Fredag, 21. december 2007 kl. 11:57
Jeg ønsker alle detagerene, film og klippefolk samt bloggere på siden her en rigtig glædelig jul og et godt og lykkeligt nytår.
Det har været spændende at være med og læse alle indlæg der er kommet. Jeg skal holde jul her fredag aften, og resten af juleferien skal jeg opholde mig under sydens sol, det bliver en anderledes jul end det plejer. Jeg har overvejet at gå til en katolsk julegudstjeneste julenat, jeg fik et ´godt tip om det i dag. Det skal prøves, ikke fordi jeg er katolik, men fordi det hele bare er anderledes. God jul til alle....Knus G
Tirsdag, 4. december 2007 kl. 21:41 / tak
Ja her på falderebet vil jeg gerne takke alle der har skrevet i bloggen og kommet med kommentater i det virkelige liv. Jeg ville være et skarn,hvis jeg ikke indrømmede at jeg glæder mig til at vende tilbage til det lidt mere anonyme liv. Det har været et vild og lærerig proces/oplevelse, tak til alle.
Onsdag, 28. november 2007 kl. 15:32 / tv
....var der en kunde der spurgte? Tja... nu her hvor der er et afsnit tilbage er det vel tid og samle op. Mit svar var lidt tøvende, for jeg havde ikke tænkt så meget over det.Inden jeg havde svaret var vi kommet til at tale om noget andet og kunden gik med sine sko under armen. Det var først senere jeg kom i tanke om det igen. Nå hvad har du så fået ud af det ?? Tja gode ting, helt klart, men også nogen dårlige. De gode først: Lært en masse dejlige mennesker at kende, fået nye venner som jeg helt klart vil pleje i fremtiden, for mange venskaber har vi generelt for lidt af. Så min personlige udvikling, den er helt klart meget positiv for mig. Jeg synes jeg har lært at være mere rummlig og så er jeg blevet meget bedre til at være voksen, og behandle mine problemer voksent.( Sgu da meget godt i en alder af 46, ikke ? :-)) Jeg er blevet meget bedre til at nyde de gode ting, og lade de dårlige træde i baggrunden for en tid. Skille tingene ad og acceptere at det hele ikke kan være godt hele tiden og så slutte fred med det. Jeg vælger mere mine kampe nu, og tænker på om de egentlig er det hele værd, hvis ikke bliver de droppet. Og så synes jeg, jeg er blevet bedre til at mærke hvad jeg har brug for...... og så tilgivelse, det er virkelig gået op for mig hvilken lettelse det giver når man tilgiver. Se, at få det lært, det rykker.....Når mennesker udvikler sig er der andre der bliver voldsomt angst provokeret. Man må acceptere at under udvikling kommer nye mennesker ind og andre forsvinder, ganske enkelt fordi man tiltrækker det. Du er ikke som du plejer, jeg kan næsten ikke genkende dig, har jeg hørt indtil flere gange på det sidste. Desværre er det fra meget tæt hold, det gør mig virkelig ked af det. Det er mest fra familie og nogen venner (eller det jeg troede der var venner....)jeg har oplevet det fra. Jeg har altid haft et tæt forhold til min familie, men det har ændret sig nu. Vi er kommet meget langt fra hinanden, og jeg har virkelig gransket min hjerne med om det var mig der holdt kontakten ved lige....Siden tv programmet gik i luften har jeg oplevet den mest massive mur af tavshed fra den side, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde troet. Det gør ondt langt ind i hjertet, det er klart. Men så kan jeg afprøve min rummelighed og min tilgivelse af, så det er vel at se positivt på det :-) Der er mange der har spurgt: hvorfor er det og det ikke med ???? Det er jo klart at alle de medvirkendes historier ikke er komplette, det kan jo af gode grunde ikke lade sig at gøre at beskrive et år af et menneskes liv på godt en time. Men jeg synes nu "drengene" bag programmet har gjort det godt, personlig er jeg meget tilfreds med den behandling jeg har fået.