Onsdag, 9. juni 2010 kl. 07:28 / cordon sanitaire, geert wilders, holland, jan peter balkenende, job cohen, mark rutte, nederlandene, nl, rita verdonk, surimesere, sydmolukkere, wouter bos
Valget i Nederlandene (Holland)
8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Onsdag d. 9. juni 2010 er der parlamentsvalg i Nederlandene. Valgets udfald imødeses denne gang med ekstra stor spænding. Hvorfor nu det, spørger den gns. danske læser. Der er flere forklaringer, som i korthed vil gennemgåes nedenfor og afsluttes med nogle personlige vinkler og erfaringer (refleksioner).
Intro
Parlamentet består af to huse. Der er 150 medlemmer i underhuset (Tweede Kamer) som vælges hvert fjerde år i direkte valg. Der er 75 medlemmer i det mindre vigtige overhus (Eerste Kamer) som vælges af tolv provinsparlamenter. De to kamre kaldes samlet for Staten Generaal. Provinsernes parlamenter vælges ligesom underhuset hvert fjerde år ved direkte valg.
De nederlandske regeringer har altid bestået af en koalition, da et enkelt parti aldrig har haft politisk flertal. Formelt er det dronningen som udpeger regeringen. I praksis bliver der efter hvert parlamentsvalg dannet en koalitionsregering efter en (ofte månedslang) periode med forhandlinger imellem partierne. Regeringslederen kaldes "ministerpræsident" eller "premier". Denne er normalt lederen af det største parti i koalitionen.
Jan Peter Balkenende
Det har oftest været lederen af enten Arbejderpartiet (PvdA) eller det kristen-demokratiske parti (CDA), der har ledet koalitionsregeringerne efter 2. verdenskrig. I denne kontekst er der ingen grund til at fokusere på udvalgte navne alias tidligere politikerprofiler, men derimod aktuelt konstatere, at den siden 2002 siddende nederlandske ministerpræsident Jan Peter Balkenende (CDA) udskrev valget, da hans regeringssamarbejde med Arbejderpartiet (PvdA) og det lille Christen Union kollapsede i februar. Årsagen var primært Arbejderpartiet (PvdA) manglende accept af fortsat nederlandsk NATO-engagement i Afghanistan.
Samme 54-årige jurist og regeringsleder Balkenende er ikke just populær i alle kredse, herunder EU-systemet. Han har præsteret at stå i spidsen for fire koalitionsregeringer, der alle er kollapset. Han har tidligere vist politikerens "overlevelsesgen" trods dårlige meningsmålinger, men denne gang tyder alt på, at det liberale parti VVD bliver vinderen. Såfremt det holder, vil den næste nederlandske ministerpræsident formentlig blive den 47-årige VVD-leder Mark Rutte med bl.a. en tidligere civil HR-fortid i det verdenskendte nederlandske firma Unilever.
Mark Rutte
Når VVDs leder aktuelt står stærkt i meningsmålingerne, skyldes det ikke kun hans performance på bl.a TV. Det skyldes også hans "spåmandsevner". Da den globale økonomiske krise for alvor satte i gang vel omkring sept. 2008, havde Mark Rutte nogle måneder forinden advaret og foreslået et kraftigt gearskifte i den nederlandske økonomi. Det blev overhørt. Rutte blev forsøgt "marginaliseret", lige indtil sandheden begyndte at vise sit brutale ansigt i form af en kæmpe flodbølge mod den forholdsvis robuste nederlandske økonomi. I dag er der udsigter til besparelser på statsbudgettet på omkring 200 mia. kr!
Samme Mark Rutte vandt forøvrigt sit partis formandsvalg efter en heftig kamp mod den yderst kontante og markante flygtningeminister Rita Verdonk - af "næstekærlighed" ofte benævnt som "Jernrita". Det endte nogle år senere med en nødvendig eksklusion af samme Verdonk fra partiet. Ved det kommende valg stiller hun op for en nyt parti (ToN).
Job Cohen
Overskriftens navn dækker over den seneste leder af det tidligere ofte største nederlandske parti - Arbejderpartiet (PvdA). Den knap 63 årige tidligere Amsterdam-borgmester i OOerne overtog lidt overraskende partilederposten efter sin 16 år yngre Wouter Bos, der meddelte sin afgang i marts 2010. "Kåringen" var i en stor grad forårsaget af hans succes som borgmester i den yderst multikulturelle hovedstad Amsterdam. Arbejderpartiet har haft flere kendte profiler siden 2. verdenskrig, men den relativ populære tidl. Amsterdam-borgmester må vurderes at være en overgangsfigur og ikke have store chancer som regeringsleder efter valget d. 9. juni 2010.
"Mozart"
Geert Wilders øgenavn er overskriften "Mozart". Samme Wilders er leder af det kontroversielle nederlandske Frihedsparti (PVV). Partiet kan bl.a. sammenlignes med de skandinaviske partier Dansk Folkeparti, Fremskrittspartiet (Norge) og Sverigesdemokraterne (Sverige).
