Læseren ønskes en fredfyldt og individuelt tilfredsstillende sommer. Bloggen forventes genåbnet senest mandag d. 16. august 2010 med nye refleksioner .
(Foto: Colchester slotspark, Storbritannien (Erik Hulegaard))
Billedet er taget for ca. 4 år siden, mere præcist d. 15. jan. 2006 med det imponerende Camp Nou stadion i baggrunden. Champions League-vinderne F.C. Barcelonas hjemmebane. Lokationen er Europas største fodboldstadion i det stolte Catalonien med den yderst seværdige og vidunderlige hovedby Barcelona, der kan anbefales enhver at besøge mindst en gang i sit liv.
Billedet viser "verdens bedste fodboldspiller", brasilianske Ronaldinho (og blogejeren). Omstændighederne omkring billedet kommer til slut i refleksionen.
VM fodbold Sydafrika 11/06-11/07 2010
I morgen går det løs. Det varer en måned og vil givet være en tilskuermæssig konkurrent til de traditionelle to store sæson-sportsbegivenheder i nogenlunde samme tidsrum, nemlig Wimbledon (tennis) og Tour de France (cykling). Men verdensmesterskaberne i fodbold er næst efter sommer-OL den mest eksponerede og sete sportsbegivenhed. Dette 19ende VM i Sydafrika bliver sikkert ikke nogen undtagelse. Det første på det afrikanske kontinent. Det næste kommer i 2014, hvor Brasilien lægger værtskab til.
Men nu fokus på VM 2010 i Sydafrika. Landet med en befolkning på ca. 50 mio. indbyggere fordelt med ca. 80 procent sorte, ca. 10 procent hvide og resten raceblandinger, er vært for det 19. VM i fodbold. Værtslandet er sjældent mineralrigt og dog fattigt. Arbejdsløshedsprocent på 24 og voldsom kriminalitet i mange områder. Drabsstatikken fortæller om 50 drab/dag.. Sidstnævnte har fået et britisk sikkerhedsfirma til at markedsføre en sikkerhedsvest med nationalflag til de mange fans, fodboldledere o.a.
Hvem vinder så verdensmesterskabet anno 2010?
Brasilien
Billedets Ronaldinho er ikke engang med i hverken startopstillingen eller på reservebænken. Han må - bl.a. sammen med f.eks. Adriano - være "tilkaldevikar", såfremt der opstår skader på Brasiliens udvalgte mandskab. Coachen - den tidligere defensive midtbane landsholdsspiller på Brasiliens hold - Carlos Caetano Bledom Verris eller lidt nemmere "Dunga" har vist sig at kunne revidere den brasilianske fodboldstil. Spilkonceptet er taktisk stramt. Der lægges vægt på forsvaret, hvor især Inter-spillerne Maicon og Lucio samt Luisão fra Benfica danner en benhård bagerste ramme foran verdensklassemålmanden Julio Cesar (Inter).
Men selvfølgelig har den 5-dobbelte verdensmester (1958,1962,1970,1994 og 2002) også noget andet at byde på. Midtbanespilleren Kaka (Real Madrid) samt Felipe Melo (Juventus) og den erfarne Gilberto Silva (Panathinaikos) samt Kleberson (Flamingo) er bindeleddet til et angreb, hvor især det stadig uforløste stortalent Robinho (Santos) og Luis Fabiano (Sevilla) må formodes at give prøver på deres sparketeknik. Forbløffende nok er der ikke blevet plads til unge Pado (A.C. Milan)
Enhver fodboldelsker vil slikke sig manisk om munden nærmest til hudløshed ved tanken om fordums brasilianske fodboldstjerner som Pele, Didi, Garrincha, Gilmar, Bellini, Zagalo, Djalma Santos, Nilton Santos, Zico, Jairzinho, Gerson, Tostao, Socrates, Romario og Ronaldo, der alle i perioder af deres karrierer leverede sublim fodboldkunst. Og lad os blot føje Ronaldinho (bill.) til denne perlerække.
Andre muligheder?
