David Pepe Birch: Master Fatman
Lindhart og Ringhof | Udkom 22. marts 2011
(3 ud af 6 stjerner)
"Vil du vide, hvem der er inden i Master Fatman? Så er denne bog et godt sted at starte. Når du er færdig, må du gerne kontakte mig. Jeg er nemlig også ret nysgerrig på det. Kærlighed. Tykke." Således står der bag på den gule biografi, der er journalist David Pepe Birchs forfatterdebut. Bagsideteksten er ganske betegnende for denne bog, som ofte er ufokuseret, stedvist irriterende læsning, men oftere lun, kærlig, underfundig eller tankevækkende. Selvom man ofte undervejs i bogen undres over forfatterens valg, giver det på sin egen sære måde ofte god mening i forfatterens forsøg på at beskrive det ualmindeligt sammensatte menneske, som Morten Lindberg alias Master Fatman er.
Et eksempel på forfatterens besynderlige valg er de fire sider, han bruger på minutiøst at beskrive handlingen i en fem minutter lang pornografisk videokunstfilm, Master Fatman medvirker i. Derimod er Fatmans syv vidt forskellige svar over tre sider på spørgsmålet "Hvad betyder det hele" både stærkt underholdende, ganske tankevækkende og et godt eksempel på Master Fatmans krøllede hjerne.
Sjov og kreativ
I bogen beskrives Master Fatmans af sin mangeårige ven og samarbejdspartner Martin Kongstad som Danmarks sjoveste og mest kreative mand. "Han er vanvittigt verbalt veludviklet og lynhurtig," men Kongstad tilføjer: "han lyver meget." Fatman driver løgnen meget længere ud end andre ville gøre. Den på det tidspunkt barnløse Morten Lindberg fortæller eksempelvis flere journalister om sine to børn Ronald og Jimmy og deltager på den baggrund blandt andet i et P1-debatprogram om børneopdragelse. Men selvom folk bliver voldsomt vrede på ham, når de opdager, at han har holdt dem for nar, eksempelvis Elisabeth Gjerulff Nielsen, som han debatterer med, synes Morten Lindberg blot, det er sjovt.
Bogen fortæller ad mange omveje om Rudolf Steiner-drengen, der blev punker, højt respekteret dj, musiker, fanatisk pladesamler, foredragsholder, kunstner, Vild Med Dans-deltager, eventmager, reklamemand, kosmisk kærlighedsguru og meget meget andet. Morten Lindberg har tilsyneladende konstant gang i noget sammen med et utal af mennesker og jo "længere ude" det er, som han formulerer det, jo bedre.
Master Platman?
Master Fatman-biografien skulle oprindeligt være udkommet sidste efterår, men så kom Fatman pludselig på forsiden af Ekstra Bladet, og det tjener bogen til ros, at den forsøger at tegne et nuanceret billede af den del af Fatmans virke, hvor Master Fatman pludselig blev udråbt til storsvindler med midler til børnehaver i Sydamerika. Faktisk er kapitlerne, der følger Fatman på rejse i Brasiliens værste slum nogle af bogens bedste, deri beskrives en handlekraftig mand med et stort hjerte.
Første koncert som Master Fatman
Lad os slutte med en scene fra bogen: Året er 1987 og stedet en fugtig kælder kaldet "Club Armageddon": Lokalet er fyldt, godt 20 mennesker. Master Fatman og Steen Skidehoved sidder på en lille forhøjning og støjer som ind i helvede. Skidehoved spiller på ruskindsbetrukket guitar, mens Fatman brummer, råber og skriger i mikrofonen. Fatman har samplet en række lyde fra plader med Sweet og Black Sabbath. Samplingerne brager ud af højtalerne under koncerten. Niels, Fatman og Steen er alle i bar overkrop. Under koncerten er Fatman iført gennemsigtige bukser omviklet sølvamé fra et udsmidt juletræ. Han har en baconparyk på hovedet, og de andre har baconsmykker på arme og fingre. Master Fatman bæller hæmningsløst piskefløde. Meget af det løber ud af munden og ned over den bare hud. Liberace er død, brummer han med munden fuld af lunken piskefløde. Publikum og deres guldøl oversprøjtes af piskefløde og spyt fra Fatmans mund. Der er ingen, der forlader arrangementet uden at være indsmurt i fugtigt murstøv, mug og piskefløde.
Samme Master Fatman deltager senere i henholdsvis Melodi Grand Prix, Vild Med Dans og flere tv-reklamer.
Køb biografien eller lad være. Master Fatman vil stadig være derude i universet og sprede lige dele kosmisk kærlighed og forargelse.
Mark Bego: Elton John - En Biografi
Thaaning & Appel | Udkom 25. marts 2011
(2 ud af 6 stjerner)
Den nu 64-årige Reginald Kenneth Dwight, bedre kendt som Elton John, har gennem fire årtier solgt ikke mindre end 200 millioner plader og specielt sammen med tekstforfatteren Bernie Taupin haft en helt enestående evne til at skrive det ene megahit efter det andet. Sange som "Your Song", "Candle In The Wind" og " I'm Still Standing" er solgt i millioner over hele kloden og kendt af alle, uanset om man ejer en Elton John-plade eller ej. Hans enestående musikalske evner er indiskutable, og han har siden 1969 arbejdet med en ihærdighed og træfsikkerhed, der er ganske imponerende og udgivet ikke mindre end 51 album, der sammen med massive turnéer gennem alle årene har gjort ham styrtende rig. Elton John er desuden kendt for sine ekstravagante udklædninger på scenen samt sin farverige, flabede og igennem mange år stærkt destruktive livsførelse som storforbruger af blandt andet alkohol og kokain.
