Bloggen lukker, Læs mere

Jakobs gadgetblog

Onsdag, 8. september 2010 kl. 15:46 / fjernsyn, google tv, hjemmeunderholdning, logitech, sony

Google TV allerede i år

7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

googletv.png

Krigen om din fladskærm blev i går mere intens, efter Google udtalte, at de vil lancere Google TV allerede i år i USA og verden over til næste år.

En uges tid efter at Apple kom med deres vision om, hvordan vi i fremtiden kommer til at se tv via den lille Apple TV-boks , så melder Google nu klart ud, at deres version af fremtidens fjernsyn vil dukke op i løbet af efteråret i USA.

Vi kunne allerede i maj skrive, at Google TV skulle være på vej i år , men nu bekræfter Google-direktøren Eric Schmidt altså endelig, at den er god nok.

Integreret tv

Google TV vil være indbygget i visse modeller fra blandt andet Sony, ligesom Logitech kommer med en ekstern boks, så alle kan få adgang til Google TV's mange muligheder.

Og hvad er det så? Kort sagt vil Google smide Android-styresystemetind i dit tv og integrere det traditionelle fjernsyn med nettet. Man vil kunne søge efter programmer både fra kabeludbyderen men også via nettet. Desuden kommer internettet på som et lag, så man kan bruge alle ens favorittjenester på nettet via fjernsynet.

Altså vil du kunne bruge Twitter, se YouTube-videoer eller tjekke sportsresultater online via dit tv, samtidig med, at det program, du ser kører nede i hjørnet.

Og da det jo er Google, der står bag, så får du også fuld adgang til Android Market.

Logisk udvikling

Jeg har personligt altid en netbook til at ligge under sofaen, hvis der er noget, jeg lige hurtigt skal have checket, mens jeg har benene oppe på sofabordet foran stuealteret. Og netbooken kommer faktisk ofte i brug, for de netfunktioner, der i forvejen er bygget ind i fjernsyn og spilkonsoller i dag er noget omstændige at bruge.

Og netop fordi mange netop bruger flere medier samtidig, så er det en logisk udvikling at integrere det hele i fjernsynet. Man kan næsten undre sig over, at der ikke for længst er blevet almindeligt med en browser og diverse apps på fjernsynet.

David Guldager og Jeppe Christensen fik mulighed for at snuse til en Sony-skærm med Google TV ved IFA-messen i Berlin, og i videoen ser det ud til, at de to herrer var godt tilfredse .

Hvad siger I? Er dette fremtiden?



7 kommentarer


1. norupz 08-09-2010 16:19Rapportér/anmeld
Det lyder utroligt spændende, men nu må vi jo lige se, hvor lang tid der går, før det kommer til Danmark :-\
2. delevero2 08-09-2010 17:10Rapportér/anmeld
Jeg kan jo allerede bruget mit samsung tv dog kan jeg ikke søge bredt på nettet men kun f.eks. youtube og andre tjenester..
Som jeg forstår det der google så er der ikke så meget nyt under solen..
Derimod havde man kunne abonnere på tv kanaler til en god pris ja så ville jeg da helt klart udskifte mit yousee med google da det højst sandsynligt ville være meget billigere..
Det er dog fint man kan bruges sin fjernbetjening som mus, men når alt kommer til alt er det faktisk ikke rigtigt noget nyt under solen som jeg siger wow til.
Og med hånden på hjertet hvem gidder egentligt at sidde og bruge sit tv til at surfe på nettet det er klodset og tager en evighed at f.eks. indtaste det man vil søge efter i ægte SMS stil..
Det er en fin feature at kunne bruge sit tv til at se youtube videoer eller ting fra ens NAS server men ellers er det relativt klodset og noget man reelt ikke bruger alverden.
Men hvis man kunne abonere på noget google tv og så skrædder sy sine tv kanaler ja så er det fint ellers er det spild af penge.
3. came99 08-09-2010 17:49Rapportér/anmeld
Hvad er der nu galt med en laptop med windows Mediacenter og et DiNovo Mini keyboard.

Det gør mig så rigeligt til en couch-potato. Kejserens nye klæder siger jeg bare... Medmindre man altså ikke kan finde ud af at sætte et HDMI kabel mellem en computer og et tv... Det er der jo sikkert også nogen der ikke kan.. Det er godt de så kan spendere adskillige tusinde kroner og bidrage til det ekstreme brug og smid væk samfund som fast og sikkert styrer planeten lige lukt mod afgrunden.

Mit 37 " Full HD TV er fint.. 2 ½ år gammelt og får lov til at stå til det brænder sammen.
4. msmitsdorf 08-09-2010 21:07Rapportér/anmeld
Der er ingen tvivl om at en kombination af internettet og tv'et er fremtiden. Glæder mig endda rigtigt meget til den dag hvor man slet ikke har brug for tvkanaler, men kan streame alt online, omend det nok tager nogle år før det er nogenlunde funktionelt.
Jeg venter dog på boxee box for at se hvad de har at byde på. Men spændende ser det da ud. Nu håber jeg bare snart at filmselskaberne i Europa får fingrene ud og tillader betalingsstreaming af film. Så skal det nok blive sjovt at få sig endten apple tv, google tv, boxee box og hvad det nu ellers hedder.
5. carner 09-09-2010 00:36Rapportér/anmeld
Jo, for nogle er det fremtiden. Men det er ikke noget jeg vil synes om. Det er smart, nyt osv. men så vil jeg helt sikkert fortrække at sidde med en iPad over wifi'en, i mens tv'et køre i sine fulde skærm i stedet for en lille boks i hjørnet. Jeg tror det bliver for akavet at skulle sidde med den sms ligende stil og google en bestemt person fra en serie osv. end at sidde med en tablet hvor jeg ved det går hurtigere :-) -husk det er mit personlige valg, er sikker på mange andre vil finder det nødvendigt.
6. jramskov 09-09-2010 13:02Rapportér/anmeld
"... Google udtalte, at de vil lancere Google TV allerede i år i USA og verden over til næste år."

Øhh...synes ellers jeg hørte i videoen af præsentationen at de lancerede det i USA i år men ikke havde noget at annoncere for Europa endnu.

Jeg tvivler desværre stærkt på at vi ser Google TV i Danmark lige foreløbigt :(
7. baadek 09-09-2010 19:40Rapportér/anmeld
Er det muligt at koble et bluetooth tastatur til?

Indlægget er lukket for flere kommentarer.



beep