Italien kommer som verdensmestre. Det er de blevet ialt 4 gange (1934,1938,1982,2006), men genvinder det næppe med sit aldrende hold uden de helt store stjerner. Verdensklassemålmanden fra Torino-klubben Juventus Gianluigi Buffon med 100 landskampe er vel den skarpeste profil.
Tyskland har vundet VM i fodbold 3 gange ( 1954,1974 og 1990). Men holdet fra det store naboland har næppe potentiale denne gang til en topplacering, hvor den store stjerne Michael Ballack er udenfor med en skade. Chancerne er næppe heller store for en anden gammel verdensmester, nemlig sydamerikanske Uruguay (1930 og 1950).
Derimod kunne Argentina (1978 og 1986) godt overraske. Tango-landet har tre verdensklasse-angribere i Lionel Messi (FC. Barcelona), Carlos Tévez (Man. City) og Diego Milito (Inter). Verdens engang bedste fodboldspiller Diego Maradona var periodevis vidunderlig som spiller, men er næppe sin coach-rolle voksen.
Endelig er verdensmestrene fra 1998 på hjemmebane Frankrig en outsider. Holdet har afgjort kvaliteter og store talenter. Klassespillere som Thierry Henry, Ribery, Anelka, Evra, Abidal samt "Maghreb-stortalenterne" Karim Benzema og Hatem Ben Arfa kan - måske - med den erfarne coach Raymond Domenech på bænken vise fransk glorie.
En anden gammel verdensmester England (1966) har til gengæld den bedste coach i ganske mange år efter talrige flops på posten. Italieneren Fabio Capello med stenansigtet. Blogejeren erindrer ham stående under hele kampen som Real Madrids (daværende) coach med al tydelighed en januardag på Santiago Bernabeu Stadion i Charmatin-forstaden i Madrid. Til gengæld kniber det mere med talentmassen. England har haft nogle verdensklasse-målmænd gennem tiderne (Frank Swift, Gordon Banks, Peter Shilton), men er svag på denne position ved dette VM. Angrebsstjernen Wayne Rooney (Man.Utd.), erfarne midtbanespillere som Frank Lampard (Chelsea) og Steven Gerrard (FC Liverpool) samt centerforsvaret med de granvoksne Rio Ferdinand (Man.Utd.) (desværre skadet og nu hjemsendt) og John Terry (Chelsea) kan selvfølgelig overraske.
Af deltagende nationer, der tidligere har været i nærheden af VM-ti
Danmark
Vort land deltager som det eneste nordiske. Den erfarne coach Morten Olsen er denne gang lykkedes med et dansk landshold igen. Stjernen er "holdet". Ingen spillere er i verdensklassen. Med tiden kan vel Daniel Agger, Niklas Bendtner og Simon Kjær måske kravle op på europæisk topklasse. Senere måske også VMs yngste Kristian Eriksen. Resten er af varierende form og klasse, flere har beklageligvis for længst overskredet "sidste salgsdato", men af psykologiske og loyale grunde stadig ses i landsholdssammenhæng. - Går Danmark videre fra den indledende pulje, skal vi vist være mere end tilfredse med nogle ekstraspark med den nye 440 gram heftigt diskuterede "Jabulani-fodbold".
Refleksion
Det mægtige Camp Nou stadion var ikke helt fyldt (cap. 98.918 siddende tilsk.) til kampen d. 15. januar 2006 i den spanske Primera Division. FC Barcelona var på det tidspunkt verdens bedste klubhold. Det havde verdens bedste fodboldspiller i en sprudlende brasilianer Ronaldinho assisteret blandt flere formidable - især teknisk og taktisk velfungerende spillere - af det argentinske vidunderbarn Messi, der i nyere tid har erhvervet ti
Billedet er taget i museet på Camp Nou stadion i en "fototeknisk" optagelse. En illusion. Var Ronaldinho en illusion om en verdensmester? Når man ser ham i dag på en fodboldbane, kunne tanken strejfe. Men, menne, men i glimt ses stadig elementer af den særegne virtuositet af fodboldkunnen, som (næsten) kun brasilianere kan udvise. Hurtigheden er væk, det brasilianske "legebarn" og hans fabelagtige overblik, drible- og ikke mindst sparketeknik ses med beklagelse kun glimtvis på hjemmebanen for hhv. A.C. Milan og Internazionale, nemlig det verdensberømte Guiseppe Meazza stadion i Milano-bydelen San Siro og udenbys.
