Mandag, 19. oktober 2009 kl. 22:52 / arbejde, besvime, kaffe, kedsomhed, knus, kundebesøg, madforgiftning, mellemøsten, sport, sved, sygdom, sygemelding, taekwondo, træning, vand, velkomst, venner
Så gik man lidt kold..!
6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Om det var fordi jeg for en gangs skyld drak kaffe i stedet for vand her i eftermiddag, om det er eftervirkningerne fra den madforgiftning, jeg fik i Mellemøsten for nu præcis 14 dage siden eller jeg bare er ved at blive syg, ved jeg ikke, men jeg gik lidt kold til aftenens taekwondo træning.
Havde ellers glædet mig. Var fedt at trække i træningsdragten igen og jeg fik en dejlig varm velkomst (stort knus) af en træningskammerat. Og senere et gruppekram ;o)
Men da vi var begyndt på opvarmningen kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var på toppen. Svedte ligeså meget, som jeg plejer, men det var koldsved. Frøs ret meget. Og blev nødt til at holde en ekstra drikkepause ret hurtigt i opvarmningen og ellers stå med hovedet nedad, ligeså snart jeg fik muligheden under resten af træningen.
Kunne mærke, at hvis jeg gav mig selv 100 %, ville jeg nok besvime på et tidspunkt.
Det lyder måske lidt vildt (kan godt se, det virker sådan, når man læser ovenstående), men jeg havde hele tiden en klar fornemmelse for min grænse.
Mit fordøjelsessystem har ikke været helt tip top efter madforgiftningen, så det er nok en del af årsagen. Håber virkelig ikke, jeg er ved at blive syg - kan ikke fordrage at være syg. Udover ikke at kunne passe sit arbejde og sin træning, så er det bare så kedeligt at være syg!
Så nu vil jeg i seng. Krydser fingre for at jeg har det godt igen i morgen. Skal på kundebesøg kl. 7.30, så skal gerne være frisk i både krop og hoved..
6 kommentarer
Jeg håber du var frisk imorges da du skulle afsted?
God bedring!
Har i stedet planer om at deltage i en løbetur med nogle arbejdskolleger i morgen. Det plejer at være særdeles hygsomt!
Håber at alt er bedre nu:-)
Jeg har en idé om, at det var den saftevand, jeg drak i Israel, der havde en uheldig virkning på min mave. Saftevandet indeholdt vand fra vandhanen. Plejer ellers godt at kunne drikke postevand i Israel, men måske mit immunsystem ikke var på toppen på det tidspunkt og jeg derfor alligevel ikke kunne tåle postevandet. Kan også have været den varme mad, som måske ikke har været ordentlig gennemvarmet. Svært at vide - jeg var jo ikke med til at tilberede maden.
Men altså - det er jo længe siden nu og jeg havde faktisk helt glemt den episode.
Helt vildt øv at ligge på hospitalet i ens ferie i Kenya!! Håber, du alligevel nåede at opleve noget spændende dernede?
/Inga
Indlægget er lukket for flere kommentarer.