Fredag, 5. marts 2010 kl. 17:09 / debat, demokrati, fremtid, internationale organisationer, politik, ressourcespild
Internationale organisationers højtprofilerede møder
7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I betragtning af, at flere og flere landes regeringer bliver mere og mere demokratiske og gør sig til "tjenere for folket" - i modsætning til de gamle herskere, som brugte "folket som tjenere" - så kan man godt begynde at undre sig lidt over, hvor dyre disse administrationer efterhånden er blevet... og stadig bliver... og hvorfor "folket" efterhånden bliver reduceret til "ydere"!
Der oprettes flere og flere internationale organer, hvor repræsentanter for de deltagende lande samt deres forskellige delegationer mødes og udveksler meninger, som sikkert i mange tilfælde akkurat lige så godt kunne være sendt som mails!
Eksempelvis er det efterhånden helt utroligt, hvad der ofres af kæmpesummer for at afholde sammenrend af organisationer som FN, G8 og G20.
Hver eneste gang, disse organisationer holder møde, bruger værtsbyerne helt utrolige ressourcer for at sikre, at repræsentanterne for disse organisationer ikke bliver forulempet. Der dukker desuden tusindvis af journalister op, så man kan være sikker på, at disse møder bliver topnyheder i alle medier. COP15 må være et oplagt eksempel.
Netop dette faktum inspirerer alverdens uromagere og naive "do-good'ers" til at møde op og demonstrere i håb om at få taletid i medierne. Naturligvis bliver de mest højtråbende og voldelige også dem, der tiltrækker sig mest opmærksomhed.
Da der ved disse møder uundgåeligt skal diskuteres "omfordeling" af ressourcer og støtte til nødlidende lande, er det selvsagt disse emner, der først og fremmest optager demonstranterne.
Og så er det, man godt kunne spørge... Kunne alle de midler, der skal bruges til at sikre afviklingen af disse møder mod samme demonstranter mon ikke bruges bedre? Da der jo alligevel ikke kommer ret meget konkret ud af disse møder, som mest ender i hensigtserklæringer og fine ord... kunne man så ikke i stedet bruge dagens teknologiske udvikling til at lave disse møder virtuelle, så man sparer det kæmpe ressourcespild, og i stedet i hvert af disse G8- eller G20-landes parlamenter kunne lade hvert lands repræsentanter mødes via storskærme og diskutere ved hjælp af aftalte taletider, hvor skærmen kun viste den pågældende repræsentant i hvert land?
Jeg er sikker på, at man kunne spare en masse penge, og jeg er lige så sikker på, at de tiltag, der bliver gjort i dag, også vil blive gjort, selv om møderne bliver virtuelle. Men jeg er også godt klar over, at alle landenes magtfulde repræsentanter får færre "photo opportunities" og måske en knap så spændende opgave, nemlig at skaffe flere penge til de mest nødvendige tiltag i verden, så man ikke behøver at opfinde en pseudo-religion som ClimateGate.
Det bliver naturligvis kedeligt, for man går jo glip af alle de stort anlagte banketter og middage, og pressens folk ville nok heller ikke ønske at fremme denne udvikling, da de jo så ikke fik deres lukrative rejser etc.
Men når man ser planerne for de forestående G8- og G20-møder i hhv. Huntsville og Toronto, så kan man ikke være i tvivl om, at noget er ved at være rivende galt:
7 kommentarer
..som iøvrigt store virksomheder for længst har fundet ud af.
#2: Ja, luderne må så også gå på nettet og lette trykket for disse hanhunde med lidt videosex... så slipper de også for smitsomme sygdomme og andre ubehageligheder. *SF*
Omkostningerne spiller jo en mindre rolle, når man mødes. Klimakonferencen kostede os en milliar kr og vor politistyrke skal nu afspadsere ganske mange timer, hvorfor normalt politiarbejde må nedprioriteres. Man dropper vel bare endnu 140.000 sager.
Jeg siger ikke, at alle konferencer kan undværes... men jeg synes efterhånden, at der godt kunne lidt skrues ned for såvel deres antal som den overflødige hype, der omgærder disse "events".
http://ekstrabladet.dk/112/article1309912.ece
Ufatteligt, at man ikke kan indrette et rum til retssal i forbindelse med bare ét fængsel, så vi ikke skal spilde alle de ressourcer på disse kriminelle idioter. Nåååh nej ... idioterne må jo være os, altså samfundet, når vi ikke forstår at administrere bedre, og gerne vil lege røvere & soldater.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.