Hvem vinder så VM 2010?
Billedet viser en brasilianer i Spanien. Europa har aldrig vundet, når VM blev afholdt udenfor Europa? Lykkes det denne gang for Spanien? Drømmefinalen må blive Brasilien - Spanien. Vinderen bliver (?). Mon Ronaldinho vil se lige så glad ud som på billedet, når finalen med vuvuzelaernes larm på det ombyggede og imponerende Soccer Stadium i Johannesburg med plads til 46.664+46.664 (+1370) =94.700 tilskuere er fløjtet af søndag den 11 juli 2010?
Hvorfor denne lidt besværlige addition i forrige afsnit til det maximale tilskuerantal til finalen? Tallet "46.664″ var det nøjagtige antal af tilskuere til en stort anlagt koncert i Hyde Park, London d. 27.juni 2008. Den blev afholdt til ære for en statsmands 90-års fødselsdag (18/07/18). Denne statsmand - vel Afrikas allerstørste - forventes forhåbentlig at være på plads i en loge til åbningskampen og måske VM-finalen. Tallet "46.664″ var hans fangenummer under det 27 års lange fængselsophold på Robben Island. Alverdens TV-kameraer ved finalen må forventes at zoome ind på en hvidhåret ældre herre, der ikke er helt uden skyld i, at Sydafrika afholder det 19. VM i fodbold. Navnet kendes af enhver læser.....
Nelson Rolihlahla Mandela
Foto: Camp Nou Stadion museum, FC Barcelona
Onsdag d. 9. juni 2010 er der parlamentsvalg i Nederlandene. Valgets udfald imødeses denne gang med ekstra stor spænding. Hvorfor nu det, spørger den gns. danske læser. Der er flere forklaringer, som i korthed vil gennemgåes nedenfor og afsluttes med nogle personlige vinkler og erfaringer (refleksioner).
Intro
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
De nederlandske regeringer har altid bestået af en koalition, da et enkelt parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en (ofte månedslang) periode med forhandlinger imellem partierne. Regeringslederen kaldes "ministerpræsident" eller "premier". Denne er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende
Det har oftest været lederen af enten Arbejderpartiet (PvdA) eller det kristen-demokratiske parti (CDA), der har ledet koalitionsregeringerne efter 2. verdenskrig. I denne kontekst er der ingen grund til at fokusere på udvalgte navne alias tidligere politikerprofiler, men derimod aktuelt konstatere, at den siden 2002 siddende nederlandske ministerpræsident Jan Peter Balkenende (CDA) udskrev valget, da hans regeringssamarbejde med Arbejderpartiet (PvdA) og det lille Christen Union kollapsede i februar. Årsagen var primært Arbejderpartiet (PvdA) manglende accept af fortsat nederlandsk NATO-engagement i Afghanistan.
Samme 54-årige jurist og regeringsleder Balkenende er ikke just populær i alle kredse, herunder EU-systemet. Han har præsteret at stå i spidsen for fire koalitionsregeringer, der alle er kollapset. Han har tidligere vist politikerens "overlevelsesgen" trods dårlige meningsmålinger, men denne gang tyder alt på, at det liberale parti VVD bliver vinderen. Såfremt det holder, vil den næste nederlandske ministerpræsident formentlig blive den 47-årige VVD-leder Mark Rutte med bl.a. en tidligere civil HR-fortid i det verdenskendte nederlandske firma Unilever.
