Søndag, 12. september 2010 kl. 22:04 / demokrati, dhimmi, islam
Hvem bestemmer når det kommer til stykket?
10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
The brand new world or...?
Når generaler, generalsekretærer, præsidenter, statsministre og bundeskanslere offentligt viser angst og bæven, da er det virkelig tid til at frygte!
Synspunkt af Hans Erling Jensen
Hvem bestemmer egentlig i verden?
I ugen op til 9/11 var det Indonesiens muslimske præsident Yudhoyono, der fik overladt ansvaret for friheden på hele kloden. Hvilken islamisk leder skal overtage rollen som verdenshersker i næste uge? Gadaffi? Ahmadinejad? Ali Abdullah (Yemen) eller kong Faisal af Saudiarabien?
Hvorfor stiller jeg dette spørgsmål? Hvilken islamisk leder skal overtage rollen som verdenshersker i næste uge?
Dan korte historie begynder den 11. september 2001 med terrorangrebet på USA, som nyhedsbureauet Reuter i dag foretrækker at kalde "flyangrebet". Her massakreredes mere end 3.000 mennesker. Fædre, mødre, brødre, søstre, som alle langt fra var færdige med livet - nogle endda knapt begyndt.
Siden fulgte terrorhandlingerne Bali, Madrid, Beslan, London og Mumbai. Læg dertil mere end 16.000 mindre omskrevne terrorhandlinger med tusindvis af døde til følge udført at islamiske terrorister i tiden siden 9/11 2001. I år præsenterede islamisterne så en plan for den største kollektive ydmygelse af vesten til dato! "Vi har købt en grund ved siden Ground Zero, og der vil vi bygge en moske på 15 etager som skal indvies 11. september 2011!", lød det fra Feisal Abdul Rauf For at hælde ekstra salt i såret valgte initiativtagerne at kalde projektet for "Cordoba" efter islams vigtigste spanske besiddelse 711-1236!
Vi brænder 200 koraner....
I sidste uge proklamerede en ukendt prædikant, Terry Jones, der leder en forsamling af cirka 50 "rednecks" i sumpstaten Florida, at han ville brænde 200 koraner, som en protest mod opførelsen af den omtalte moske ved Ground Zero, og som en manifestation over at det var "ordene i koranen", der havde ansporet de muslimske terrorister til at udføre angrebet på USA den 11. september.
Hvilket røre der blev over denne selvlærde bibelsvingers annoncerede event. Først var det general Petreus, der undsagde Jones' happening med motivationen, at det ville gå ud over de amerikanske soldater i Afghanistan. Siden kom NATO's generalsekretær Anders Fogh Rasmussen på banen med en fordømmelse, Angela Merkel hængte sig på - mens hun med den anden hånd uddelte "Den Tyske Frihedspris" til Kurt Westergaard, for hans "ubøjelige engagement i presse- og meningsfrihed og for hans mod til at forsvare disse demokratiske værdier trods trusler om død og vold".
Den 9. september tager Indonesiens muslimske præsident Yudhoyono for alvor taktstokken. I et brev til sin kollega præsident Obama, truer Yudhoyono med de alvorlige følger det kan få for bestræbelserne i at bygge bro mellem de forskellige lande - læs: mellem den vestlige verden og den muslimske - som Indonesien og USA jo er gode til! På trods af indholdets egentlige neutrale tone, er det endnu en islamisk leders trussel mod de slemme vestlige stater og deres uvorne indbyggere, der burde gøre, hvad der er bedst for dem!
Det pres der derefter lægges på Terry Jones fra statsledere over hele verden, kulminerer med en direkte kontakt fra USA's forsvarsminister, Robert Gates, der på USA's og præsidentens vegne "beder" ham om at indstille sit (idiotiske, men helt lovlige) projekt. Efter meget om og men med imamer, der lover eller ikke lover at flytte placeringen af den planlagte "Cordoba" moske, lover Terry Jones, "at han aldrig vil brænde en koran af i resten af sit liv"!
