Præsident Obamas projekt med at få amerika tilbage på økonomisk ret kurs er baseret på at udstede en masse nye lån til lav rente. Det kunne virke som en god ide da man på den måde stimulerer det amerikanske marked. Men problemet er at det er den samme teknik Bush regeringen brugte fra 2000 - 2008. Vi havde nogle kæmpe bobler, men de sprang og så havde vi havde også nogle store kriser. It boblen, boligkrisen, finanskrisen.
Teknikken ville løse problemet med recesion hvis den skabte en masse vækst i den virkelige økonomi. Den virkelige økonomi er den hvor der rent faktisk bliver produceret noget.... Huse, transportmidler, veje, broer, Hjemmesider, Mad, ældrepleje, energi, undervisning m.m. er alle prucukter der har en reel nytte i hverdagen for normale mennesker. Desværre bliver de mange nye lån nok brugt til at omrokere i alle de risikable lån som de andre stimulanser skabte og som der idag ikke er dækning for da værdien af det de er lånt til er faldet. Dem der får pengene først er nemlig ikke normale mennesker da USA's Nationalbank (federal reserve) kun giver denne slags lån til banker.
Selv hvis det rent faktisk kan lade sig gøre at stimulere det amerikanske marked så der lige pludselig er en positiv betalingsbalance i landet og så renten igen kan hæves til over inflationsmålet på 2% så er der et andet problem. Med alle de penge der nu bliver trykket kan man nemlig ikke ramme inflationsmålet på 2%. For når pengeforsyningen forøges stiger inflationen. De sidste mange år i Bush regeringen har man omdefineret hvordan man beregner inflationen og sjovt nok har inflationen været stabil i hele Bush regeringens perioden.
Når man ser på denne graf og forige graf virker det jo ikke som noget sort problem at sænke rentet. I lang tid var renten, under Bush regeringen, 2% hvilket er lavere en inflationsgennemsnittet. Det vil sige at det i praksis er gratis at låne penge. Idag er renten langt under en procent, hvilket betyder at værdien af lånene falder meget hurtigere end renterne stiger. Det siger sig selv at det giver problemer. Desuden må det give mening for den almindelige betragter at pengenes værdi må falde når man bare trykker en masse nye sedler.
Den store fede kæmpe står idag, men jeg tror ikke det varer. Måske går den kun i knæ, men den kunne vælte.
De fleste moderne vestlige samfund bygger på princippet om reststaten og magtens tredeling:
- Den lovgivende magt
- Den håndhævende magt
- og den dømmende magt
Men der er to søskende til de tre andre. Den ene kendes af de fleste som Mediernes magt. Hvor det er journalisternes arbejde af være vagthunde og generelle informations formidlere.
Den anden af de søskende, som er væsentligt mindre anerkendet, men meget mere magtfuld, er den monetære magt. Alle de vestlige samfund har statsøkonomier... En såkaldt offentlig sektor. Den offentlige sektor fungerer i bund og grund som mange andre virksomheder. Der er ledere, et budget og en bestyrelse i de fleste store virksomhedder og på samme måder har vores offentlige sektor regering, statsbudgetter og folketinget. Det er selvfølgelig ikke en perfekt analogi, men til dette indlægs pointe gør forskellen ikke det store.
Den mest afgørrende forskel på den offentlige sektor og en privat virksomhed er at regering og folketing er ret tæt knyttet til sin bank. Nationalbanken...
National banken er en PRIVAT virksomhed og ikke som mange tror danmarks riges virksomhed.
Kopi fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Nationalbank
"Nationalbanken i København blev oprettet d. 1. august 1818 som et privat aktieselskab og fik af Frederik 6. eneret på at udstede sedler i 90 år. Nationalbanken skulle være uafhængig af staten. Det skyldtes, at erfaringerne fra bl.a. statsbankerotten havde vist, at det var for farligt at lade staten stå for seddeludstedelsen. Dette var et brud med enevældens princip om, at al magt lå hos kongen."
Nationalbankloven blev omskrevet i 1936 men organiationen bag nationalbanken er stadig den samme
Lov om Danmarks Nationalbank
.
*
Formål.
§ 1.
Danmarks Nationalbank, der ved denne lovs ikrafttræden, jfr. § 33,
overtager Nationalbanken i Kjøbenhavn, har som landets centralbank til
opgave i overensstemmelse med denne lov og de i henhold til loven
udfærdigede forskrifter at opretholde et sikkert pengevæsen her i landet
samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning.
Grundfond, hjemsted.
§ 2.
Bankens grundfond udgør 50 mill. kr.
Dens hovedsæde og hjemsted er i København.
Ledelse.
§ 3.
Bankens ledelse består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktion.
