Tirsdag, 2. august 2011 kl. 17:24 / debat, fremtid, valg
Det sku' vær' så godt...
9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
... og så er faktisk skidt...
Dette er omkvædet på "Sangen om Larsen", en tragikomisk vise til musicalen "Melodien, der blev væk", men det er desværre også en generel konklusion, som alt for mange smukke tiltag ender med.
Eksempelvis viser skilsmisseraten, at ca. halvdelen af alle indgåede ægteskaber ender skidt. Smukt bryllup... kedelig skilsmisse...
Og når to mennesker ikke kan enes om dagen og vejen i ret lang tid ad gangen, så bliver det jo knap så mærkeligt, hvorfor større grupper af mennesker heller ikke kan stå sammen om ret meget i ret lang tid ad gangen.
Jeg kan faktisk slet ikke se mig om i det politiske landskab, uden at ende med denne konklusion... og det er da lidt sørgeligt.
Problemet er, at jeg kun kan bruge de løsninger, der hænger økonomisk sammen, når jeg skal finde det parti, jeg vil stemme på ved næste valg. Af samme grund er jeg nødt til at fravælge samtlige partier i rød blok, for selv om de tilsammen og hver for sig har flere tiltalende punkter på programmet, så hænger finansieringen heraf bare så dårligt sammen, at intet af det attraktive kan realiseres. Tilbage står så kun de øgede skatter og afgifter, som direkte skader vores konkurrenceevne... og derved bliver vi alle kun fattigere.
Endvidere er de afgifter, der er lagt på energi, automatisk væltet over på samtlige varer og tjenesteydelser, som er steget i takt med ens egne meromkostninger til energi, så man årligt får mangedoblet denne afgift gennem de nødvendige indkøb af varer og tjenester. Disse afgifter fordyrer tillige det offentlige forbrug og ender derfor som "skruen uden ende". Eksempel: Når benzinen pålægges ekstra afgifter, bliver kommunens udgifter til hjemmehjælp straks dyrere... osv osv.
Derfor bliver opgaven ved det kommende valg at finde det parti, hvis løfter og muligheder hænger bedst sammen. Problemet er, den offentlige administration efterhånden er blevet så tung og kompliceret en "stat i staten" - med over halvdelen af den arbejdende del af befolkningen på lønningslisten - at ethvert forsøg på at begrænse denne automatisk vil afføde trusler om bål og brand.
Det bliver således indlysende, at:
- Hvis man forsøger at effektivisere hospitalerne, står disse frem og truer med, at det kommer til at koste menneskeliv.
- Hvis man forsøger at effektivisere skolerne, står disse frem og truer med, at det vil komme til at gå ud over børnene.
- Hvis man forsøger at effektivisere politi-etaten, står den frem og truer med, at de ikke fremover vil kunne sørge for borgernes sikkerhed.
- Hvis man forsøger at effektivisere kommunernes administration, står de frem og truer med, at det vil komme til at gå ud over "de svageste"... det lyder nemlig tilstrækkelig kynisk til, at ingen tør risikere at blive skyld i sådanne tiltag.
- OSv. osv.
Tilsyneladende er der således ikke meget, der kan gøres for at indskrænke den offentlige sektor, der da også de seneste 50 år er vokset stødt under såvel rødt som blåt styre. Forsøg på at reformere kommunerne, afskaffe amterne og oprette regioner er endt i kæmpe fordyrelser... ligesom politireformen er det.
Endelig må man jo heller ikke overse det faktum, at samtlige offentligt ansatte jo selv skal til stemmeurnerne, så hvis truslerne om fremtidige effektiviseringer kun lyder fra blå side, er det jo ikke svært at forestille sig, hvad de stemmer på. Og så kan vi være HELT sikre på, at rød blok kommer til magten fra nu af, og til vi ender som Grækenland!
Jeg må her lige nævne, at ordet "nedskæringer" er blevet brugt uafladeligt gennem hele blå bloks regeringsperiode... trods det faktum, at både ansættelser og udgifter i samme tidsrum kun er gået opad! Det hænger altså bare ikke sammen. Der ER skåret ned mange steder, men der er IKKE effektiviseret!... og der må så til gengæld være brugt meget mere andre steder, for faktum er jo, at den offentlige sektor som sådan er vokset... og dermed er også udgifterne dertil blevet tilsvarende større.
Alt tyder dog på, at det ender galt uanset hvilken farve, vi vælger. Dette illustreres bla. af, at masser af dårlige sager, som lækkes til medierne fra diverse offentlige kontorer, senere har vist sig at være almindelig praksis, som ofte daterer sig helt tilbage til de glade 60'ere, hvor den offentlige sektor nærmest var ét stort tag-selv-bord.
Derfor vil en fremtidig regering næppe kunne være ansvarlig eller handlekraftig, medmindre man allerede nu indser, at upopulære tiltag ikke kan undgås, hvis vi fortsat skal kunne opretholde vores eksport og forbedre vores konkurrenceevne på de internationale markeder, som mere og mere trues af asiatiske produkter, der eksempelvis IKKE er pålagt diverse konkurrenceforvridende energiafgifter!
Hvor kunne det bare være befriende, dersom begavede politikere fra både rød og blå blok kunne blive enige om at stå sammen om en fælles indsats til gavn for vores lille land og dermed for os alle!!! Problemet er måske, at jeg nævnte "begavede"... dem er der tilsyneladende ikke så mange af...
