Hvad er det nu egentlig lige påsken handler om? Spørger man børn, hænger påske uløseligt sammen med ferie! Spørger man de voksne, er svaret de fleste gange det samme. Spørger man præsten i den lokale kirke, handler påsken om at markere det kristne budskab om Jesu opstandelse. Spørger man redaktionen på Vi med Hund, betyder påsken: ingen hunde at snakke med.
Langt de fleste på redaktionen holder nemlig påskeferie i disse dage. Desværre er det hundeejerne, som holder ferie, og det betyder, at der er lidt tomt, når eurasier-Viggo, den ruhårede gravhund Bertha og den gule labrador Daisy ikke vimser rundt.
Det er faktisk kommet lidt bag på mig, hvor meget man kan savne at have hunde omkring sig. Selvom hundene for det meste passer sig selv og leger med hinanden, er det dejligt, at de af og til også lige kommer hen til os mennesker og vil klappes, leges med... eller (og det gælder de fleste gange) have mad.
Heldigvis er den lille cairn terrier, Mickey, her i dag, men han savner vist også sine hunde-kammerater, for i dag holder han mest til hos sin ejer.
Dog holder hele redaktionen lukket fra skærtorsdag og frem til anden påskedag. Det giver mig også nogle fridage, hvor jeg bl.a. kan nå at besøge mine forældres dejlige labradorhan, som lige for tiden også går under navnet "store, gule, skøre kule". Eller, det er faktisk bare ét af hans navne. Når jeg tænker efter, tror jeg helt seriøst, at han har over 20 kælenavne - lige fra Pitt Wilbur til Bulder Abu!
Rigtig god påske!
Mine allerbedste sko står lige nu ude på græsplænen, smukke, lidt pebrede og højtelskede sko. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal gøre ved dem. Jeg overvejer mulighederne, mens skoenes lugt dunster af.
I flere måneder har København - og jo næsten hele Danmark - været dækket af sne i en sådan grad, at der endelig er hold i sagen, når man om 30 år siger: "Næ, dengang JEG var ung, DER var der sne..."
Mun nu er vi endelig rykket ind i marts, og marts = forår. Jeg kan ligefrem se, hvordan folk automatisk er i bedre humør, når solen skinner, fuglene synger, og græsset bliver lidt grønnere igen. Sådan har jeg det også selv. Men desværre har det altså også visse ulemper...
Det er skønt, at erantis titter frem i haven, og det er skønt, at foråret langt om længe har meldt sin ankomst. Ture ude i naturen kan nydes, uden at man skal iføre sig vintertøj i en sådan grad, at man kunne gå for at være blevet proppet ind i en rumdragt.
Og en tur ude i naturen var netop, hvad jeg tog mig tid til i går. Gummistøvler blev stillet ind i skabet, og mine allerbedste sko blev hevet frem. Jeg nød virkelig at gå en tur rundt om en sø, som ligger tæt på, hvor jeg bor. Flere hundeejere var også ude i det gode vejr for at lufte Fido, King og Mickey. Så skønt... lige indtil jeg forvekslede lidt mudder med en hundelort og trådte i en!
Der er bare ikke nogen pæn måde at få hundelort af skoene på igen. Man kommer næsten ikke udenom at stå og skrabe skoen ren i græsset, mens man samtidig også forsøger at være så diskret som mulig. Den metode forsøgte jeg mig også med, og det lykkedes mig næsten at få gjort skoen helt ren, når ingen andre end nogle undrende ænder så det. Lige i det tilfælde, var jeg glad for, at jeg ikke forstår andesprog, for tænk hvis deres "skræppen" i virkeligheden var én stor latter af mig og min skrabende fod...
Det lykkedes mig ikke rigtig at få al høm-høm af min sko, og jeg er nu i et dilemma. Skal jeg bare bruge en børste og fjerne det sidste, eller skal jeg ud på græsplænen og skrabe ben som en anden brunstig tyr for at få skoen ren?
