Uanset, hvad man end måtte mene om Dansk Folkeparti, så finder jeg det påfaldende, at medierne gang på gang viser deres antipati for DF. Jeg er godt klar over, at kun de færreste journalister - Søren Espersen undtaget ;o) - stemmer på DF, men journalisternes opgave er jo ikke at fremme eller modarbejde individuelle partier.
Navnlig når det gælder eksponeringen af partierne på de landsdækkende tv-stationer, forventes det, at man deler sol og vind lige.
Det sker dog tydeligvis ikke, når det drejer sig om DF. Alle får lov til at skyde på DF, og selv de mest håbløse og rabiate påstande får ofte lov til at stå helt uimodsagt.
Med fare for at blive "stemplet" som glødende DF'er, skønt jeg blot finder Kristian Thulesen Dahl en sjældent intelligent og dygtig politiker, vil jeg derfor gerne bidrage med et eksempel på, at et uhyrlig morsomt indslag fra et DF-pressemøde for et par dage siden blev bortcensureret på de landsdækkende kanaler, hvor kun brudstykker blev vist... og altså slet ikke det mest interessante ved hele pressemødet, nemlig dette klip:
http://valget.tv2.dk/article.php/id-43108150:video-df-gjorde-tykt-grin-med-s-og-sf.html
Bemærk lige ansigtsudtrykkene på alle de "røde lejesvende"!
... og spørgsmålet er nu, om det herefter er gået op for befolkningen, at de glade givere i SF og S nu har opgivet flere forsøg på at forklare, hvordan man skaffer de manglende milliarder. De er jo efterhånden blevet klar over, at færre og færre køber den med de 12 minutter længere...
Næeh, nu nøjes man med at lancere en helt ny taktik: Alt det, der loves, bliver KUN til virkelighed, hvis der en dag hen ad vejen skulle ende med at være penge nok til det.
Dermed bliver det dejligt nemt at fremføre alle de gyldne løfter om at få "Danmark videre" og lave "fair forandring", og hvad rød stue ellers har fået købt af slogans.
Og til de glade naivister, der stadig har lyst til at se Helle T. som statsminister:
HUSK lige, at madlavning i fremtiden UDELUKKENDE skal bestå af ingredienser, som Helle T. ikke har stemplet som USUNDE (læs: uundværlige i madlavningen), for det er jo afgifterne på disse, der skal være med til at finansiere alle løfterne...
... for du troede da vel ikke, at afgifterne skulle afholde dig fra at spise usundt, vel? Skulle dette imidlertid blive resultatet, er du nemlig med til at vælte korthuset, men så skal du nok komme til at betale på anden måde, vær sikker på det.
Når vi nu skal til valgurnerne den 15. september, mangler vi et valgtema, som ingen af de politiske partier eller økonomerne har bragt på bane, men som i den grad er afgørende for os alle sammen, og som i sidste ende ville være langt mere effektivt i kampen om at løse den økonomiske krise, for vi har i dette land formået af afgiftsbelaste hele samfundet i en sådan grad, at alle indgreb kun bliver et slag i luften. Vi er nemlig ved at kvæles i energiafgifterne, som endda er sat til at stige fortsat i de kommende år.
Men hvad er det, man vil opnå med at afgiftsbelaste energiforbruget så urimeligt?
Er det blot en malkemaskine, som ingen kan slippe for at bidrage til, al den stund, vi alle nødvendigvis må ha' lys, varme og varmt vand samt benzin på bilen? Selv den offentlige transport bliver da også det dyrere, for bus- og togdrift er jo heller ikke uden energiforbrug.
Er det et forsøg på at begrænse forbruget i håb om at kunne medvirke til en ændring af klimaudviklingen? (Altså det fatamorgana, som udspekulerede teknokrater har fået en masse mennesker til at hoppe på med det formål at omfordele ressourcerne fra det "rige Vesten" til de "fattige udviklingslande").
Eller er det et ønske om at være fremme i første række som et samfund, der gør sit bedste for at gøre de konventionelle energiressourcer så dyre, at andre energiformer vil kunne betale sig?
Det er muligvis alle 3 ønsker, som tilsammen skal gøre det spiseligt at belaste alt energiforbrug på en sådan måde, at vi under alle omstændigheder skyder os selv i foden. Og hvorfor?
Fordi vi fordyrer samtlige led i produktionskæden så meget, at de forholdsvise udgifter til energi er helt ude af proportion. Lad os tage nogle eksempler:
Hvis vi tænker os det meget sandsynlige, at det først og fremmest handler om at skovle så mange penge som muligt ind til staten, så politikerne kan konkurrere om at være de bedste til at omfordele pengene igen via et administrativt tungt og svært fordyrende embedsapparat, så må man blot ryste på hovedet og spørge, om man overhovedet ikke har tænkt over, hvorfor vi snart ikke længere har råd til at opretholde forbruget. Der er rent faktisk folk, der i dag dårligt har råd til de daglige fornødenheder, fordi omfordelingen er gået grassat. Der er jo allerede flere folk til at administrere, end der er til at producere.
Hvis vi virkelig skulle købe alle klimaargumenterne, så CO2-begrænsning virkelig skulle have en effekt i verden, hvordan hænger det så lige sammen, at det eksempelvis ikke længere kan betale sig for en gartner at dyrke eksotiske frugter eller grøntsager, fordi energiudgifterne til opvarmning af drivhusene nu er blevet så høje, at fremstillingen bliver dyrere end de tilsvarende varer, vi importerer fra Sydamerika og Asien, hvor vi til gengæld får varerne fløjet ind til landet og derved overhovedet ikke sparer verden for CO2-udledning alligevel.
Et andet eksempel: Mange fabrikker, der producerer meget energikrævende produkter, bliver nu flyttet til udlandet, herunder også Indien og Kina, hvor der ikke spares på CO2-udledningen, men hvor der til gengæld heller ikke er forsvarlige fremstillingsprocesser, og samtidig betaler vi så transport i dyre domme, når vi selv skal bruge varerne, hvilket jo i sidste ende også forøger CO2-udledningen.
Hvis vi virkelig vil gøre det attraktivt at investere i alternativ energi, hvorfor gør vi det så ikke ordentligt? Hvorfor skal der betales samme afgift til staten af danskproduceret bioethanol som af udenlandsk importeret olie?
Når både økonomer og politikere er enige om, at væksten absolut skal kick-startes og endda for penge, vi ikke har. Hvordan kan det så være, at man udtager enkeltområder som bolighandler og offentlige investeringer i stedet for at foretage et altomfattende indgreb, som øjeblikket vil gavne såvel privatforbruget som erhvervslivet?
OG endelig det sidste spørgsmål: Hvordan kan det være, at man pludselig ikke kan sænke afgifter, der på grund af olieprisernes pludselig kæmpestigninger på verdensmarkedet slet ikke kunne være forudset og derfor heller ikke kan være medtaget i budgetplanlægningen?
