Hop til indhold

Heidi Frederikkes blog

Tirsdag, 6. oktober 2009 kl. 15:24 / fodbold, sport

Så for Zlatan!

6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Stjerne, krukke, gudsbenådet fodboldspiller eller måske det hele på en gang.

Svenske Zlatan Ibrahimovich hørmer af alle tre ting, og han vil det gerne. Gør nærmest selv alt for at blive betragtet som den største stjerne med de største nykker og det største boldtalent.

Han kan virkelig gøre mig irriteret, imporneret og provokeret. For det er jo det, han er - en provokatør. Lige gyldigt hvor han er. Provokerende i sin omgang med bolden, provokerende i munden, provokerende i sin attitude, provokerende i sin udstråling, i sit blik, i sit smil, i sine driblinger og  sin måde til tider at vifte lige lovligt højt med albuerne på.

Når jeg så alligevel er imponeret, hænger det selvfølgelig sammen med, at denne høje langhårede svensker indeholder alt det, der skal til for at blive fodboldstjerne i 2009 - i hvert fald på hans helt egen måde.

For godt nok er han arrigt arrogant og umanerligt rapkæftet, pisse ligeglad med omverdenen og mere end almindeligt selvsikker. Men han kan også spille fodbold, så det er en fornøjelse. Dukke op på tidspunkter, hvor man mindst venter det, og hvor han er mest savnet. Score de der mål, der gør forskellen på om man kommer med til en slutrunde eller ej. Kort sagt: "he makes the difference"!

Både for Sverige og nu for Barcelona. Jeg håber bare, at det ikke sker mod Danmark på lørdag. Håber at Super-Zlatan får både højre og venstre ben, højre og venstre arm, lilletå og øre forkert ud af sengen når det er de rød-hvide mod de blå-gule.

Selvfølgelig afhænger hele den svenske skæbne ikke ene og alene af Zlatan Ibrahimovich. Men lad os være ærlige - han spiller en uhyglig vanvittig rolle i vore naboers desperate jagt på VM og Sydafrika næste sommer. Og kan vi dæmme op for ham, så er vi for mig at se et godt stykke ned af den vej, der føre til det forjættede land om otte måneder.

Den svenske bomber har ikke de store ord fremme, når det kommer til vurderingen af det danske hold. Tværtimod. Hvis man skal tro diverse medier, så er Zlatan overhovedet ikke bange for den Olsen-bande, der venter Sverige i København på lørdag. 

Men det var Ronaldo heller ikke - og det viser jo bare, at fodboldkampe skal udkæmpes i 90 minutter på græsset og ikke i en verbal slåskamp.

Kom an Sverige - kom an Zlatan. På lørdag er det støvlerne og ikke provokerende tunger, der taler.

Heidi Frederikke 




6 kommentarer

Skriv kommentar
1. kissneo2 06-10-2009 19:09Rapportér/anmeld
ham Zlatan, giver mig kvalme, med alt hans vrøvl. vi skal nok banke de Svenskere sønder og sammen.
2. global 07-10-2009 03:16Rapportér/anmeld
Jeg synes, Zlatan leverer bedre for sit klubhold (Inter - og nu Barcelona) end han gør på det svenske landshold.

Men derfor skal man ikke undervurdere ham, selvom jeg personligt synes han er overvurderet.
Han kan lave mål. Og det kan han sagtens gøre imod Danmark.

Når det er sagt, så tror jeg kampen ender uafgjort.
Og det er til Danmarks fordel og bestemt ikke Sveriges.

Iøvrigt kan jeg ikke fordrage Zlatans personlighed.
3. snuchel 07-10-2009 12:41Rapportér/anmeld
Guenther Netzer ( gammel tysk landsholdskæmpe) er i dag medkommentator på den tyske TV station ARD.Han nævner i en kommentar´,at han ser det svenske fodboldlandshold spille en kedelig defensiv fodbold,som keder publikum.Dette så man ved det sidste EM i fodbold i Østrig/Schweiz,hvor Sverige gravede sig helt ned mod bl.a. Spanien.
Håber vi slår Sverige på lørdag,så vi ikke skal se deres kedelige fodbold næste år i Sydafrika.
Kom så Danmark! Luk munden på Zlatan( som er totalt overvurderet)
4. fred61 07-10-2009 19:56Rapportér/anmeld
Mener nu overhovedet ikke at han er overvuderet(han er fantastisk for klubholdet og hvor mange er ligeså god på deres respektive landshold?). ja, Han har skuffet for sverige det sidste stykke tid. Men han er nøglen for sverige, men hvis Zlatan er anonym, så er sverige det osse!
5. vinther199 08-10-2009 14:22Rapportér/anmeld
#4 helt enig, man kan ikke kalde ham overvuderet, manden har trods alt haft et scorings gennemsnit i den italienske liga på over 20 pr sæson (mig bekendt) og er godt på vej til at gøre det samme i Spanien.
Det ændrer dog ikke på hans personlighed som er rædselsfuld.
2-2 er mit bud.
6. ujfalusi 17-11-2009 03:25Rapportér/anmeld
1-0 var nok!..

Zlatan du er og blir et langlemmet, arrogant R.v.ul..


Sporten