Søndag, 20. december 2009 kl. 23:51 / afrika, frivillig arbejde, ghana

Stor kulinarisk oplevelse (!) men...

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så er jeg tilbage i det kolde Danmark. At gå fra 35-40 grader i skyggen i Ghana til -5 i Danmark den næste dag er også en oplevelse. Det er sjældent jeg klaprer tænder men det gjorde jeg da vi gik rundt i Århus om aftenen.

Det er lang tid siden jeg har skrevet herinde fordi jeg fik en fornemmelse af tiden løb fra mig og jeg fik en smule stress.

Jeg var på Kumasi's nationale fodboldstadion med skoledirektøren for at se et lokalderby mellem Kotoko og Faisal (samme forhold som Man U og Man City har). Billetten kostede 3 Cedis. Det var en smule skuffende fordi stadionet var kun fyldt en femtedel op. Der var plads til ca 40.000 tilskuere. Da jeg kom hjem var der intet vand i hanen til at vaske hænder i så det blev kun overfladisk med en drikkevand-pose. Det skulle vise sig at være en for nem løsning fordi allerede om natten fik jeg dårlig mave. Om morgenen kastede jeg også op og min energi var meget tæt på nulpunktet. Jeg havde intet overskud så jeg var/er overbevist om jeg havde fået madforgiftning af maden fra aftenen forinden. Langsomt fik jeg lidt brød og væske indenbords i form af nogle appelsiner og aftensmaden bestod af spaghetti uden tilbehør. Næste morgen havde jeg energi nok til skolen men det er nogle farlige banditter af bakterier de har dernede.

Den sidste halvanden uges tid jeg var på skolen, stod den på eksamen for eleverne. Så computer læreren havde fået til opgave at indskrive alle eksamensopgaver på computeren og jeg tilbød at hjælpe ham. Jeg fik stage 3's matematik opgaver. Bare for sjov kontrollerede jeg også om mulighederne, som eleverne kunne vælge imellem, var rigtige. Det var de ofte ikke!

Min sidste dag på skolen (9/12) nærmede sig og dagen forinden og denne dag havde jeg gået rundt og sagt farvel til ungerne mens de var samlet inde i klasserne og hvis de havde nogle spørgsmål ville jeg besvare dem. Det var også en process for mig selv fordi jeg på den måde kunne forberede mig lidt på at det snart var slut. Til eftermiddags-samlingen fik jeg mulighed for at sige nogle ord til dem allesammen og en af lærerne havde en tale til mig. Jeg så at nogle af eleverne græd og så begyndte tårerne også at komme ved mig og til sidst kunne jeg ikke holde til mere. Det havde børnene ikke set før; en hvid mand græde.

Det hele har været en fantastisk oplevelse men af og til (specielt i starten af opholdet!) havde vi en opfattelse af den lokale afdeling af ICYE (i Ghana) arbejdede imod os. Det er frustrerende at være 13000 km hjemmefra og betalt mange tusinde kroner og så bruge meget energi på en organisation som gør dagligdagen besværlig for os. Da den finske pige var på skolen ville hun flytte projekt ringede hun adskellige gange til ICYE Ghana's kontor for at få tingene afklaret men bossen var på firmarejse til Tyskland i 3 uger. De andre medarbejdere sagde hele tiden hun skulle vente et par dage blot for at holde hende hen. Vi fandt ud af det var fordi chefen ikke havde givet noget af ansvaret videre til andre mens han var på rejse. Så hvis de gav lov til noget uden hans bekræftelse ville de blive fyret.

Et af de helt store samfundsproblemer i landet er korruption. Og det er ikke tilfældigt at jeg nævner det i sammenhæng med ovennævnte firmarejse. Det kan sagtens komme til at lyde som beskyldninger mod organisationen men jeg skriver det kun som vi opfattede det. Og som sidste kommentar vil jeg opfordre alle til at tage ud i verden og arbejde som frivillige. Jeg synes man får meget bedre indsigt i den lokale kultur.

Til sidst er der vist kun tilbage at sige glædelig jul og godt nytår til alle.

Mvh Jens Ole Jensen

PS: Jeg søger stadig folk som har lyst til at bidrage med lidt hjælp til projektet om at bringe computere til Ghana for at forbedre deres levestandard. Vedkommende kan skrive til mig på jojensen81@gmail.com. Personer som ikke ved hvad jeg snakker om kan læse om det i indlægget fra den 04-11-09.