Repræsentantskabets, bestyrelsens og direktionens medlemmer skal have
dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark, være myndige, i besiddelse af
den for stillingerne (hvervene) fornødne agtelse og tillid og ikke ude af
rådighed over deres bo.
§ 4.
Repræsentantskabet består af 25 medlemmer, nemlig:
a) 8 medlemmer, der har sæde i rigsdagen. Disse vælges efter reglerne i
grundlovens § 45. Udtræder et af disse medlemmer af rigsdagen, bliver
*
Lov nr. 116 af 7. april 1936 som ændret ved lov nr. 166 af 13. april 1938, lov nr. 88 af
15. marts 1939, lov nr. 67 af 15. marts 1967 og lov nr. 174 af 30. april 1969. Der er
ikke af økonomiministeriet udarbejdet en lovbekendtgørelse, og der er således tale om
en uofficiel sammenskrivning foretaget af Danmarks Nationalbank.
I henhold til bkg. nr. 284 af 9. september 1961er lovgivningen vedrørende Danmarks
Nationalbank henlagt under
økonomiministeriet
, ligesom de opgaver, der i henhold til
denne lovgivning påhviler ministeren for handel, industri og søfart og Den Kgl.
Bankkommissær er overført til
økonomiministeren
.
2
nyt valg at foretage for den tilbageværende del af udtrådte medlems
funktionsperiode. Den udtrædende bevarer sit sæde i repræsentantskabet,
indtil en efterfølger er valgt.
b) 2 medlemmer, af hvilke det ene har nationaløkonomisk og det andet
juridisk uddannelse. Disse medlemmer, der ikke må have sæde i
rigsdagen, udnævnes af ministeren for handel, industri og søfart.
c) 15 medlemmer, der har indgående indsigt i erhvervsforhold. Disse
medlemmer, der ikke må have sæde i rigsdagen, vælges af det samlede
repræsentantskab, således at 3 medlemmer afgår hvert år. Ved valget vil
hensyn være at tage til tilvejebringelse af en alsidig erhvervsrepræsentation,
omfattende også de i erhvervene beskæftigede arbejdere,
og til, at de forskellige landsdele repræsenteres.
De under a-c nævnte valg gælder for 5 år. Udtræder et medlem inden
funktionsperiodens udløb, vælges et nyt medlem for den tilbageværende tid.
Repræsentantskabet vælger for 1 år ad gangen formand og næstformand.
Forinden ændringer foretages i de for banken gældende bestemmelser, skal
repræsentantskabet have adgang til at udtale sig.
§ 5.
Bestyrelsen består af de i § 4 b) nævnte 2 medlemmer af repræsentantskabet
samt af 5 medlemmer, der vælges for 1 år ad gangen af repræsentantskabet
blandt dettes medlemmer.
Valget sker efter forholdstal i overensstemmelse med nærmere i bankens
reglement fastsatte bestemmelser, hvis dette begæres af 3 medlemmer af
repræsentantskabet.
Bestyrelsen vælger for 1 år ad gangen formand og næstformand. Valgene
godkendes af ministeren for handel, industri og søfart.
§ 6.
Direktionen består af 3 medlemmer. En af direktørerne udnævnes af
kongen, medens de øvrige direktører vælges af repræsentantskabet efter
bestyrelsens indstilling. Den førstnævnte direktør er formand for
direktionen.
Direktørerne skal have bopæl i København eller på steder, der står i nær
forbindelse med København. De må ikke have sæde i ledelsen af
erhvervsorganisationer eller erhvervsselskaber, ej heller drive eller være
3
deltagere i driften af privat erhvervsvirksomhed. Direktørerne er pligtige at
søge deres afsked inden udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år.
Den kgl. Bankkommissær.
§ 7.
Ministeren for handel, industri og søfart fører som kgl. bankkommissær
tilsyn med, at banken opfylder sine forpligtelser ifølge denne lov og de i
henhold til loven udfærdigede bestemmelser.
Den Kgl. Bankkommissær fører forsædet i repræsentantskabet. Han har
adgang til at deltage i bestyrelsens møder og til at begære sig oplysninger
meddelt om bankens forhold i det omfang, han ønsker dette.
Afgørelser af særlig vidtrækkende karakter kan ikke træffes i
bestyrelsesmøde, hvor Den Kgl. Bankkommissær ikke er til stede, med
mindre denne forud er underrettet om, at sagen skal behandles på mødet.
Seddeludstedelse.
§ 8.
Banken er eneberettiget til at udstede pengesedler.
De af banken udstedte pengesedler er lovligt betalingsmiddel mand og mand
imellem samt ved ind- og udbetalinger, der foregår ved offentlige kasser.
