Tirsdag, 28. oktober 2008 kl. 14:34 / majstang, smakke, strynboen, strynø, vilh. dahlerup
Strynboen
19 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
De fleste danskere kender det geografiske begreb “det sydfynske øhav”. Her ligger mange større og mindre øer, der hver for sig repræsenterer dansk ø-tradition gennem mange århundreder. Landskaber på disse øer er ofte identiske. En lille bykerne med købmand (nogle steder), kirke, forsamlingshus samt kro eller lignende; kun ø-navnene er forskellige. - Et sådant sted er
Strynø.
En eftermiddag på øen
Færgen er noget helt essentielt. Den er livsnerven, der binder øen til fastlandet eller en større ø. Siden 1974 har den maritime livlinie heddet Strynboen (byg. 1966) . Biler skal bakke indpå færgen såvel i Rudkøbing som den lille havn på øen, anlagt for enden af en 300 m lang mole. Strynø ligger ca. to km sydvest for Rudkøbing og færgeturen tager ca. 30 min. Afhængig af årstid og ugedag er der 6-9 dobbeltture.
Ved ankomsten til Strynø er der 1 km til Strynø By med omkring 125 huse på den flade ø (højeste punkt 10 m./o.havet). Engang boede her 800 mennesker, hvorved Strynø var den tættest befolkede ø på linie med Amager ved København. De tider er forlængst forbi. I dag bor der 217 fastboende (iflg. kirketjeneren). Husene er bygget til og af søfolk, der drog på langfart og kom hjem til den sydfyenske idyl mættet af indtryk fra de store verdenshave.
Øens Smakkecenter er ret kendt. En “smakke” er en mindre båd med rektangulære sejl og sprydstage. Denne skibstype fragtede mennesker og gods mellem landsdelene og de danske øer for en del år siden. Centret rummer Fynsområdets største samling af typiske fartøjer fra det sydfyenske øhav.
Byens samlingspunkt er Majstangen eller Majtræet, der er en stage på 18 m og en skik som symbol på sommerens komme. Men det behøver ikke være sommer for at besøge denne ø. Man kan sagtens nyde denne form for økultur på andre årstider, hvor denne blogejer nu havde valgt efteråret. Der er mange mindre både velholdte og nærmest nuttede/idylliske huse til både helårs- og fritidsbrug. - Der er en kirke (plads til 300), der blev tegnet af arkitekt Vilh. Dahlerup (Hovedbanegården, Statens Museum for Kunst osv.) og en fredet mølle, beliggende tæt ved vandet. Købmanden er p.t. lukket, så strynboerne må tage færgen til indkøb i Rudkøbing. Det må lære enhver øbo at huske det hele på indkøbssedlen .
Konklusion
Som nævnt behøver det ikke være en hed sommerdag for at nyde en dansk ø. I virkeligheden er det måske en fordel at komme “udenfor sæsonen” og opleve hverdagen på en lille ø.
Denne blogejer valgte at lade bilen stå i Rudkøbing havn. Ved normal mobilitet kan man sagtens gå rundt nogle timer på de 4,94 km2, se, lytte og snakke med de “indfødte” og derved få en masse gode indtryk af livet på en mindre dansk ø.
Sammenslutningen Ø-riget ( www.oeturisme.dk ) har styrket samarbejdet mellem en del småøer i Danmark. Det betyder, at ”os udefra” kan få en dags - eller fler-dagsoplevelse på udvalgte øer i vort land.
Mere på http://www.hulegaard.dk/strynoe.htm
19 kommentarer
Ellers virker der da ret idylisk, set her fra sydhavnsperspektivet, ;-)
Du vil snildt med dit auto-øjemål kunne klare at bakse en Mercedes ind ;-) - såvidt vides anvendes danske kroner som valuta (senere EURO) ;-)
Og motiver er der nok af...erkendt ganske forskellige for kunstmalerens sædvanlige city-agtige ;-)
En ekstra fryser og et stort opbevaringsrum og et lager af det aalermestmest nødtørftige til 14 dage, kan måske også gøre det.
Men man finder måske ud af at låne hos naboerne under sygdom m.m., hvor man er forhindret i at komme udendørs?