Mark Rutte
Når VVDs leder aktuelt står stærkt i meningsmålingerne, skyldes det ikke kun hans performance på bl.a TV. Det skyldes også hans "spåmandsevner". Da den globale økonomiske krise for alvor satte i gang vel omkring sept. 2008, havde Mark Rutte nogle måneder forinden advaret og foreslået et kraftigt gearskifte i den nederlandske økonomi. Det blev overhørt. Rutte blev forsøgt "marginaliseret", lige indtil sandheden begyndte at vise sit brutale ansigt i form af en kæmpe flodbølge mod den forholdsvis robuste nederlandske økonomi. I dag er der udsigter til besparelser på statsbudgettet på omkring 200 mia. kr!
Samme Mark Rutte vandt forøvrigt sit partis formandsvalg efter en heftig kamp mod den yderst kontante og markante flygtningeminister Rita Verdonk - af "næstekærlighed" ofte benævnt som "Jernrita". Det endte nogle år senere med en nødvendig eksklusion af samme Verdonk fra partiet. Ved det kommende valg stiller hun op for en nyt parti (ToN).
Job Cohen
Overskriftens navn dækker over den seneste leder af det tidligere ofte største nederlandske parti - Arbejderpartiet (PvdA). Den knap 63 årige tidligere Amsterdam-borgmester i OOerne overtog lidt overraskende partilederposten efter sin 16 år yngre Wouter Bos, der meddelte sin afgang i marts 2010. "Kåringen" var i en stor grad forårsaget af hans succes som borgmester i den yderst multikulturelle hovedstad Amsterdam. Arbejderpartiet har haft flere kendte profiler siden 2. verdenskrig, men den relativ populære tidl. Amsterdam-borgmester må vurderes at være en overgangsfigur og ikke have store chancer som regeringsleder efter valget d. 9. juni 2010.
"Mozart"
Geert Wilders øgenavn er overskriften "Mozart". Samme Wilders er leder af det kontroversielle nederlandske Frihedsparti (PVV). Partiet kan bl.a. sammenlignes med de skandinaviske partier Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet (Norge) og Sverigesdemokraterne (Sverige).
Enhver, der har fulgt nederlandsk politik, vil erindre sidste sommer, hvor meningsmålingerne gjorde PVV til landets største. Tilsvarende er set tidligere i Norge. PVVs leder Geert Wilders må siges at være en yderst kontroversiel profil. Hans meget "uindpakkede" retorik om de "fremmede indvandrere" - primært af muslimsk oprindelse - sammenholdt med hans selvbevidste fremtoning skræmmer en del nederlændere væk. Mindre klar i mælet er han omkring hans moders indo(nesiske)-baggrund. I de offentlige søgelys bliver han nu og da sammenlignet med Ayaan Hirsi Ali . Hun er - som vil være nogle bekendt - en fremtrædende nederlansk intellektuel feminist og forfatter af somalisk afstamning, der længe har opporneret med den islamiske indvandring og den fundamentalistiske moralsopfattelse blandt muslimer. Tidligere - nu afdøde - profiler i samme partiområde erindres sikkert, herunder mortale skæbner, når navnene politikeren Pim Fortuyn og filmproducenten Theo van Gogh nævnes.
Mange etablerede i NL - ikke bare "hvide" nederlændere, men også nederlændere fra de tidligere kolonier i såvel Asien som Sydamerika - føler "i skabet" en vis sympati for PVV, som ikke bør undervurderes og som måske afregnes kontant på valgdagen 9. juni 2010. Den skyldes en muslimsk fjendtlig mistro (diplomatisk udtrykt) rettet især mod indvandrede fra muslimske lande omkring Middelhavet.
Cordon sanitaire
På trods af et muligt godt valg kan Geert Wilders og hans parti PVV risikere en såkaldt "Cordon Sanitaire". På almindelig dansk kan det oversættes til, at den politiske korrekte elite for alt i verden vil holde ham og hans vælgere uden for politisk indflydelse. En "mekanisme", der er oplevet i skandinaviske sammenhænge i Danmark og Norge. Sverigesdemokraterne vil formentlig også "smage det", såfremt de kommer i Riksdagen efter valget d. 19. september 2010.
