Nu er det ingen hemmelighed at Willy Søvndal og SF aldrig har brudt sig om Israel hvilket er grunden til at folk som Fathi El-Abed og andre nyder godt af at kunne udgyde deres hadske og uforsonlige retorik åbent og uimodsagt i dette parti.
At Søvndal nu har chancen for at skabe sin egen lille anti Israelske lobby i forhold til at lade sig inspirere af SF ere som Fathi El-Abed er desværre et faktum,
Søvndahl formår i sit formørkede syn på Israel at opildne diverse ekstremister herunder hamas til at blive i deres forstilling om en stat og det er staten palæstina uden jøder, herunder formår han at fastholde Abbas fra vestbredden i at der ikke skal skabes en 2 statsning via dialog men i stedet skal Abbas bare læne sig tilbage og lade UN/ FN og andre om at angribe staten Israels ret til at eksistere.
Denne hetz mod Israel er en daglig dag i de palæstinensiske områder hvor statsdrevet TV dagligt spreder had og hetz mod jøder og Israel samt hylder terrorister.
At bla. Willy Søvndal helt formår at fjerne ansvar fra palæstinenserne er kun med til at skabe yderligere spændninger og fjerne muligheden for en 2 statsløsning der bygger på gensidig anerkendelse og respekt.
Det er trist at opleve en dansk udenrigsminister som et redskab til at heze mod et frit og demokratisk land, og det undre at han ikke med større energi tør i talesætte de mangler og udemokratiske metoder der præger Gaza/hamas og vestbredden/Abbas - der er nok at bekymrer sig om, men måske mangler modet og visionen i forhold til at tale om menneskerettigheder, kvindesyn og demokrati.
For mig er denne forudindtagethed som bla SF/Willy Søvndal og mange andre herunder arabiske land og Iran har mod Israel og jøder bekymrende, faktum er at Israel er underlagt en anden standard end noget andet land i verden. Israel er uden sammenligning det land i verden der er mest forfulgt og hetzet i FN, og det kan undre med den tilgang som arabiske lande og Iran har til menneskehedrettighed, samt den forudsætning for en 2 statsløsning som bla. Willy Søvndal så ensidig forfølger og herunder hans accept af hvilken rolle Hamas får både i forhold til Israel og civilbefolkningen i en kommene palæstinensisk stat.
Hvorfor er det kun den jødiske stats legitimitet, der er et emne for diskussion?
At Gilad Schalit er blevet frigivet efter fem års fangenskab hos Hamas kan kun glæde enhver der formår at sætte sig udover det had og den uretfærdige behandling Israel plejer at få i FN, EU og medier Selve begivenheden fortæller om den israelske stats målsætning om at gøre alt, hvad det kan for at værne og støtte dets folk.
At verdenssamfundet og de fleste humanitære organisationer så har valgt at vende det blinde øje til gennem de 5 Gilad sad fanget et ukendt sted kan undre, men så alligevel der er altid dobbelt standarter når Israel er på dagsorden. - her er det vigtigt at holde fast i at der gælder andre standarter for Israel og jøder, i forhold til terror organisationer som hamas og hizzabolla og lande som Iran der gang på gang formår at udnytte medierne til at skabe løgne og myte.
Men glæden over Gilads frigivelse kan let afløses af bitre realiteter. For udvekslingen af én israelsk soldat for 1.027 arabere, hvoraf 477 er dømte terrorister, giver hamas motivation og incitament for tilfangetagelse af endnu flere israelske soldater. Koldt og kynisk kan jeg konstaterer at Israel har handlet efter hjertet og ikke hjernen (hvilket kan være i orden), denne konstatering underbygges af at modtagelsen af de frigivne terrorister på Vestbredden og i Gaza med hyldest der kun opmuntre til forsat terrorisme og had.
At Abbas på Vestbredden der bla. er Villy Søvendals ”Darling ”ikke griber chancen for at signalerer nye tider og modenhed ved klart at tage afstand fra terrorisme må være et signal der vækker bekymring.
Abbas der af FN og EU samt mange antages for moderat viste hvad hans holdning til fredelig sameksistens 2 folk var imellem ved at modtage terrorister og mordere med følgende hyldest.
‘Your sacrifice and hard work were not in vain... We thank God for your return and your safety...You are freedom fighters and holy warriors for the sake of God and the homeland.
Netop her er der jo en tydelig kontrast til hvordan de såkaldte politiske korrekte/humanister og venstrefløjen reagere på Israels forsvar af dets grænser hvilket Bla. SF udenrigsminister Villy Søvndal er et fint eksempel på, hvor er kritikken og den løftede pegefinger henne, hvor er bekymringerne om fremtiden og fredelig sameksistens..
Signalet er lagt her for kommende genrationer som selvstyret har ansvaret for på Vestbredden, og det signal om imødekommenhed og fredelig sameksistens som Israel afventer syntes ikke til stede.
