Så er jeg tilbage i det kolde Danmark. At gå fra 35-40 grader i skyggen i Ghana til -5 i Danmark den næste dag er også en oplevelse. Det er sjældent jeg klaprer tænder men det gjorde jeg da vi gik rundt i Århus om aftenen.
Det er lang tid siden jeg har skrevet herinde fordi jeg fik en fornemmelse af tiden løb fra mig og jeg fik en smule stress.
Jeg var på Kumasi's nationale fodboldstadion med skoledirektøren for at se et lokalderby mellem Kotoko og Faisal (samme forhold som Man U og Man City har). Billetten kostede 3 Cedis. Det var en smule skuffende fordi stadionet var kun fyldt en femtedel op. Der var plads til ca 40.000 tilskuere. Da jeg kom hjem var der intet vand i hanen til at vaske hænder i så det blev kun overfladisk med en drikkevand-pose. Det skulle vise sig at være en for nem løsning fordi allerede om natten fik jeg dårlig mave. Om morgenen kastede jeg også op og min energi var meget tæt på nulpunktet. Jeg havde intet overskud så jeg var/er overbevist om jeg havde fået madforgiftning af maden fra aftenen forinden. Langsomt fik jeg lidt brød og væske indenbords i form af nogle appelsiner og aftensmaden bestod af spaghetti uden tilbehør. Næste morgen havde jeg energi nok til skolen men det er nogle farlige banditter af bakterier de har dernede.
Den sidste halvanden uges tid jeg var på skolen, stod den på eksamen for eleverne. Så computer læreren havde fået til opgave at indskrive alle eksamensopgaver på computeren og jeg tilbød at hjælpe ham. Jeg fik stage 3's matematik opgaver. Bare for sjov kontrollerede jeg også om mulighederne, som eleverne kunne vælge imellem, var rigtige. Det var de ofte ikke!
Min sidste dag på skolen (9/12) nærmede sig og dagen forinden og denne dag havde jeg gået rundt og sagt farvel til ungerne mens de var samlet inde i klasserne og hvis de havde nogle spørgsmål ville jeg besvare dem. Det var også en process for mig selv fordi jeg på den måde kunne forberede mig lidt på at det snart var slut. Til eftermiddags-samlingen fik jeg mulighed for at sige nogle ord til dem allesammen og en af lærerne havde en tale til mig. Jeg så at nogle af eleverne græd og så begyndte tårerne også at komme ved mig og til sidst kunne jeg ikke holde til mere. Det havde børnene ikke set før; en hvid mand græde.
Det hele har været en fantastisk oplevelse men af og til (specielt i starten af opholdet!) havde vi en opfattelse af den lokale afdeling af ICYE (i Ghana) arbejdede imod os. Det er frustrerende at være 13000 km hjemmefra og betalt mange tusinde kroner og så bruge meget energi på en organisation som gør dagligdagen besværlig for os. Da den finske pige var på skolen ville hun flytte projekt ringede hun adskellige gange til ICYE Ghana's kontor for at få tingene afklaret men bossen var på firmarejse til Tyskland i 3 uger. De andre medarbejdere sagde hele tiden hun skulle vente et par dage blot for at holde hende hen. Vi fandt ud af det var fordi chefen ikke havde givet noget af ansvaret videre til andre mens han var på rejse. Så hvis de gav lov til noget uden hans bekræftelse ville de blive fyret.
Et af de helt store samfundsproblemer i landet er korruption. Og det er ikke tilfældigt at jeg nævner det i sammenhæng med ovennævnte firmarejse. Det kan sagtens komme til at lyde som beskyldninger mod organisationen men jeg skriver det kun som vi opfattede det. Og som sidste kommentar vil jeg opfordre alle til at tage ud i verden og arbejde som frivillige. Jeg synes man får meget bedre indsigt i den lokale kultur.
Til sidst er der vist kun tilbage at sige glædelig jul og godt nytår til alle.
