Peter A.G. Nielsen, Bakkehuset, Ikast (turnépremiere) 2. marts 2011
(5 ud af 6 stjerner)
Fastelavnsmandag 7. marts udsender Peter A.G. Nielsen sit tredje solo-album i den 40-årige karriere. Overskriften er titlen på en af de 13 sange fra pladen. I aftes stod Gnags-forsangeren således for første gang alene på en scene med sig selv og sin guitar, og i hele første sæt spillede AG samtlige sange fra den nye plade, som kun vi fra pressen kendte i forvejen. Sange som er sønderknusende ærlige fortællinger om en dreng og en voksen mand, som oftest har følt sig udenfor, kejtet og anderledes, som aldrig fik nogen fortrolig ven og i stedet måtte erstatte venskabet med en guitar: "Når andre gik med kæreste, sad jeg oppe på mit værelse og spillede, og jeg sang om fællesskabet, jeg var ikke i stand til at dele det, jeg sang om fællesskabet, det var nu engang min måde at dele det", synger han i "Min Første Guitar".
Med knyttede næver
Peter fortalte fra scenen, at han som barn altid gik med knyttede næver: "Folk troede jeg ville slås - det ville jeg ikke - men jeg bed negle og ville skjule det, og så havde jeg voldsom neglerodsbetændelse af at grave kartofler": "Jeg har neglerodsbetændelse og jeg stammer" hedder det i sangen "Det Når Mørket Falder På."
Peter A.G. balancerede som en klovn på en knivsæg, da han i aftes sang "Det Er Du Da For Gammel Til Det Der, Peter" med klovnenæse og uden andet instrument end en tamburin på speed, og jeg tog mig selv i at tænke, åh, nej, Peter, din gamle hippie, lad nu være med at gøre dig selv til grin. Men rappen swingede fantastisk, og AG's udstillen sig selv på godt og ondt tog efter nogen tid publikum med storm. Vi spejlede vores egen skrøbelighed, og vi fik lov at grine af os selv sammen med den uperfekte Peter fra Skjern. For AG's gennemtænkte historier mellem sangene gjorde os trygge og fik os langsomt til at løsne de korslagte arme, som man gør, når man er i rigtig godt selskab.
Det var en meget modig voksen mand, vi oplevede på scenen, en mand der turde blotte sig selv, og sangene fra den nye plade voksede og gav mening. Set-up'et var perfekt til denne lille intime samling på 167 personer i det hyggelige Bakkehus i Ikast, der netop har som motto: "Kom til Bakkehuset og se stjernerne i øjnene". Lad os bare sige det som det er, aftenens show ville være faldet til jorden med et plask på et stort spillested, den intime stemning var altafgørende.
Den røde kasse
A.G. talte flere gange under showet om den imaginære magiske røde kasse ved sin side, som kunne puste røg, få stjerner til at drysse og så videre. "Den er god med dig, Peter, din gamle nisse", nåede jeg at tænke flere gange, men da så den røde kasse pludselig dukkede op i virkeligheden under ekstranummeret, og vitterligt kunne alle de forunderlige ting, Peter havde fortalt, indså vi fantasiens magt. Et mesterligt træk af den gamle showmand, der dermed gav os chancen for at komme i tale med vores egen indre lille generte dreng på Tivolipladsen.
Andet sæt bestod i høj grad af Gnags-perler, som aldrig eller kun meget sjældent er blevet spillet live. De to skønne kærligssange "Jeg Elsker Dig" og "Når Alt Er Forbi" fra henholdsvis "Har De Puttet Noget I Kaffen?" og "Mr. Swing King" blev sunget med stor inderlighed, og aftenen sluttede med disse ord fra den skønne, for længst glemte go'nat-sang fra "Den Blå Hund" fra 1984:
"Go'nat nu, luk nu øjnene i, fred med hinanden - fred, forhåbentlig. Det håber vi.
Trang tid for soldater, postulater og absolutter, sandheden starter, der hvor den slutter..."
Tak, fordi du giver fanden i, at "Det er du da for gammel til det der, Peter."
Se koncertdatoer her:
http://www.peterag.dk/?page_id=250
(Foto: Morten Thun)
Povl Dissing, Vostrup Teater- og Musikhus, 30. januar 2010
(5 ud af 6 stjerner)
Povl Dissing udgav sidste år, i en alder af 72, to fremragende plader. Den ene på engelsk, den anden på dansk med titlen "Smertefulde Sange". Kun to af pladens sange har forfatter- og komponistangivelser, resten fortaber sig i overleveringer og fortolkninger. Det er sange som Dissing har sunget lige siden sin karrieres start i begyndelsen af 60'erne. "Nittenhundrede og tresserne", som han sagde fra scenen med sit typiske vilde ansigtsudtryk, hvor man sjældent er sikker på, om det der bliver sagt, er sjov eller alvor eller noget midt imellem.
