Jeg er en ung kristen mand, der de sidste par år har gjort mig mange tanker om forholdet mellem udviklingsteorien og kristendom. Jeg er opvokset i Luthersk Missionsforening (LM), og har gået både i kristen friskole, efterskole, søndagsskole, juniorklub, missionshus og kirke mm. På friskolen hørte vi lidt om udviklingsteorien, men det var på en meget negativ måde. Vi fik at vide, at Bibelen fortalte, at jorden kun var maks. 6000 år gammel, og at alle dyrearter var skabt uafhængigt af hinanden. Udviklingsteorien blev fremstillet som et latterligt og/eller ondt forsøg på at få mennesker til ikke at tro på Bibelen. F.eks. fik vi at vide, at når vi mennesker fortalte os, at vi nedstammer fra aberne, så skulle vi svare: "Nu kender jeg jo ikke dine familieforhold, men i vores famiie nedstammer vi fra Adam og Eva".
Da jeg kom i gymnasiet og senere hen fandt jeg ud af, at der er rigtig mange grunde til, at jorden er mellem 4,5 og 4,6 milliarder år gammel, og at dyrearterne er i familie med hinanden. Det medførte en troskrise for mig. Jo mere jeg satte mig ind i argumenterne for og imod, jo mere overbevist blev jeg om, at jorden var gammel, men jeg havde jo lært, at det var et oprør mod Bibelen "Guds Ord" og dermed mod Gud at hævde, at jorden er gammel. Jeg har derfor måttet sætte mig godt ind i skabelsesberetningerne og opdaget, at de ikke skal læses som naturvidenskabelige forklaringer på jordens og livets opståen. Bibelen indeholder mange forskellige tekster, og de tilhører forskellige genrer og kan ikke alle læses bogstaveligt. Således kan skabelsesberetningerne give meget god mening på et åndeligt og filosofisk plan, selv om de ikke giver en naturvidenskabelig fremstilling af jordens og livets skabelse.
Der er utrolig stor forvirring i diskussionerne omkring jordens og livets tilblivelse. Det fyger med ord og begreber, som ofte er direkte misvisende. Man kan nogle gange få indtrykket af, at folk med vilje bruger udtryk, der har en masse uheldige konnotationer og som er meget upræcise. De værste ord er "darwinister" og "fundamentalister". Når kreationisterne kalder tilhængere af evolutionsteorien for "darwinister" får de det til at lyde, som om vi dyrker Charles Darwin på samme måde, som 70´ernes marxister dyrkede Karl Marx. Men Charles Darwin var en genial mand fra 1800-tallet, der var et barn af sin tid og derfor tog fejl på mange vigtige områder. En moderne tilhænger af evolutionsteorien føler sig ikke bundet af Charles Darwins fejltagelser. Mediernes sammenkædning mellem "intelligent design" og "fundamentalisme" er også meget forkert. Langt de fleste tilhængere af intelligent design er ikke fundamentalister. De fleste anerkender, at jorden er meget gammel, og at der er sket en vis udvikling. "Fundamentalisme" er fremmed for sand kristendom, da Bibelen består af mange bøger med hver deres særpræg, der er inspireret - ikke dikteret - af Gud.
Jeg mener, at det er mest hensigtsmæssigt at dele de forskellige opfattelser af jordens og livets oprindelse blandt kristne op i 4 grupper:
1. Ung-jordskreationisme: Opfattelsen af, at alt liv opstod for ganske nyligt, og at der ingen fysisk død var inden syndefaldet. Gud skaber dyr og planter af intet "hver efter deres slags" og der kan derfor ikke være noget slægtsskab mellem dyr af forskellige "grundtyper". Hovedparten af de fossiler man finder stammer fra en verdensomspændende syndflod. Alle geologiske og radioaktive dateringsmetoder må derfor være forkerte. Ung-jordskreationisme indebærer for mig at se, at mindst 99% af videnskabsmændene er med i en konspiration for at skjule sandheden
2. Intelligent design: Komplicerede strukturer kræver en intelligens (bl.a. Behe, Dembski, Scherer, Wells). Mange steder i naturen finder man irreducibel kompleksitet (Behe), som er det forhold, at 2 mekanismer, der hver for sig ville være til skade for en arts overlevelse virker sammen til gavn for artens overlevelse. Designeren har designet nogle grundtyper, der ikke kan overskrides (Scherer). Intelligent design indebærer for mig at se, at der er mange ting i naturen, som vi ikke kommer til at forstå, og som vi ikke må prøve at forstå, fordi det reducerer "God of the gap"
3. "Fine tuned universe": Opfattelsen af, at Gud har sat alt i gang med Big Bang og "fine tunet" de forskellige naturkonstanter så præcist, at grundstofferne, stjernesystemerne, jorden, det organiske liv og evolutionen blev mulig. Sandsynligheden for at naturkonstanterne af sig selv skulle ramme et niveau, der giver mulighed for liv er nogle steder så lav som 1 til 10 i halvtredsindstyvende. Et fuldstændigt svimlende tal. Jeg ser ikke de store videnskabelige problemer i denne teori, men jeg vil gerne være diskutere, om der kan være teologiske problemer i at acceptere et videnskabeligt verdensbillede så langt, at man bl.a. må medgive at alt levende er i familie med hinanden og vi bla. nedstammer fra en slags aber
4. Naturalisme: Opfattelsen af, at den kristne tro ikke skal spille nogen rolle for, hvad vi tænker og tror om den fysiske verden
Jeg er selv tilhænger af "fine tuned universe" argumentet. Jeg vil gerne høre nogle reaktioner. Er evolutionsteorien uforenlig med kristentro? Hvordan skal vi opfatte skabelsesberetningerne? Er fine tuned universe-argumentet en fare for videnskaben? Holder argumentet?