Mvh Jens Ole Jensen
PS: Jeg søger stadig folk som har lyst til at bidrage med lidt hjælp til projektet om at bringe computere til Ghana for at forbedre deres levestandard. Vedkommende kan skrive til mig på jojensen81@gmail.com. Personer som ikke ved hvad jeg snakker om kan læse om det i indlægget fra den 04-11-09.
Saa saa jeg det foerste julepynt (smaa plastik-juletraer) i Ghana! Det har virkelig vaeret begraenset og det skulle da ogsaa vaere i Kumasi, ca 1,5 mio. indbyggere. Lige meget hvor meget jeg taenker over det, fatter jeg ikke hvor taet julen er paa efterhaanden saa jeg proever at undgaa det - og dermed udskyde den stress og alt hvad den medfoerer! Julegave-oensker er ikke en realistisk tanke i mit hoved hernede.
I torsdag tog jeg sydpaa for at moedes med en ven fra Ghana der til daglig bor i Tema, en times koersel fra hovedstaden Accra. Tema er en by en kaempe havn. Det er faktisk byen hvor ALT fra Europa bliver leveret til, hvis det er det blevet transporteret med skib. Dvs. at det nemmeste for diverse virksomheder er at placere sig her. 80 % af folk i Ghana er arbejdsloese men ikke i Tema fordi alle store firmaer er her saa som Nestle og Unilever og flere store virksomheder i den stoerrelsesorden. Mange har internet derhjemme, arbejde og alt er dyrere her. Det er de faerreste folk i min by, Effiduasi, der har en computer. Men jeg tog hertil for at opleve Ghanas natur naar det er bedst. Vi startede dog stille og roligt med en tur i Accra Mall - et indkoebscenter - der er MEGET vestligt praeget. Der var mange hvide og andre folk man kunne se der havde mange penge. Jeg saa en Iphone til salg til ca samme pris som i DK, et pizzaria og Apple havde sin egen butik. Ja det var faktisk som at gaa i Bruuns Galleri i Aarhus. Det var ikke "Rigtig" Ghana. I min forestilling er det kun lavet fordi folk i Tema har kassen at koebe ind for. Vi saa ogsaa en ghanesisk skuespiller som vi senere paa aftenen skulle se en film med.
Naeste dag tog vi til Kakum National Park for at gaa paa en "luft-bro" der svaevede i 40 meters hoejde. Den var delt op i syv etaper som sammenlagt var 350 meter lang. Jeg kan love der var fuld koncentration for alle pengene! Godt nok er der ikke nogle som er faldet ned endnu men jeg skulle i hvert fald ikke vaere den foerste! :-) Bagefter tog vi til Elmina for at se et slot som i 1500 tallet blev brugt til slaveudnyttelse. Selvfoelgelig meget trist historie men fantastisk placerng og udsigt! Naar man kiggede ud over havet kunne man intet se i horisonten udover vand og det er der en grund til! Det foerste land i fugleflugt man kommer til er Sydpolen.
Derfra tog vi turen til Hohoe i Oestghana hvor vi skulle finde et hotelvaerelse (kl tolv om natten). Jeg var lidt skeptisk men det lykkedes! Vi stod tidlig op fordi dagens udfordring gik paa at bestige Ghanas hoejeste bjerg Afadjato som er 870 meter hoejt. Intet mindre end enestaaende udsigt! Herefter tog vi til et kendt vandfald, Wli Falls hvor vandet falder 470 meter foer det rammer vandoverfladen. Man kunne bade her og jo taettere man kom paa jo kraftigere blev stormen! Hvis man gik baglaens derhen kunne man komme saa taet paa man oenskede. Det skal lige siges at transporten til bjerget og vandfaldet og frem og tilbage til byen Hohoe foregik paa motorcykel fordi vi tilfaeldigvis moedte en mand om morgenen da vi skulle planlaegge dagen. Kl 15 samme dag var vi tilbage i Hohoe og saa ville manden paa motorcyklen ikke mere. Vi havde begge siddet bag ham hele dagen (jeg helt bagerst) saa det var en velfortjent fyraften han fik. Herfra tog vi en taxa ud til Tafi Atome Monkey Sanctuary som havde aber man kunne fodre med bananer med haanden. Der var en abe som tog sig tid til at aabne bananen som et menneske ville goere. De andre skyndte sig bare at flaa saa meget ud af haanden som muligt og skynde sig vaek.