Hvor vi på vej hen?
Man kan med rette stille sig spørgsmålet, "hvor er verden på vej hen?", når en happening af denne beskedne art kan udløse en sådan kraft initieret af islamiske kræfter, der hylder et lovsystem (sharia), som Europadomstolen har kendt "uforenelig med demokrati". Svaret er lige så uhyggeligt som skræmmende. Vi er på vej ind i frygtens dal, nu ledet af verdens mægtigste mænd, der hellere giver afkald på den vestlige verdens ret til at kritisere og demonstrere mod en middelalderlig religionsideologi, end hjælper os, der har indset faren med at bekæmpe den.
Den berygtede pastor Jones' manifestation sammenlignes af mange - helt ukritisk - med nazisternes bogafbrændinger, der begyndte den 10. maj 1933 bare nogle få måneder efter Hitlers magtovertagelse. Men den sammenligning holder ikke en meter! Bogafbrændinger har forekommet i alle kulturer til alle tider. I Sovjet brændte kommunisterne bøger, der ansås at være anti-kommunistiske. I islams historie er bøger blevet brændt overalt, hvor de Muhammedtro røverhære drog frem på samme måde, som de katolske kolonisatorer brændte bøger og ødelagde kunstværker i deres ugudelige stræben efter guds velsignelse!
Den såkaldte gale pastors bogafbrænding var tænkt som en manifestation. En påmindelse om, at det var ordene i bogen - koranen - der havde ansporet de muslimske terrorister til at udføre angrebet på USA den 11. september, som jeg skrev oven. Det er, på trods af den stærke symbolværdi, ikke det samme som at ville bortcensurere og udslette en bog eller et helligt skrift. Det er og bliver en manifestation.
Terry Jones udråbes som idiot
De samme mennesker, som højlydt opponerer mod koranafbrændingen, forsøger i samme åndedræt at idiotforklare Terry Jones. Enhver mediekanal med respekt for sig selv, har i den forløbne uge haft en artikel med temaet "Hvem er Terry Jones?" hans tidligere venner i Køln, hvor han opholdt sig i 30 år som "guds udsendte", betegner ham som fanatiker. En bindegal person, der efter sigende beordrede de voksne i menigheden i Køln til at slå deres børn. Jones og hans kone var selv, ifølge flere vidner, overbeviste om, at de var guds udsendinge - ligesom Muhammed i øvrigt - og at, de derfor var ufejlbarlige. Til sidst fyrede menigheden i Køln den skøre præst og sendte ham til Amerika. I Florida fortsatte han sine fundamentalistiske udgydelser i den lille hjemmelavede forsamling med navnet "The Dove World Outreach Center". Alt sammen ifølge pålidelige sandhedsvidner og påbroderet i medie efter medie.
I lyset af dette personportræt, kan jeg lade være med at spørge endnu dybere ind til materien! "Hvorfor interesserer sig hele verden for en idiot, en skør kugle, en forvirret forstyrret nar, som ingen vil have med at gøre? Hvordan kan denne person få så meget opmærksomhed og ligesom blive den, der afgør om der skal være fred i verden i endnu nogle uger eller ej?
Er det virkelig, fordi generalerne, præsidenterne, statsministrene, generalsekretæren og bundeskansleren fyldes med skræk og rædsel, så at de føler sig forpligtede til at forhindre ethvert tilløb til islamkritiske demonstrationer mod denne underkastelsesideologis symboler - allerede inden der findes en sag? I så fald kan vi pakke vores demokratier sammen og bruge de sidste penge til at købe bedemåtter for. Dem får vi sandelig brug for i den nye fagre verden, hvor hver eneste islamiske leder sidder på spring for at følge op på vore lederes svaghed med trusler, bål og brand!
Hvem regerer os i næste uge?
Ja det bliver ikke Terry Jones, han har bakket ud og slukket flammen. Chancen for at det er en islamisk leder, mindst lige så bindegal og sindssyg som Jones og deres egen profet tilsammen, er desværre meget, meget større!