Der var på forhånd annonceret med en aften af smertefulde sange, og det må man i sandhed sige på ingen måde var falsk varebetegnelse. Vi blev gennem hele to en halv time vidne til den ene sang tristere og mere smertefuld end den næste, men det hele forløstes på forunderlig vis af Dissings varme og besjælede utryk, mere eller mindre forvrøvlede historier mellem sangene, en altid nærværende menneskelighed og ikke mindst en befriende humor, men måske allermest på grund af Dissings i ualmindelig grad velspillende seks mands orkester, der blandt andet talte de to sønner Jonas og Rasmus, guitaristen Las Nissen og den uforlignelige Palle Hjorth på Hammondorgel. De spillede med en pragtfuld sumpet rootslyd, a la den man kan høre på Bob Dylans mesterværk "Time Out Of Mind", og bandet og fader Dissing klædte virkelig hinanden nærmest helt urimeligt godt, som Dissing muligvis selv ville have udtrykt det. Samarbejdet med sønnerne har efterhånden mange år på bagen, og sammen bliver de bare bedre og bedre. Hvilken lykke det må være at opleve den salgs sammen som far og søn.
Krævende musikvalg
Det musikalske udvalg krævede virkelig noget af publikum. Programmet var nærmest klinisk renset for hits, og der var ikke en eneste bitte lille munter vise i syne. Men den for længst udsolgte sal på denne dejlige oase af et spillested midt ude på landet labbede det hele begærligt i sig og måtte takke familien Dissing med tredobbelt stående ovation, da søndag aften gik på hæld.
Trods det, at koncerten blev spillet i mol kom vi vidt omkring i Dissings imponerende karriere, der tæller måske 30 udgivelser og et samarbejde med et utal af kunstnere som for eksempel Beefeaters, Benny Holst, Peter Thorup, Marie Fisker og ikke mindst Benny Andersen. Et samarbejde, der ændrede Dissings renomme som udskældt og forhadt folkesanger, der i karrierens start var nødsaget til at have bodyguards med på scenen - så provokeret blev folk af hans måde at synge på - til at blive folkekær, blive slået til ridder af Dannebrog og optaget i Højskolesangbogen.
Vi fik "Svantes deprimerende sorte forårssang", "Vildandens sang" med Palle Hjorth på meget smuk harmonika, den fremragende gysende stærke politiske protestsang "Jeg Er Fortabt" fra pladen "Hjemløs" fra 2007, - en af Dissings bedste - den smukke gamle "Anemonesmil", den ubærlige "I En Sal På Hospitalet" og mange mange andre inden aftenen blev sluttet af med et ømt "Snehvidekys".
Efter koncerten kunne man købe personligt signerede plader, men som Dissing fortalte, havde de ikke fået så mange med i bandbussen, så en enkelt kostede 120 kroner, men hvis man ville købe ti styk, kostede de 5000 kroner!
Familien Dissing og vennerne fortsætter gennem det meste af Danmark den kommende tid. Und dig selv, din nabo, din næste, din hund og din papegøje en varm aften i deres selskab. ...eller papegøje? - Næhh, det ved jeg forresten slet ikke, om man må??
(Foto: Christer Holte)
(Interviewet er fra november 2010)
GAFFA har besøgt Anne Dorte Michelsen i Chief 1's studie, hvor de sammen er ved at færdiggøre hendes kommende cd
Der bliver skænket kaffe op, og GAFFA får lov at lytte på fire af de nye sange fra den kommende plade, mens Anne Dorte fortæller:
"Jeg blev kontaktet af Sonys sublabel Black Pelican, som gerne ville udgive min næste plade og havde denne ide om at bruge Chief 1 som producer." Chief 1 med det borgerlige navn Lars Pedersen, var i 1987 med til at starte rapgruppen Rockers By Choice, og har produceret og remixet så forskellige navne som Ace Of base, Love Shop, Nik & Jay, Gnags og The Sandmen. Til daglig danner han par med tidligere Sound Of Seduction-medlem Christina Groth.
Anne Dorte: "Det har været et spændende møde mellem to meget forskellige musikalske verdener, og vi har i høj grad udfordret os selv og hinanden undervejs, - ja, indimellem har jeg været ved at løbe skrigende væk, og jeg tror, Lars har haft det lidt på samme måde, men vi er begge meget begejstret for resultatet. Jeg kan godt lide at give slip og se, i hvilken retning andre kan sende mine sange. Chief 1 har jo en meget pågående lyd og er glad for "maskinerne", mens jeg kommer med en mere akustisk singer-songwriter-baggrund."