Jeg tog tilbage til Effiduasi dagen efter, traet og med en forvredet lilletaa fordi der var en kraftig mand der havde traadt paa mig ved et uheld ved vandfladet.
Det var en fantastisk tur som jeg forhaabentlig aldrig vil glemme!!
Hvis der er nogle der har kommentarer, ideer eller lign. til det foeromtalte computerprojekt maa i gerne give jer til kende paa mailen. Tak.
Hilsen Jens / Wolle
Nu er jeg ca halvvejs i mine tre maaneder i Ghana og det har hidtil vaeret en stor success, paa trods af problemerne med Suvis, den finske pige, hidtige oplevelse af hendes ophold. Hun har vaeret i Koforidua i Oestghana et par dage for at vaere paa det projekt hun gerne vil men fik at vide hun skulle" blot" vente i 14 dage mere og saa burde det vaere loest - og hun burde kunne flytte. Nu har det bare staaet paa i over en maaned og vi er alle temmelig traette af situationen. Men nu er der lys for enden af tunnellen og saa er det med at foelge det
Jeg har taenkt meget over et projekt som jeg gerne vil forfoelge naar jeg kommer til Danmark igen. Det er maaske en stor mundfuld men det er et forsoeg vaerd at proeve. Det gaar ud paa at indsamle brugte computere/monitorer som alligevel staar ubrugt i det danske land og bringe dem til Ghana. Alle folk hernede snakker meget om hvor gerne de vil have en computer men har ikke raad til en. Der var en person der sagde til mig at en Pentium 4 koster ca 800-900 kr her.. Derfor er jeg paa udkig efter en/nogle personer som har lyst til at hjaelpe med at faa projektet til at lykkes. Jeg har taenkt over det og det burde bestemt ikke vaere umuligt! Saa folk der har lyst til at vaere en del af dette projekt kan henvende sig paa min email: jojensen81@gmail.com. Ogsaa kommentarer til andre ting vil vaere kaerkomment. Jeg er noed til at understrege det er ikke for at tjene penge men fordi det kan blive utrolig spaendende saa derfor kun serioese henvendelser! Baade folk jeg kender og ikke kender er velkomne til at give sig til kende :-)
Forrige soendag var jeg til gudstjeneste i Jehova-kirke. Det er noget jeg ikke har proevet foer i Danmark saa hvorfor ikke goere det i Ghana hehe.. Det mindede umiddelbart meget om den danske kirke hvor man sidder lytter til praesten og synger ind imellem. Man faar et haefte i haanden og saa er det "faelles laesning". Det handlede om hvordan man skulle/skal opfoere sig i dagligdagen for at stadig vaere trofast overfor Jehova og dermed have hans beskyttelse. Jeg er ikke saerlig kristen (som de fleste andre danskere heller ikke er) men jeg synes det er spaendende at se forskellige former for trosformer og kirkegang. Jeg har ogsaa vaeret til gudstjeneste i den romanske kirke.
Jeg har brugt meget tid paa at faa betalings-systemet til at virke hernede mht. skolebussen. Vi har foer proevet med at markere alle og modtage penge hos hver enkelt, hver dag. Det er for besvaerligt og det burde det ikke vaere saa nu prover vi at indfoere busbilletter for saa er deres navn ligegyldig, i den sammenhaeng. Det burde vaere losningen og vi regner med at traeder i kraft i naeste uge - eller senest i ugen efter. Kulturen er at man ikke skal passe paa sine ting, til trods for de ingen penge har, og derfor ofte ikke kan koebe noget nyt og vi er spaendte paa om de vil smide billetten vaek i loebet af dagen. Nogle af boernene er jo kun 2 aar.
PS Jeg fatter ikke at det er december om 1 maaned!
Kan i have det paent
Jens Ole