Der burde med andre ord være masser af stof til en underholdende og informativ bog om Elton John. Mark Begos største problem er, at han ikke på noget tidspunkt har snakket med stjernen selv eller nogen af de mennesker, der står Elton nær. Det, vi i bogen præsenteres for, er derfor udelukkende citater fra artikler samt en ulidelig opremsning af, hvilke kendte mennesker der har været til stede ved hvilke fester og koncerter. Mark Bego er besat af namedropping af kendte. Men vi får kun sjældent at vide, hvad der så er foregået til disse fester, hvis da ikke lige Rolling Stone har haft en reporter til stede.
Når nogle af Elton Johns mange pladeudgivelser omtales, får vi hver gang omhyggeligt at vide, hvilken placering såvel albums samt singlerne fra disse er placeret på hitlisterne verden over. En meget nørdet og uinteressant viden. Derefter citeres fra pladens anmeldelser, og det bliver hurtigt triviel læsning.
Bogen formår ganske enkelt ikke at komme tæt på personen Elton John trods masser af afslørende informationer om hans ekstreme forbrug af mad, alkohol, kokain og kærester. Eltons seksualitet som bøsse eller biseksuel tynger ligeledes musikeren gennem mange år, og det er først sent i livet, Elton offentligt vover at fortælle om sine kærester. Elton John er i øvrigt en af de få rockstjerner, der har formået at være gift både med en mand og en kvinde.
Bogen lægger ikke fingre imellem når den beskriver Elton Johns private elendighed gennem størstedelen af hans liv: "Whiskey, kokain og glo på bøsseporno i timevis. Det havde været Eltons liv i mange år. Og i tide havde han indset, at det i bedste fald var et tomt liv. På trods af sin berømmelse og alle de penge, han havde tjent og brugt, var han deprimeret, fysisk nedbrudt og umådeligt ulykkelig." Først efter flere selvmordsforsøg får Elton tag på sit eget liv igen fra juli 1990, hvor han bliver indlagt til afvænning for bulimi, alkohol og narkomisbrug.
På de første syv år af sin karriere udgav Elton John ikke mindre end 16 album. Som han selv formulerede det: "Ikke dårligt gået af en kvabset, halvskaldet fyr med elendigt syn, der ikke havde lyst til at synge i første omgang."
Bogen, der er en opdateret udgave af "Elton John. The Bitch Is Back" fra 2009, følger Elton helt frem til i dag, hvor han stadig er koncertaktuel og har stor sans for at blive set og hørt eksempelvis i duet med selveste Lady Gaga i forbindelse med Grammy-prisuddelingen 2010, der blev tv-transmitteret nytårsaften.
Men lad os til slut give ordet til Sir Elton John i en af hans underholdende raptusser, her citeret fra scenen til Q's prisuddeling 4. oktober 2004: "Madonna, Bedste Livenavn, fuck off! Siden hvornår har singback været live? Jeg beklager, men jeg synes, at enhver, der miner på scenen, når der er betalt 75 pund for at høre dem, burde skydes. Nu er jeg nok ikke længere på hendes skide julekortliste, men rager det mig? Nej. Mange tak skal I have."
Pladeanmeldelse:
Anne Dorte Michelsen "Hvis Du Vidste"
(6 ud af 6 stjerner)
Udkommer mandag 7. marts
Jeg er glad for at have haft mulighed for at lytte på "Hvis Du Vidste" i et par uger, for det er et album, der folder sig ganske langsomt ud i al sin grusomhed og skønhed, det dybeste mørke ishav og den smukkeste blå sommerhimmel. Perler som "Tusmørketimen" giver sig ikke straks til kende. Men man bliver hvirvlet rundt i sine følelsers vold, hvis man tør lade sig glide med ind i pladens gnitrende popunivers af tvivl og glæde.
Pladen starter og slutter blidt, men derimellem er der kaos og skønhed så englene hyler og djævlene synger. Anne Dorte går sammen med producer og modspiller Cief 1 helt nye musikalske veje, opsøger nye kroge og horisonter med maskinmusik en masse blandet med Bjarke Falgrens bratsch, cello og violin og Anne Dortes stemme, der på én gang aldrig er hørt smukkere, aldrig mere smertefuld. Nye maskiner og gamle instrumenter bliver blandet på en måde, jeg ikke husker mere kompetent og begavet på nogen dansk plade.
Anne Dorte synger i sangen "Hjertet Med" knusende smukt "men i dag er himlen så stor" og i næste sætning fuld af smerte "jeg tvivler mere, end jeg tror". I sangen "Her I Vores Hus" beskriver hun mesterligt en lang vågen nat overmandet af tanker "mens natten går på vejen udenfor", og musikken knager og brager, prikker til underbevidstheden og løfter ordene mod "Et Højere Mål", som der synges i pladens måske stærkeste sang om februar og glæden ved det, man har, samtidig med den evige nagende længsel efter noget mere.
"Og jeg ved, hvad jeg skal, hvad der ventes af mig, og jeg ved, hvor jeg står. Her hvor lykken har sat mig, lige ved siden af dig. Og jeg ved, at jeg har, det jeg håbede på. Nu er det bare med at få, det til at gå op i et højere mål."
Det er lykkedes til fulde for Chief 1 og Anne Dorte Michelsen på "Hvis Du Vidste".