Mange af disse terrorister er som førnævnt skyldige i at have dræbt/ lemlæstet eller planlagt at dræbe/ramme uskyldige Israeler og det er derfor en absolut logisk juridisk grund til at de var fængslet - når disse terrorister nu frigives er det så naivt at tro at de vil forkaste deres had og afsky for israelere og jøder for at bruge deres tid på at lære deres børn at elske livet højre end døden at lære deres børn at det er muligt at opbygge en ørken til et velfungerende samfund som deres nabo Israel - jeg håber trods alt ikke at den skinbarlige virkelighed er at hadet og hyldesten bringer disse mennesker endnu en chance for at begå Jihad i Allas navn for derefter at blive fejret som martyrer.
Tankerne leder tilbage da verden og Europa med tilbage holdt ånde og et naivist håb lyttede til Chamberline der proklamerede ”fred i vores tid” mens Hitler i 30 erne oprustede til verdenskrig, at dette blot var tomme ord der havde tryllet bundet den engelske minister da han havde mødt Hitler og i en naiv beruselses af naivitet og konflikt skyhed valgte at lukke øjnene for virkeligheden, og erstatte denne med et luftkastel er og var desværre virkelighed, den eneste vinder blev Hitler der fremstod som en leder der fremstrakte fredens hånd, mens han bag sin ryg afventede at bruge volden og hadet når den rette tid faldt.
At opleve Abbas optræde som en ”kejser uden kælder” der betager en verden med et budskab der bygger på et folk der er konstrueret og skabt ud fra Arafats opfindelse af det palæstinensiske folk han satte i spind i 1950 erne er både bekymrende og dybt uværdigt. Uværdigt fordi han lagde vægten på det uforsonlige og brugte tiden på at nedgøre den stat han burde appellerer til som en freds partner, og bekymrende fordi han var så uforsonlig og selvsikker på trods af den virkelighed hamas er en del af, fra hamas er der ingen ønske om anerkendelse og dialog med Israel. Abbas benyttede sig af ene og alene at ligge skylden på Israel og fri holdte sig og palæstinenserne for ethvert ansvar for den manglende freds dialog, alt i alt fremstillede han Araberne /palæstinenserne som undertrykte af Israel siden 1947 hvor araberne /palæstinenserne jo afslog en 2 statsløsning modsat Israel der var rede til en 2 statsløsning.
Jeg blev dybt bekymret da han i sin uforsonlige tale helt undlod at give en accept af Israels kulturelle , religiøse og historiske tilknytning til området herunder palæstinensernes forpligtelse i forhold til at sikrer Israels eksistens og sikkerhed. Han oplyste, at et fremtidigt Palæstina skal omfatte Østjerusalem, herunder de jødiske kvarter af byen og den vestlige mur ”Græde muren” det helligste sted i jødedommen. Og han opfordrede til en tilbagevenden til 1967-linier - som sikkerhedseksperter siger, er umuligt at forsvare.
Hans vision om en 2 statsløsning udstillede han helt tydeligt da han lagde vægt på at at han ”Abbas” kom fra Det Hellige Land, et sted helligt for muslimer og kristne. Men bevidst/ubevidst undlod at nævne jøderne og deres altid eksisterende tilknytning til området, denne fragmentering og isolering af Israel og jødedommens tilknytning til hinanden er i øvrigt en bevidst propaganda det statsstyrede TV på Vestbredden uafbrudt propagandere for, her hedder det sig at Israel er et palæstinensisk land og Israelske byer er palæstinensisk. Her burde verdenssamfundet se på hvilke grundlag en palæstinensisk stat skal bygge på i I udkastet til forfatning for den nye palæstinensiske stat erklæres det at "Islam er den officielle religion i Palæstina." Det fastslås også, at sharia-loven vil være "den største kilde til lovgivning." Det er ironisk og underligt at de der har så travlt med at støtte en ny stat ikke ser på indhold men begrænser sig til overfladiske appelerende betragtninger det er og burde bekymrer alle at det palæstinensiske lederskab, som understøtter disse koncepter for Palæstina nægter at anerkende, at Israel er en nationalstaten.
Den samlede konklusion af det Abbas formåede at "begejstre" verdenssamfundet med kan kort og godt opsummeres ved følgende: Alt er Israels skyld, og palæstinenserne skal have en stat nu og her fordi det er synd for dem og løvrigt hverken kan eller skal palæstinenserne forpligtes på noget - da det jo helt tydeligt er Israels/jødernes skyld og derfor forventes at bøje nakken og finde sig ialt.
Abbas tale lagde op til Israels prime minister Netanyahu, der udover en fremstrakt hånd med tilbud om fredsforhandlinger uden forbehold altså at begynde nu og her også op summerede Israels situation samt erfaring med UN. herunder UN`s dæmonisering af Israel ved gang på gang at fordømme det eneste velfungerende demokrati og dets befolkning der aktivt på alle områder bidrager til at gøre verdenssamfundet rigere, herunder satte han fingeren på det faktum at Israel gang på gang har forsøgt med land for fred og her kommenterede han Abbas forsoning" med Hamas-terroristerne i Gaza. Abbas fordømte i sin tale Israels angreb på Gaza, men nævnte ikke de tusindvis af raketter affyret fra Gaza mod israelske civile. "Ja, håb og drømme og 10.000 missiler og Grad-raketter fra Iran," konstaterede Natanyahu med henvisning til det store arsenal af våben fra det Iran-støttede Hamas i Gaza og ofte affyret mod israelske civile.
