Valgaftens burgere - så er vi klar!
Den lille flaske er D-vitamin til David, så kan han også være med :)

For pokker da, jeg var lige ved at få varmekaffen galt i halsen, da jeg læste interviewet om dansk gastronomi, med Prins Henrik, i dagens MS.
Siger han ikke om sin ankomst til Danmark, 1966: ”Det var en skuffelse. Der var kun ganske få steder, hvor man spiste godt… danskerne gjorde i det hele taget ikke meget for at spise godt… jeg kan huske, at man spiste kartofler til hvert måltid… Man kunne således få kartofler serveret fire gange i løbet af et måltid — i og for sig ganske imponerende, jeg har i hvert fald aldrig set det andre steder,”.

Det er jo det rene vrøvl. Den ældste kogebog, jeg lige kan finde er ganske vist 20 år yngre, men den kender sine rødder og et kig i den, vil hurtigt afkræfte prinsens påstand. Jeg kan vælge mellem et væld af spændende fristelser; Kommenkål, Bullionkartofler a la Hasselback, Kogte spegesild med porre, Skinkebananer (sic!) eller Bullion med æggeost.

Vinderen i aften bliver nu Wienerpølser med Surkål, den er nemlig illustreret (og ganske fotogen synes jeg). Du skal bruge fire Wienerpølser (eller andre pølser, opskriften er ret fleksibel på det punkt). De anrettes ovenpå 250 gr. tilberedt surkål og, nå ja, fire kogte kartofler, der stænkes med lidt vineddike.

3 billeder En gang i mellem, kommer der en såkaldt ”alle mail” fra vores kære sekretær, Susie; ”Hvem har købt for $39,95 hos… der mangler en faktura!” — det er helt fair, for man kan jo ikke bare gå og give penge ud, uden at vide om man rent faktisk får noget for dem.

Blomsterne er nået frem Susie, så ved du det. Og det gør I andre inde på Kvægtorvet også, de er nemlig fra jer, (hvad der næppe var mange af jer der vidste, men tak alligevel). Det skal I ikke tage for tungt, jeg har opdaget mange ting, jeg ikke vidste, de sidste par uger.

For eksempel, var det en såkaldt mor-barn buket, der kom (og en rigtig fin en af slagsen, ved jeg nu). Den består af en stor og lille buket, som man binder sammen, så det bliver så besværligt som muligt, at få dem anbragt i vaser. Den skal også leveres af en midaldrende mand med 70’er frisure og et kejtet ”ja men, så tillykke med det da,”. Vaserne er vi også for længe siden løbet tør for (vasen, faktisk), alle drikkeglas er udkommanderet.

Allerede ved rundvisningen på fødegangen (dagen før fødslen), fandt jeg ud af, at jeg formodedes at klippe navlestrengen over. Jeg ved stadig ikke hvorfor, men det lå et af de andre par meget på sinde, kunne jeg forstå på spørgsmålene.

Alle værelser på "Vuggen", hvor man kommer over kort efter fødslen er udstyret med gamle telefonbøger, det undrede mig lidt. Men det viste sig, at de er perfekte til at give vuggen (den uden anførselstegn), den helt rigtige hældning.

Senere fandt jeg ud af, at når navlestumpen så falder af, gemmer man den, nærmest som et relikvie sammen med den første tand. Man smider den ikke i blespanden — og hvis man gør, skal man selv finde den igen.

Sundhedsplejersken har også lært mig, at hvis man skal rense sutteflasker for mælk, er det en rigtig god ide af bruge salt. Her blev jeg så lidt kæphøj og stillede ikke uddybende spørgsmål, nu havde jeg styr på det hele. Og så står man så i køkkenet en regnfuld onsdag nat og tænker; ”Men skal det være Læsø Sydesalt eller kan jeg også bruge Maldon Sea Salt?”