Enhver, der har fulgt nederlandsk politik, vil erindre sidste sommer, hvor meningsmålingerne gjorde PVV til landets største. Tilsvarende er set tidligere i Norge. PVVs leder Geert Wilders må siges at være en yderst kontroversiel profil. Hans meget "uindpakkede" retorik om de "fremmede indvandrere" - primært af muslimsk oprindelse - sammenholdt med hans selvbevidste fremtoning skræmmer en del nederlændere væk. Mindre klar i mælet er han omkring hans moders indo(nesiske)-baggrund. I de offentlige søgelys bliver han nu og da sammenlignet med Ayaan Hirsi Ali . Hun er - som vil være nogle bekendt - en fremtrædende nederlansk intellektuel feminist og forfatter af somalisk afstamning, der længe har opporneret med den islamiske indvandring og den fundamentalistiske moralsopfattelse blandt muslimer. Tidligere - nu afdøde - profiler i samme partiområde erindres sikkert, herunder mortale skæbner, når navnene politikeren Pim Fortuyn og filmproducenten Theo van Gogh nævnes.
Mange etablerede i NL - ikke bare "hvide" nederlændere, men også nederlændere fra de tidligere kolonier i såvel Asien som Sydamerika - føler "i skabet" en vis sympati for PVV, som ikke bør undervurderes og som måske afregnes kontant på valgdagen 9. juni 2010. Den skyldes en muslimsk fjendtlig mistro (diplomatisk udtrykt) rettet især mod indvandrede fra muslimske lande omkring Middelhavet.
Cordon sanitaire
På trods af et muligt godt valg kan Geert Wilders og hans parti PVV risikere en såkaldt "Cordon Sanitaire". På almindelig dansk kan det oversættes til, at den politiske korrekte elite for alt i verden vil holde ham og hans vælgere uden for politisk indflydelse. En "mekanisme", der er oplevet i skandinaviske sammenhænge i Danmark og Norge. Sverigesdemokraterne vil formentlig også "smage det", såfremt de kommer i Riksdagen efter valget d. 19. september 2010.
Refleksion
Landet, der er lidt mindre end Danmark, men med en ca. 3 gange så stor population, har i 2 årtier spillet en vigtig rolle i mit private liv. 2 gange - i 1970erne og 1990erne - var det meget tæt ved at blive mit andet fædreland. Det skete ikke af forskellige grunde, men Nederlandene (NL) har siden mit første besøg i 1970 altid haft en særlig plads i mit hjerte. Storset alle større byer og provinser er blevet besøgt af kortere eller længerevarende perioder gennem ialt > 25 besøg i NL og næste rejse er forlængst planlagt til et givet tidspunkt i 2010.
Nederlandene (Holland) kunne ved første øjekast minde om Danmark, men der er virkelig forskelle i såvel befolkningsstruktur, livsduelighed og international adaptation. Nogle ville sågar påstå, at det lille flade land med f.eks. deres delvis legaliserede rusmiddel-adgang samt eksempelvis regler om eutanasi (legaliseret aktiv dødshjælp) og særlige tilsyn (retslig kendelse) er et mere humant og tolerant samfund. Sandheden kunne måske snarere skyldes nederlænderens 110 pct. pragmatisme med fokus på livets forskelligartede aspekter.
På mange felter har Nederlandene "muskler" langt mere end landets størrelse umiddelbart tilsiger. Det har i århundreder manifesteret sig i en benhård og ikke mindst udbytterig kolonisation af især råstofrige (og rekreative) områder i såvel Fjernøsten (Indonesien), Surinam, Nederlandske antiller, Aruba samt i en lidt anderledes version (boerne) også Sydafrika.
Sidstnævnte lands absolut længste flod hedder "Oranje" (nederlands/afrikaans: Oranjerivier). Når verdens øjne i perioden 11.juni - 11. juli 2010 rettes mod VM i fodbold, der afholdes i Sydafrika, vil mangen et stednavn o.a. klinge af det nederlandske sprog . "The Netherlands" har produceret verdensklasse-fodboldspillere og coaches nærmest på samlebånd, der fodboldmæssigt har placeret det lille land på verdenskortet.
Hertil kommer, at EU-partnerne har oplevet (og fortsat vil opleve) Nederlandenes livsduelighed med stor irritation især for de helt store lande ved adskillige lejligheder. Det absolut multietniske lavland har gennem mange årtier været på jagt efter landvindinger. Mange undervurderer dette behov og tror kun, at det gælder kultivering af polder(land).
Disse aspekter er personligt oplevet såvel i EU-sammenhænge som ikke mindst i private cirkler, hvor især (hvide) nederlændinge, indonesere og sydmolukkanere (Indonesien) samt surinamesere (Surinam (nordøstlig del af Sydamerika alias hollandsk Guyana), ikke at forveksle med Nederlandske Antiller samt Aruba) har afsat hver deres markante præg på blogejerens erfaringsrelaterede CV. - Det mest markante var et ægteskab.
