Bloggen lukker, Læs mere

Frøkjærs Musik-Blog

Mandag, 10. november 2008 kl. 10:58 / 1234, allan olsen, cd, dvd, henrik hansen, julegave, koncert, kultur, kunst, michael friis, musik, per chr frost, perry stenbäck, underholdning, willi jönsson

Allan Olsen med band live-dvd/cd udkommer i dag

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

ao-band.jpgI dag udkommer Allan Olsen for første gang på levende billeder, idet "Allan Olsen & Band Live dvd/cd vol. 1" i dag sendes på gaden. Til marts udkommer en lignende solo dvd/cd.

Allan Olsen turnerede sidste år med det bedste band han har haft de sidste 10 år med musikalske kapasiteter som eks-Gnags-guitarist Per Chr. Frost, eks-Gasolin Willi Jönsson, svenske multiinstumentalist Perry Stenbäck og velspillende Michael Friis på trommer samt Gry Harrit på overlegent kor.

Da bandet spillede i Amager Bio sidste år i november, blev det filmet og optaget og udgør nu dvd'en. Eller rettere sagt desværre kun nogle af sangene fra koncerten. Da bandet spillede i Herning samme måned, spillede de ikke mindre end 2 timer og 20 min. Den bedste Olsen-band-koncert jeg personligt har oplevet i 10 år.

http://blog.tv2.dk/froekjaerkoncert/entry174123.html

Desværre er tilsyneladende blot 11 af bandnumrene fra Amager Bio fundet gode nok til dvd'en (+ to solo) Det er lidt tyndt. Til sammenligning indholder f.eks. Kim Larsens fremragende dvd "En Lille Pose Støj" ikke mindre end 25 numre.

Kvaliteten på de 11 numre er dog i den grad i orden, og bandet spiller rigtig fedt, men måske også en smule (for ?) pænt. Størst indtryk gør faktisk en stille ny version af sangen "Frie Mænd", som med sin morbide tekst giver os kuldegysninger i sin smukke kærlige indpakning. Men koncert-hits som "Op Til Alaska", "Lun Luft Over Danmark" og "Aston Martin 66" skuffer bestemt heller ikke, og så præsenterer bandet en fin jazzet bluesy udgave af den fremragende sang om koen Rosa.

Dvd'en indholder ligeledes en forbilledlig backstage-dokummentar lavet af Henrik Hansen, som giver et godt indtryk af "fritidsordningen på lejrtur", som tour-manager og lydmand Jan Vinther kærligt kalder det. Her er der bl.a. også små interviews med tour-medlemmerne. Ligeledes har man valgt at indspille Olsens kommentarer til de enkelte sange i et seperat komentar-spor. Det er ikke kedeligt!!

Udgivelsen er på alle måder en fin "julegave" i dag eller den 24/12.

Track-listen ser således ud:

Bette Liverpool
Balladen Om Rosa
Op Til Alaska
Rødt Jern
Frie Mænd
Turki Tonki
Streger Af Slim (solo)
Hængt I Finn's Butik
Taxameteret Tæller
Lun Luft Over Danmark
I Svedremmens Ånd (solo)
Aston Martin '66
Alfa Konsensus

Go' fornøjelse!

Hold dig opdateret på http://www.bogenomallanolsen.dk - Her finder blandt meget andet også et li<x>nk til "Balladen Om Rosa" fra dvd'en.

Eller besøg Allan Olsens egen hjemmeside her:

http://www.allanolsen.dk




1 kommentar


1. froekjaerkoncert 10-11-2008 11:05Rapportér/anmeld
Nå, det ses sgu da tydeligt, at min korrekturlæser er gået til frokost :-) Håber det er nogenlunde forståeligt alligevel..

Indlægget er lukket for flere kommentarer.