Bloggen lukker, Læs mere

_ehu

Tirsdag, 10. april 2007 kl. 20:04 / film, lone scherfig, niels hausgaard, rudkøbing

Bar røv i Rudkøbing

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

rkoebing.JPGDen talentfulde danske instruktør Lone Scherfig (Italiensk for begyndere osv.) har i samarbejde med den interessante (multi-)kunsteriske profil Niels Haugaard begået en dansk film “Hjemvé” - optaget i den smukke langelandske købstad Rudkøbing.

Bar røv i Rudkøbing

Handlingen er i essens, at nogen mener at have set en nøgen mand vandre gennem byen (Rudkøbing, Langeland) en mørk aften med en sammenrullet avis i hånden. I en provinsby kan en lille fjer jo nemt blive til fem høns. En sideeffekt er håndværkernes vægring ved at færdiggøre rådhuspladsen. Der etableres en anonym telefonrådgivning bemandet med de mest vanvittige (og helt uegnede) lokale profiler. - Endelig spinder handlingen omkring den kommunalt ansatte (og til sidst fyrede efter 24 år) Myrtle. Det hele garneret med forskelligartede eksistenser af mere eller mindre vellykket sociale profiler og kompetancer i det (typiske?) danske provinsby-miljø.

Kendte skuespillere medvirker, faktisk mange gode danske kræfter har fundet vej indi denne helt særegne spillefilm “Hjemvé”. Peter Gantzler viser sit åbenbare talent, denne gang som en aggressiv særling, Ann Eleonora Jørgensen er flygtet fra en religiøs sekt og gemmer bag sine forskellige fysiske udtryk på både tristhed, humor og passion. Bodil Jørgensen præciserer sit talent for det forfjamskede, undskyldende med spredte undertoner af realisme. Steen Stig Lommer og Stina Ekblad synes jeg (modsat alle de (kære) professionelle anmeldere) er castet fremragende. Lars Kaalunds talent er som altid åbenbart og endelig er der een af mine svagheder i dansk film Peter Hesse Overgaard. Sidstnævnte ses (for) sjældent. Hans helt særegne udtryksform har altid sparket voldsomt til min humoristiske sans. Ingen kan som han gengive salvesesfuld selvglæde og samtidig hudflette kunstnerens forlorne og urealistiske indgang til mange porte i livet og kunsten. Dejlige damer som Mia Lyhne og Marie Askehave pryder lærredet,hvis man(d) er til dette som garniture.

Er den værd at se?

Kan man nyde de mange glimrende danske skuespilleres respektive talenter i solo - og samspil, kan man lide en let dansk komedie-film og bruge den lidt artificielle handling som en stabelafløbning i ens egen fantasi, er den helt okay. Nogle steder - takket været gode danske skuespillere - rigtig spektakulær.

Er man til det dybe, det skabende, det visuelle, det unikke, skal man afgjort bruge sin tid anderledes !

PS. Ved billetsalget blev udleveret en gratis lille filmplakat - sympatisk!




0 kommentarer


Indlægget er lukket for flere kommentarer.