Egentlig er det jo ikke et stort problem. Herregud: En sko. Og jeg vil til hver en tid også hellere have, at jeg får lidt hunde-efterladenskab på min sko, end at hunde ikke må luftes i det gode vejr. Faktisk var jeg lidt misundelig på hundeejerne. Jeg bliver heller ikke for alvor forarget, når der i ny og næ ligger en lille hilsen fra en hund i offentlig natur. Men jeg havde altså bare lige glemt, at forår også betyder, at man skal til at vogte sig lidt for hunde-høm-høm igen. Når der er sne, er det meget nemmere, for der kan man bedre se dem. Men på græs, mudder og jord er det lidt svære.
Så ja, jeg fik i går et sikkert bevis fra hundene på, at foråret er kommet! Nu glæder jeg mig bare til, at jeg på et tidspunkt kan komme på forældrebesøg og lufte "min egen" hund - iført gummistøvler.
God fornøjelse med foråret og hundeluftningen!
En sok, en bold og en gammel colaflaske. Det var, hvad der pænt blev serveret for mig, da jeg satte mig på køkkenstolen hjemme hos mine forældre. Den glade giver var "min" hund, som af ren og skær glæde ikke vidste, hvad ben han skulle stå på - skønt han har hele fire at vælge imellem.
Nu var jeg nemlig kommet på weekendbesøg i anledning af en fødselsdag, og den kære, gule labrador, Lobe, forsømte ingen lejlighed til at fortælle mig, hvor meget han havde savnet mig. Derfor slæbte han både sok, bold og colaflaske hen til mig, for NU skulle vi rigtig lege og hygge os så meget, at det måtte være klart for mig, at jeg aldrig nogensinde kunne forlade verdens mest pragtfulde, smukke og fantastiske hund igen.
Hunden veg ikke fra min side, ikke engang da jeg skulle i seng. Jeg nåede kun lige at børste tænder, så hørte jeg en en dør blive hamret ind i et skab efterfuldt af noget, som rodede rundt i min dyne. Det var det store dyr af en hund, som havde åbnet en dør og lagt sig i min seng. Selvfølgelig skulle han sove der med våd snepels og beskidte poter. Det manglede da bare, syntes han selv, for nu skulle vi jo rigtig hygge os.
En tydeligt fornærmet hund blev dog beordret ned på et håndklæde på gulvet.
På Vi med Hunds hjemmeside kan du læse om en hunds ændrede adfærd i vores brevkasse. Hunden er tilsyneladende blevet mere dominerende på det seneste, og ejeren har svært ved at forstå hvorfor. I svaret fra adfærdsbehandler Merethe Børgart bliver det tydeligt, at hunden måske slet ikke søger at være dominerende eller besværlig. Den vil bare have tryghed.
Jeg synes, det er fantatisk, at der findes adfærdsterapueter til hunde, for hvor kan man da komme til at fejlfortolke hunde, når de ikke bare kan åbne munden og på menneskesprog fortælle os, hvad der er galt.
Umiddelbart opførte Lobe sig rigtig frækt og tog sig nogle friheder, som han bestemt ikke må. Udover at springe op i min seng (hvad han uofficelt egentlig godt må), hoppede han også gladeligt op i sofaen - og dét må han altså ikke! Men han fik ikke særlig meget skæld ud, for jeg kunne jo godt tænke mig til, at han havde savnet mig og ville gøre alt for at holde på mig, så jeg ikke rejste fra ham igen. Er det ikke bare rørende? No wonder at hunden går for at være menneskets bedste ven... :)
Nu, tilbage på arbejdet, er jeg i gang med at se på det næste nummer af Vi med Hund, og som altid kan jeg garantere, at det ikke bliver kedeligt! Kan du også lide mad, og er du skudt af en gal jæger, så synes jeg også, du skulle bladre lidt i Mad&Venner samt Jagt, Vildt & Våben. Du må også gerne kigge i Golfmagasinet og BådNyt. Alle de magasiner hører nemlig under JSL Publications, som også ejer Vi med Hund.