Refleksion
Landet, der er lidt mindre end Danmark, men med en ca. 3 gange så stor population, har i 2 årtier spillet en vigtig rolle i mit private liv. 2 gange - i 1970erne og 1990erne - var det meget tæt ved at blive mit andet fædreland. Det skete ikke af forskellige grunde, men Nederlandene (NL) har siden mit første besøg i 1970 altid haft en særlig plads i mit hjerte. Storset alle større byer og provinser er blevet besøgt af kortere eller længerevarende perioder gennem ialt > 25 besøg i NL og næste rejse er forlængst planlagt til et givet tidspunkt i 2010.
Nederlandene (Holland) kunne ved første øjekast minde om Danmark, men der er virkelig forskelle i såvel befolkningsstruktur, livsduelighed og international adaptation. Nogle ville sågar påstå, at det lille flade land med f.eks. deres delvis legaliserede rusmiddel-adgang samt eksempelvis regler om eutanasi (legaliseret aktiv dødshjælp) og særlige tilsyn (retslig kendelse) er et mere humant og tolerant samfund. Sandheden kunne måske snarere skyldes nederlænderens 110 pct. pragmatisme med fokus på livets forskelligartede aspekter.
På mange felter har Nederlandene "muskler" langt mere end landets størrelse umiddelbart tilsiger. Det har i århundreder manifesteret sig i en benhård og ikke mindst udbytterig kolonisation af især råstofrige (og rekreative) områder i såvel Fjernøsten (Indonesien), Surinam, Nederlandske antiller, Aruba samt i en lidt anderledes version (boerne) også Sydafrika.
Sidstnævnte lands absolut længste flod hedder "Oranje" (nederlands/afrikaans: Oranjerivier). Når verdens øjne i perioden 11.juni - 11. juli 2010 rettes mod VM i fodbold, der afholdes i Sydafrika, vil mangen et stednavn o.a. klinge af det nederlandske sprog . "The Netherlands" har produceret verdensklasse-fodboldspillere og coaches nærmest på samlebånd, der fodboldmæssigt har placeret det lille land på verdenskortet.
Hertil kommer, at EU-partnerne har oplevet (og fortsat vil opleve) Nederlandenes livsduelighed med stor irritation især for de helt store lande ved adskillige lejligheder. Det absolut multietniske lavland har gennem mange årtier været på jagt efter landvindinger. Mange undervurderer dette behov og tror kun, at det gælder kultivering af polder(land).
Disse aspekter er personligt oplevet såvel i EU-sammenhænge som ikke mindst i private cirkler, hvor især (hvide) nederlændinge, indonesere og sydmolukkanere (Indonesien) samt surinamesere (Surinam (nordøstlig del af Sydamerika alias hollandsk Guyana), ikke at forveksle med Nederlandske Antiller samt Aruba) har afsat hver deres markante præg på blogejerens erfaringsrelaterede CV. - Det mest markante var et ægteskab.
Og så kan den europæiske "kollega" vælge at blive irriteret og generet af den nederlandske livsduelighed eller EU-kollegaen - enten fra det store eller f.eks. det lille (danske) land - kan vælge med let smilende, men kontant pragmatisk handlekraft at bygge de fornødne (egne) diger op i samarbejdet (eller den personlige relation), så "vandet flyder den rigtige vej af de rigtige kanaler" til begges fordel.
Det sprog forstår en nederlænder efter århundredes kampe såvel mod havet som mod oprørsbevægelser i de tidligere kolonier , modsat den gennemsnitlige danskers langt mere runde tilgang (ekstremt diplomatisk udtrykt) til mange af livets udfordringer.
Det nederlandske valgresultatet er bestemt ikke ligegyldigt, hverken for NL eller for EU!
Inspirationskilder: Politiken, Wikipedia samt diverse nederlandske medier/kilder
Foto: Kanal i Amsterdam - (Erik Hulegaard)
nkristensen
minven
e-zen
iudu48
svenning.
strandbitch
madonnaen
tv2news
mossy
snowtiger
milter3
blog.tv2.dk
steffen-jens...