Bloggen lukker, Læs mere

Som ateist er man sin egen profet!

Mandag, 2. november 2009 kl. 10:26 / dagens mand, demokrati, filosofi, frustration, homoseksuelle, islam, kristendom, muslimer, religion

"Jeg savner sgu PH"

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

 Af Søren Espersen, DF

For halvandet års tid siden, i marts 2008, skulle det progressive og debatskabende egnsteater Cantabile 2 i Vordingborg opføre forestillingen 'Bombshells - Sexbomber på afveje'. Og jeg skal da ellers lige love for, at det blev noget af en forestilling!

Ja, det vil sige: Selve forestillingen var der vist ikke mange i Vordingborg, der så, men alle på egnen, der holder af et godt grin, husker tydeligt den tragi-komiske forestilling, der knyttede sig til plakaten, der skulle reklamere for 'Bombshells'.Måske skulle jeg lige forklare, at Cantabile 2 forud for forestillinger altid er rundt til de lokale butikker med A3-plakater. Således også med plakaten for 'Bombshells'. Det var nu ellers ikke, fordi der var noget særligt opsigtsvækkende ved den plakat, og alle vi, som holder af saftig erotisk kunst, bemærkede den knap. Der var fire unge piger på plakaten, og alle havde faktisk tøj på.

Der kan måske siges at have været lidt frækt ved hende helt ude til højre - for hun var klædt ud som brud, og hun var i gang med klæde sig på, så man kunne se hendes strømpebånd. Og det var så det ...!Nogle dage efter havde teaterets chef, Nullo Facchini, fået besked om, at nogle mennesker 'af anden etnisk herkomst' havde følt sig stødt over plakaten. Den progressive og debatskabende teaterdirektør fik øjeblikkelig hedetur og skyndte sig offentligt at proklamere, at samtlige plakater, der var delt ud til butikkerne, øjeblikkelig skulle samles ind igen.

Kvababbelsen skyldtes, at han var blevet ganske rædselsslagen ved tanken om at komme til at genere nogle anden-etniske-herkomster og derved måske sætte sin polerede anstændighed over styr. Men tænk, hvis det havde været nogle Indre Missions-folk, der havde følt sig stødt ...! Mon dog Facchini så havde rendt rundt i Vordingborg og samlet plakater ind? Næppe. Nej, jeg gætter på, at han derimod offentligt var stået frem som frisindets ridder - og med glødende skorpioner havde tugtet de frelstes rygstykker.For dette er jo det kendetegnende ved nutidens progressive kulturradikale: De er så fulde af fup og dobbeltmoral!Tag nu bare deres hånlige beskrivelse af min herlige gamle ven og våbenbror Jesper Langballe, når de kalder ham 'den sorte præst'.

Se, nu ved jeg jo, at det er han fløjtende ligeglad med, for heldigvis ejer han ikke evnen til at blive fornærmet. Af samme grund ville det også være utænkeligt, at han selv gad forklare, hvorfor betegnelsen 'sort præst' i hans tilfælde er aldeles misvisende.For lad os lige kigge på, hvad en sort præst egentlig er. Ja, kendetegnene på sådan en kedelig karl er jo alment accepterede, og kan kort skitseres sådan:Ja til hænderne over dynen!, Ja til dødsstraf!, Ja til en fundamentalistisk tro!, Ja til religiøs underkastelse!, Nej til sex inden ægteskabet!, Nej til fri abort!, Nej til onani!, Nej til latterliggørelse af religion! Nej til kvindelige prædikanter!, Nej til homoseksualitet!, Nej til registrerede partnerskaber!, Nej til alkohol!Til hvert af disse udsagn vil Jesper Langballe svare med en skraldende latter, for de må da have spist søm.

Til hvert udsagn vil Abdul Wahid-Petersen derimod klappe i sine små imam-hænder og råbe: 'Allahu Akbar!'. Men hvem er det så lige, der er sort? Jo, rigtigt! Abdul agerer i al sin færden netop som en ægte, tørvetrillende intolerant, sort præst. Hvad angår frisind og tolerance er Abdul hundrede gange værre end Indre Missions stifter Vilhelm Beck.

Og min respekt for Vilhelm er samtidig hundrede gange større, for i det mindste snoede Vilhelm sig ikke som en orm, når det gjaldt om at sige det, han så som sandheden. Vilhelm stod der med åben pande og var ærlig! Det bemærkelsesværdige, det overraskende ved hele historien er, at det er folk som den triste, sorte og humorforladte Abdul, som nutidens kulturradikale hylder eller i bedste fald holder oppe, mens de fra en kant af fordømmer Jesper.



3 kommentarer


1. jegskalbetaleforminkone 02-11-2009 12:43Rapportér/anmeld
"tænk, hvis det havde været nogle Indre Missions-folk, der havde følt sig stødt ...! Mon dog Facchini så havde rendt rundt i Vordingborg og samlet plakater ind? Næppe. Nej, jeg gætter på, at han derimod offentligt var stået frem som frisindets ridder - og med glødende skorpioner havde tugtet de frelstes rygstykker."

Facchini er nok ikke medlem af hverken DF eller Trykkefrihedsselskabet, men har hr. Espersen belæg for sine ord eller postulerer han?

"det er han fløjtende ligeglad med" (Langballe om andres kommentarer om ham). Ja, Langballe.... man kan hade hans meninger, men personen Langballe må man respektere... om man vil det eller ej ;D men Espersen.... ved det ikke rigtigt.

Vilhelm Bech vs. Abdul Wahid-Petersen: Måske var Vilhelm mere ærlig i offentligheden. Men han har forårsaget betydelig flere selvmord end Abdul... men Abdul har selvfølgelig også først lige begyndt sin karriere.
2. hanserlingjensen 02-11-2009 13:28Rapportér/anmeld
Ja det er let at føre en påstand til torvs, når så svarene begynder at ramle ind, er det vanskeligere at forsvare sin påstand.

http://www.sn.dk/artikel/25700:Vordingborg...
3. jegskalbetaleforminkone 02-11-2009 13:38Rapportér/anmeld
D'oh... det skrev jeg dårligt. Det med medlemsskabet var sjov. Det jeg ville vide var, om Søren har belæg for at Nullo ville pille plakater ned, hvis IM brokkede sig :D

Men misforståelser bringer sommetider uventede glæder: Linket var til UG i underholdning :D

Indlægget er lukket for flere kommentarer.