Fredag, 27. januar 2012 kl. 00:38 / nintendo, nintendo wii u, spil, wii u
Wii U ude på butikshylderne inden jul
7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Den længe ventede efterfølger til Nintendos populære Wii kommer ud i butikkerne inden jul, afslører firmaets direktør, Satoru Iwata.
Der var engang, hvor der blev langet millionvis af Wii-maskiner over butiksdiskene verden over, og Nintendos ledelse kunne bade i penge. Men interessen for den aldrene Wii har fortaget sig, og for første gang nogensinde har Nintendo præsteret et underskud. Firmaet tabte over tre milliarder kroner sidste år.
Heldigvis er der nyt på vej i form af Wii U; den længe ventede efterfølger til Wii, som vi fik et smugkig på sidste år på E3-messen i Los Angeles.
LÆS OGSÅ: Gadgets vi glæder os til i 2012
Nintendos direktør, Satoru Iwata, har afsløret af maskinen ryger ud i butikkerne i USA og Europa inden jul, hvilket nok skal give smil på læben hos gamere og gadgetfreaks.
Da vi kort legede med Wii U på E3-messen sidste år blev der fokuseret på maskinens nye gamepad med indbygget berøringsfølsom skærm, men vi hører nu fra flere spiludviklere, at der er meget langt fra hvad Nintendo viste sidste år og til de spiloplevelser, der er under udvikling i dag.
LÆS OGSÅ: Wii U giver en helt ny spiloplevelse
”Vi har prøvet at udvikle spil til den, og konsollens nyeste tilføjelser vil forbedre dens muligheder. Det er hverken som Kinect eller noget tilsvarende, det er fuldstændig anderledes,” siger Yoshinori Ono, der blandt andet har stået bag spil som Street Fighter X Tekken.
Hardwaremæssigt ser det ud til, at Wii U bliver omtrent dobbelt så hurtig som Xbox 360 og PlayStation 3, og selvom det måske lyder af meget, så blegner det lidt i forhold til de rygter vi har hørt om den næste Xbox. Den bliver angiveligt hele seks gange hurtigere end Xbox 360.
LÆS OGSÅ: De bedste spil i 2012
Beep tager igen turen til E3-messen i Los Angeles til juni, og vi glæder os til at prøve kræfter med Wii U endnu engang – forhåbentlig med nogle næsten færdige spil.

7 kommentarer
Men nu har Xbox360 og Playstation3 ikke samme specs, så hvor hurtig bliver den?
Hurtigere end Xbox eller Playstation?
wii er jo også den eneste konsol hvor hele familien kan være med lige fra de små til det ældre.
jeg har en ps3 og er virkelig langt imellem spillene hvor man kan sætte sig ned og hygge med kæresten. udne det behøver at være skydespil eller bilspil eller kampspil eller sportsspil. jo der er littel big planet ja men ikke meget andet. jeg har dumpet på.
Hooked since 1992.
Hjemme hos os har smartphones og tablets overtaget den casual gaming, som Wii (og Nintendo DS) ellers var god til, og til mere hardcore gaming er vores Xbox360 sagen. Ungerne foretrækker faktisk også Xbox'en og Kinect, når hele familien skal være med.
Men vi får se - Wii´s succes overraskede også mange.
og jeg vil dog ikke havde en familiekonsol, jeg vil havde en hardcore Fking spillekonsol.
men elsker rygter om de næste maskiner. den nye xbox 6 gange bedre end 360'er, og ps3en 2 gange bedre end den nye xbox. (noget med det gamle grafikkortserie de vil bruge i xboxen..)
Så i bruger tid på at spille konsolspil sammen med kæresten....
I er opmærksomme på at der findes andre og mere interessante aktiviteter man kan udforske sammen med det andet køn ikke?
Eller det er måske ikke det de unge vil ha?
Indlægget er lukket for flere kommentarer.