Og så kan den europæiske "kollega" vælge at blive irriteret og generet af den nederlandske livsduelighed eller EU-kollegaen - enten fra det store eller f.eks. det lille (danske) land - kan vælge med let smilende, men kontant pragmatisk handlekraft at bygge de fornødne (egne) diger op i samarbejdet (eller den personlige relation), så "vandet flyder den rigtige vej af de rigtige kanaler" til begges fordel.
Det sprog forstår en nederlænder efter århundredes kampe såvel mod havet som mod oprørsbevægelser i de tidligere kolonier , modsat den gennemsnitlige danskers langt mere runde tilgang (ekstremt diplomatisk udtrykt) til mange af livets udfordringer.
Det nederlandske valgresultatet er bestemt ikke ligegyldigt, hverken for NL eller for EU!
Inspirationskilder: Politiken, Wikipedia samt diverse nederlandske medier/kilder
Foto: Kanal i Amsterdam - (Erik Hulegaard)
8 kommentarer
Mange tak for din positive kommentar. Dine seneste ord vidner om, at du har forstået "budskabet" :-))) !
Når dette er sagt, tror jeg dog ikke, at Geert Wilder har samme gennemslagskraft som Pim Fortuyn, hvilket han måske skal være glad for, hvis han har sit liv kært.
En anden observation, hvor nederlænderne er den mest markante manifestation af modellen: Forskel i holdninger og adfærd er i mindre grad et spørgsmål om lande indbyrdes men snarere en sondring mellem - på den ene side - by og opland - og på den andens side - provinser indenfor landenes egne grænser.
De 'tolerante' i metropoler som f.eks. Amsterdam
(hvor de etniske udfordringer er inde på livet i hverdagen)
og de 'uforstående' og frygtsomme i periferier som f.eks. Roosendaal
(hvor nyhedsstrømmen af multikulurelle begivenheder dikterer agendaen og det multikulturelle er nærmest abstrakt 3. hånds information...og ikke omvendt),
hvor man ikke fatter en brik af den tilbagelænede og frisindede holdning i Amsterdam.
Der er intet mennesker frygter mere end det ukendte.
PVV tager et bad. For nu er det økonomien der er hovedtemaet og der har de intet at byde ind med.
Pim Fortuyn var en ganske anderledes type end Geert Wilders. Begge forstod/forstår at provokere på forskellig vis. Det samme gør flere af deres PVV-partifæller til nogles fryd, til andres foragt.
Det er lidt af den samme mekanisme, der ses i de skandinaviske broderpartier, hvor Dansk Folkeparti - modsat sine søsterpartier i Norge og Sverige - har forstået at opnå maksimal indflydelse ved at agere støtteparti (og ikke regeringsparti).
En lignende konstruktion overvejes i NL - under hensyn til det endelige valgresultat. Men givet er det, at såvel VVD (Mark Rutte) som CDA (Balkenende eller mere sandsynlig hans efterfølger) vil gøre meget for at undgå et regerings-/parlamentarisk samarbejde med PVV. Eventuel vil støtte fra D 66 (svarer i nogen grad til Radikale) komme til forhandling.
Dit snit er korrekt set. Der er stor forskel på den holistiske tilgang i Amsterdam og Rotterdam og så ud til de omrkingliggende provinser.
Nævnte by "Rosendaal" - en kendt NS-by tæt ved den belgiske grænse i syd - er eet blandt mange eksempler.
Hertil kommer det raciale snit. Indgangsvinklen for såvel indonesere, sydmolukkanere, surinamesere samt indvandrere fra de Nederlandske Antiller (inkl. Aruba) kan ofte skifte efter længerevarende ophold i NL. Det ses i en til tider bastant oppositionel opførsel overfor muslimske indvandrere fra Middelhavsområdet (især Tyrkiet samt "Mahgreb-landene") i de store byer og især de mindre.
Afslutningsvis kan jeg addere i "al subjektivitet" om den klassiske øvelse:
X antal mennesker fra forskellige nationer er samlet på en lokation (udenfor DK og NL). Den gamle leg "gæt hvor kommer du fra" går i gang. Den er prøvet af såvel blogejeren som mange læsere utallige gange.
"Mit resultat": Udaf 10 mulige var jeg nederlænder i 6 og tysker i 3 samt 1 "ved ikke". Den har gennemsnitligt set holdt i mange år i forskellige fora og lande.
Måske derfor, at jeg altid har følt mig godt tilpas i NL :-))))
Lysten til at gætte nationalitet på udlændinge i Holland i tresserne var man som dansker nødt til at komme i forkøbet. De negative resultater af at blive antaget for at være tysker var for store, så i enhver samtale måtte man hurtigst muligt forsøge at gøre opmærksom på ens danske herkomst, især hvis man indledte konversationen på tysk :-)
Absolut en præcis iagttagelse fra tresserne ogsenere ;-). Stadig er x antal, der nødigt vil gættes som tyskere, da hadet er nedarvet til vores generation.
Tålmodigheden med NATO-engagementet i Afghanistan er ved at være opbrugt i flere NATO-lande, der givet vil følge USAs beslutninger om decimering fra 2011.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.