Men dem der bli'r gamle på en ø, har sikkert boet der siden ungdommen, og kender derfor hele øens befolkning, det ka' da næppe være egnet for tilflytttere?!
Eller også er det netop den nære kontakt med naboerne et sådant sted, der værdsættes.
Men jeg tror nu ikke, at jeg kunne vænne mig til, at være så afhængig af andre, selvom jeg var alene.:-)
Har man(d)(som denne blogejer) boet i København 54 år, er provins- og ikke mindst ø-livet en ny udfordring. Jeg snakkede med flere strynboere, også tilflyttere, der trods p.t. mangel på købmand var overbevist om den "rigtige bopæl".
Min dejlige nabo er født strynbo og har "eksamineret" såvel blogindlægget som hjemmesiden ( http://hulegaard.dk/strynoe.htm ). Han har "godkendt" Strynø-digital til publicering uden bemærkninger ;-).
Jeg kender ikke Strynø personligt, men det ville undre mig, om de ikke havde de samme problemer, som Carsten Jensen løftede lidt af fliget for i "Vi, de druknede" på naboøen Ærø, nemlig den form for intern justits og hakkeorden, som altid vil eksistere i små, lukkede samfund.
Jeg kender selv en del til det samme fra min barndom i en lille, vestjysk landsby, og jeg har stiftet bekendtskab med en nyere version af det på øen Cape Clear på Irlands sydkyst.
Når man står på sydspidsen af Cape Clear, kan man se ud til Fastnet Rock, som er vendepunktet i det berømte (og berygtede) Fastnet Race for sejlskibe. Øen har en fast befolkning på ca. 120 personer, men i turistsæsonen mangedobles den. Den har de samme problemer som Strynø mht. indkøb af dagligvarer, dvs. det er bare fan.... ærgerligt, hvis man har glemt at købe sukker til kaffen under det ugentlige indkøb på fastlandet ;-)
Øens befolkning er klart delt op i to befolkningsgrupper, de originale, fastboende, og tilflytterne, som for det meste er af "kunstnertypen" eller "nostalgikerne". Tranport på øen foregår i ramponerede biler, som bliver holdt kørende vha. tape, ståltråd og øens helgen, St. Keiran og fremføres af personer fra 10 år og opefter. Så vidt jeg ved, er ingen af dem officielt registreret nogen steder. Omtrent samme antal er, så vidt vides, forsikrede.
Cape Clear er dejlig at besøge, men når det kommer til at bo der, så tilslutter jeg mig madonnaens indlæg #5 :-)
"Cape Clear" er unægtelig et sigende navn ;-) og samtidig en god (irsk) parallel til Strynø.
Jeg benyttede chancen til at tale med ret forskellige cpr-numre på øen for at få nogle nuancer. Heller ikke jeg kunne bo et sådant sted around the year, men min gode nabos snak om barndomsøen ved flere lejligheder udvirkede såvel et blogindlæg som en beskrivende subside af hjemmeside om øen.
Selvom denne blogejer siden sit 4 år (i Rørvig) grundlagde en ægte glæde for færger, har jeg ikke lyst til at være totalt afhængig af dem ;-)
Jeg har læst lidt mere grundigt på din flotte side om Strynø. Den bekræfter min (og sikkert også din) mening om, at de små øsamfund er en uddøende livsform.
Vores livsstil har udviklet sig så langt væk fra overlevelsessamfundet i retning af udviklingssamfundet, at den slags steder ikke kan overleve på den gamle måde som et komplet, fuldt uafhængigt system. De kan kun holde sig i live vha. mennesker, som søger en form for refugium, dvs. et sted, hvor hjernen og sjælen kan få et lille pusterum.
Godt nok ser Strynø og Cape Clear ud til at have en del lighedspunkter, men mon færgen fra Rudkøbing kan give samme oplevelse, som min kone fik ved vores første tur til Cape Clear fra Baltimore? ;-)
Da hun trådte fra kajkanten ned på skibets dæk, mistede hun et kort øjeblik balancen, og i forsøget på at genvinde den endte hendes ene sko i en grønlig plamage, efterladt af en firebenet medpassager med to horn i panden :-)
.... og så studerede jeg forøvrigt også dit indlæg om FIDUSO med stor glæde :-)
Jeg sendte selv et par eksempler til dem på sprogforbistringer tilbage i 2004, bl.a. fra DTU. Jeg skrev til DTU og fik såmænd også svar fra dem, hvor de indrømmede fejlene, men et par uger senere dukkede de igen op i ny form ;-)
Ø-færger transporterer ganske meget forskelligt. Det konstateres også med den lokale Assens-Baagø færge ;-) - Strynboen er en sej (norsk-bygget) og trofast færge, der elskes af strynboerne.
