Bloggen lukker, Læs mere

Jeppe Christensens Gadgetblog

Tirsdag, 16. marts 2010 kl. 01:07 / 3d, 3d-tv, flad-tv, fladskærm, gaming, geforce, hjemmeunderholdning, nvidia, spil

Få ægte 3D-spil op på stuealtret

6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

front.jpg

Grafikgiganten Nvidia er klar med et lille stykke software, der muliggør 3D-spil på dit kommende flad-tv i stuen. Over 400 spil understøtter allerede teknologien. 

Der går ikke lang tid før de første 3D-tv finder vej ud til butikkerne. De første 3D-kompatible Blu-ray-afspillere er også hos os, men vi er i den underlige situation, at vi stadigvæk mangler filmene.

Kan du bare ikke leve uden et 3D-fix, så har Nvidia godt nyt. Firmaet har nemlig udviklet et stykke software, Nvidia 3DTV Play, der giver understøttelse for tilslutning af 3D-tv til alle de Nvidia GeForce-grafikkort, der er udrustet med en HDMI-udgang.

Software fra Nvidia opgradere grafikkortene til at understøtte HDMI version 1.4, og dermed kan de også sende videosignalerne ud på den helt rigtige måde, så 3D-skærmene kan præsentere dem rigtigt på skærmen.

Har du et mediecenter eller en gaming-maskine stående med et GeForce-grafikkort, så kan du altså få 3D-spil op på dit spritnye stuealter. Der er allerede over 400 spil, der understøtter 3D, bl.a. det Battlefield Bad Company 2 og World of Warcraft - Wrath of the Lich King.

WhatUwillneed.jpg

Softwaren gør dig også i stand til at spille de kommende Blu-ray-film i 3D med lækker 1080p HD-opløsning, og du vil også være i stand til at afspille de kommende, streamede 3D-film, der vil blive leveret via din bredbåndsforbindelse.

Nvidia 3DTV Play kommer i løbet af foråret og vil koste 40 dollars, eller cirka 200 kroner.

Personligt synes jeg det er fedt, at mediecentret nu også snart kan levere 3D-signaler til tv'et i stuen. Vi venter spændt på 3D-opdateringen til PlayStation 3, men det er lækkert at se, at pc'en stædigt insisterer på sin plads i stuen.

Hvad siger I her på Beep? Kunne I finde på at investere i 3D-løsningen fra Nvidia, så mediecentret, gaming-pc'en eller laptoppen kan levere 3D-oplevelser i stuen?



6 kommentarer


1. zappern 16-03-2010 15:27Rapportér/anmeld
Det er da fristende, da jeg egentlig kun mangler TVet. Hvilke fjernsyn understøtter egentlig 3D? Der står det skal være 1.4 HDMI Enabled 3DTV.. Findes det?
2. zappern 16-03-2010 15:28Rapportér/anmeld
Det er da fristende, da jeg egentlig kun mangler TVet. Hvilke fjernsyn understøtter egentlig 3D? Der står det skal være 1.4 HDMI Enabled 3DTV.. Findes det?
3. zwangeray 16-03-2010 16:08Rapportér/anmeld
Forstår ikke helt. Skal ens fjernsyn understøtte 3d formmatet
4. technerd 16-03-2010 16:38Rapportér/anmeld
jeg er ikk' helt med i det med 3d tv`et...
der er vist to forskellige slags tv`er, en som kan afspille almenlige 2d film og lave dem om til 3d, ikk? men kan man så godt bruge en hvilken som helst gammel DVD og proppe den ind i 3d Blu-ray afspilleren, eller hvordan? syns` det er rimelig fovirrende :/
5. qviisten 16-03-2010 21:02Rapportér/anmeld
Kan man på en Philips 32PFL8404H?
6. tvguider 14-12-2010 22:06Rapportér/anmeld
Ja dit fladskærms TV skal understøtte 3D før det kan lade si gøre. Se evt. her for Samsung fladskærme der understøtter 3D: http://www.koebalt.dk/samsung-led-tv-3d.html

Indlægget er lukket for flere kommentarer.



beep