På den vellykkede smådystre ballade "Et Højere Mål" er det tydeligt at høre at Anne Dorte har fundet et nyt musikalsk udtryk, mens en sang som "Hjertet Med" er en mere klassisk Anne Dorte Michelsen-sang. Chief 1 fortæller, at han synes, at mange af Anne Dortes sange på denne plade er smukke som et stille hav på overfladen, men at man fornemmer et dybt dybt mørkt hav nedenunder.
På denne november-mandag er det vokalen på en sang om et ikke helt almindeligt besøg i Super Brugsen, der arbejdes med, omkvædet lyder: "Hun er ru-u-ti-ne-ret, alt hvad hun gør, gør hun godt," og man fornemmer, at der er noget alvorligt i gære under den kontrollerede pæne overflade, - og hvad er det lige med det der jagtgevær i teksten?
Den 52-årige Anne Dorte Michelsen, der efter den store succes i Tøsedrengene fra 1981-86 har udgivet ti album i eget navn, og har spillet klaver siden hun var fem, fortæller, at de fleste af de nye sange er kommet til verden på et to ugers ophold på Klitgården Refugium i Skagen forrige vinter.
"Hvis jeg for alvor skal skrive sange, kræver det ro og fordybelse," fortæller Anne Dorte, "det fik jeg på Klitgården, hvor der var et inspirerende miljø med flere kunstnere, forskere og forfattere til stede i den periode, jeg var der.
Fodbold er meget smukt
"Jeg er meget interesseret i fodbold, det betyder næsten lige så meget for mig som musik. Det er en af de helt store små ting i livet. Fodbold er meget smukt. Jeg har spillet fodbold hele min ungdom, indtil jeg fyldte 27. Forleden skrev jeg en kronik i Politiken om fodboldkulturen i FCK"
Det er meget følsomme sange du skriver.
"De sjove eller underlige sange ender altid med at blive smidt ud i indspilningsprocessen. Så bruger jeg nogle af dem i mine sideprojekter som Venter På Far eller kabareterne. En sang skal have en visdom som er større end den, der har skrevet den. Jeg skriver masser af sange, som jeg smider ud. Jeg tror, at der hvor jeg har evnet at gøre det større, der bliver det følsomt. Mine vrede sange fungerer ikke."
Hvilke tre af dine solo-plader holder du mest af?
"Det må nok være mine to første, "Mellem Dig Og Mig" og "Næste Dans", som jeg begge lavede sammen med Billy Cross. Der ramte vi meget rent, synes jeg." "Fred Hviler Over Land Og By", hvor jeg fortolker gamle danske sange og salmer, betyder også noget helt specielt for mig. Den lavede jeg sammen med klassisk uddannede musikere fra Trondheim i Norge. Men også "Den Ordløse Time", hvor jeg satte musik til Halfdan Rasmussens mere alvorlige digte var en gammel drøm, der gik i opfyldelse for mig. Halfdans tekster har jeg altid holdt meget af."
Din første plade solgte 100.000, og "Næste Dans" blev populær i Norge og Sverige også, men så har du også solgt dine dansksprogede plader til 100.000 japanere.
"Ja, det var temmelig vildt en overgang. Japanerne går til ekstremerne, de er helt vilde med heavy metal, og så ramte jeg et eller andet her med den meget stille "Næste Dans". De tog virkelig musikken til sig, japanerne, og jeg gav masser af koncerter derovre i den periode. Sangen "Fortrolighed" blev kendingsmelodi i en stor japansk tv-serie."
Hvilke tre af dine sange vil du gerne huskes for?
"Nu er du ond! Det kan jeg da ikke sige, jeg kunne forstå, om det var ti. Jeg har jo et forhold til dem på en forskellig måde. Kan ikke lide at trække nogen frem for andre, men en sang som "Lille Pige" fra min seneste plade, holder jeg meget af, og "Jeg Har Lagt Mine Våben" fra den allerførste plade, og så er der en sang som "Snebær Og Kastanjer", som vi blandt andet indspillede på vinterpladen "Så Stille Som Sne" i 2003.
Hvad er det med den sang?
"Jeg synes, den rammer noget meget væsentligt i livet, som er svært at sætte præcise ord på. Måske også fordi, jeg så tydeligt husker den dag, sangen handler om, hvad der skete og hvordan himlen var, og så gik jeg hjem og skrev den sang. Jeg gik med min kæreste gennem Frederiksberg Have en sen solfyldt efterårsdag, fuldstændig som det er i sangen, det er der en særlig stemning over."
Efter at have hørt den sidste sang "Tusmørke" her sidst på eftermiddagen i Vanløse, siger jeg pænt farvel til Anne Dorte og Chief 1, for jeg skal lige nå en tur i Frederiksberg Have inden solen går ned.
"Hvis Du Vidste" udkommer 7. marts
(Foto: Troels Frøkjær)