Takket været sammenslutningen ø-turisme ( http://www.oeturisme.dk/Strynoe.htm ) , de små øers sejlivede befolkninger og sidst, men faktisk ikke mindst de etablerede IT-forbindelser med disse øer, er der håb. Strynøs gode IT-forbindelse varetages via en kraftig sender i Marstal, Ærø, tilsvarende løsninger er på mange andre mindre øer i Danmark (og sikkert også i Eire).
Jeg havde eksempelvis en god, relativ lang samtale med den quindelige kirketjener (ca. vores alder), der har boet og arbejdet mange år i forskellige lande i Levanten og Afrika. Hun var trods sin nuværende enkestand klar i mælet og sikker på såvel de ældre som ikke mindst de yngres ønske om at holde øbo-livet intakt.
Internettet er godt for meget, også for mindre samfund.
Og ja - Fiduso har jeg med ujævne mellemrum anvendt og monitoreret. DTU er måske ikke det mest sprogligt-fokuserede uni, der findes ha.ha.ha.ha
Det gode er nærheden og det dårlige er nærheden.
Der er meget mere omsorg for hinanden i de små samfund, på den lidt direkte måde - den bunder vel i lige dele næstekærlighed og nysgerrighed.
Personer der i større samfund, specielt byer, ville blive overladt til sig selv - de slippes ikke helt ude af syne.
Denne fremgangsmåde har i dele af mit arbejdsliv givet mig øgenavnet 'efterretningschefen' fordi jeg altid vidste var meget godt infomeret om konkurrenters gøren og laden, da man får mange nyttige informationer ved at være på talefod med sine 'fjender' ;-)
De små samfund er også arnested for mange af de dejlige originaler som vores fælles samfund har lovprist for at være medvirkende til det danske særpræg der før i tiden gav os et forspring og goodwill i udlandet.
Fra at være en nation med et omfattende rodnet så er vi (måske) ved at etablere et pælerodnet. Så kan man grue for de storme der måtte komme, da den type træer har det med at knække - symptomerne er måske allerede på vej.
;-)
Refleksion om den lille sydfyenske ø rammer givet noget på det indre plan hos kommentatoren, hvis store dele af de første livsår udspillede sig netop på en (smuk og mindre) dansk ø.
Måske er kommentatorens kommunikative evner grundlagt i barne- og ungdomsårene, netop på baggrund af de geografiske/sociale omstændigheder.
I vore dage tales bl.a. meget om begrebet "sammenhængskraft"; den fremmes ikke med et pælerodnet, men - hvis nødvendigt teknologisk - da af et omfattende cybernet, der er dybt rodfæstet i de forskellige landsdeles muld, herunder også danske småøer.
Det har, synes jeg, været en virkelig god ballast hvor effekten holder sig stadig selv efter 32½ år.
Der er også mange ulemper forbundet med det, men den model ses jo også i sportens verden hvor opstart af talenter (uden sammenligning) også mange gange skaber store atleter der så sluses videre til større enheder.
Hvis man har lært at drible i en telefonboks, så behøver det ikke at betyde at man mister overblikket på en fodboldbane - man har i hvertfald lært betydningen af forhindringer.
'smiler' ;-)
Det er en slidstærk og semi-kendt metafor, som kommentatoren bringer på bane " Hvis man har lært at drible i en telefonboks, (....)"! Den holder også i det virkelige liv, uanset postdistrikt ;-)!
Kan man sammenligne det at drible i en telefonboks, med at steppe i en gulvspand ?
Ikke helt ;-) - du kan medtage en bold i en telefonboks ;-)
Helt sikkert hvis bolden var en tennisbold og 'boldflytteren' er brasilianer 'smågriner'
Indlægget er lukket for flere kommentarer.