Pengesedlerne kan indkaldes med tilladelse fra ministeren for handel,
industri og søfart og ophører da at være lovligt betalingsmiddel fra det
tidspunkt, som fastsættes ved bekendtgørelse fra ministeren for handel,
industri og søfart. Når et år er forløbet fra dette tidspunkt, mister de
indkaldte sedler deres gyldighed over for banken, men denne har ret til,
såfremt omstændighederne taler derfor, også senere at indløse sedlerne.
Pengesedlernes pålydende, affattelse og udseende godkendes af ministeren
for handel, industri og søfart.
§ 9.
Banken har ret til at udgive et så stort seddelbeløb, som omsætningen til
enhver tid findes at udkræve.
Banken skal dog frit og ubehæftet eje:
a) en guldfond, som angivet i § 10,
4
b) aktiver af den i § 11 angivne beskaffenhed til en værdi, der mindst
svarer til den del af den i omløb værende seddelmængde, som ikke
dækkes af guldfonden.
§ 10.
Guldfonden skal mindst svare til 25 pct. af de udgivne sedlers samlede
beløb. Den kan bestå af:
a) guld, være sig i mønt eller barrer, som enten beror i bankens værge eller
af banken er overgivet Den kgl. Mønt til udmøntning eller
omsmeltning.
b) guld, som under behørig sikring er deponeret i udlandet eller er under
transport i, til eller fra udlandet. Sådant guld må dog ikke medregnes,
når bankens frie rådighed derover er begrænset, og ingen sinde for et
større beløb end 5 pct. af de udgivne sedlers samlede beløb.
For indtil 5 pct. af seddelomløbet kan rentefri nettotilgodehavender på
anfordring i udenlandske seddelbanker, der er godkendt i så henseende af
Den Kgl. Bankkommissær, dog træde i stedet for guld.
Værdien af lovlig gangbar guldmønt bestemmes efter pålydende, værdien af
anden guldmønt og af guld i barrer bestemmes efter indholdet af fint guld,
idet guldets pris i danske penge udregnes efter møntlovens bestemmelser.
Tilgodehavender i fremmed mønt beregnes højst efter den på Københavns
børs noterede kurs på opgørelsesdagen.
§ 11.
Som grundlag for den ikke af guldfonden dækkede del af de udgivne
pengesedler kan tjene guld og nettotilgodehavender på anfordring i
udenlandske banker, for så vidt de ikke er medregnede ifølge § 10, veksler,
skatkammerbeviser, børsnoterede obligationer samt lån, for hvilke der er
stillet betryggende sikkerhed.
§ 12.
Banken aflægger ved hver måneds udløb beretning til Den Kgl.
Bankkommissær om funderingen af de i omløb værende pengesedler.
Foreligger der nogen afvigelse fra de i §§ 9-11 fastsatte regler for
funderingen af bankens sedler, påhviler det banken at drage omsorg for, at
forholdet berigtiges inden udgangen af den påfølgende måned.
5
§ 13.
Under særlige forhold kan repræsentantskabet med samtykke af ministeren
for handel, industri og søfart for et tidsrum af indtil 3 måneder ad gangen
fravige de fastsatte funderingsregler. Beslutning herom skal tiltrædes af
mindst 2/3 af samtlige repræsentantskabets medlemmer. Det påhviler
banken, så snart ske kan, at genoprette de normale funderingsforhold.
Indløsningen af bankens sedler m.v.
§ 14.
Banken er forpligtet til ved sit hovedsæde på anfordring at omveksle de af
den udstedte pengesedler efter pålydende enten med lovlig gangbar
guldmønt eller med guldbarrer af almindelig benyttet finhed og vægt, når
sedler indleveres i poster, der svarer til en guldbarres værdi.
Banken er ligeledes forpligtet til ved sit hovedsæde at afkøbe enhver, der
måtte ønske det, fine guldbarrer til en pris, der svarer til den i møntloven
fastsatte guldpris med fradrag af ¼ pct. i møntningsomkostninger.
Foranstående bestemmelser kan kun fraviges, for så vidt dette ved lov
bestemmes.
Bankens øvrige virksomhed.
§ 15.
Bankens virksomhed omfatter i særdeleshed modtagelse af penge på folio
og konto-kurant samt deposita, foretagelse af udlån og vekseldiskontering
samt omsætning af guld, fremmed valuta og værdipapirer.
Udlån kan kun ske mod betryggende sikkerhed og normalt for 1-3 måneder,
højst for 6 måneder. Fornyelse af udlån kan ske.
Nærmere forskrifter angående bankens almindelige virksomhed gives i
bankens reglement.
§ 16.
Banken modtager indbetalinger og foretager udbetalinger for staten. Statens
tilgodehavende hos eller skyld til banken skal fremgå af bankens
månedsbalancer.
6
Regnskab og overskud.
§ 17.
Bankens regnskabsår er kalenderåret. Så snart ske kan efter regnskabsårets
udløb foretages afslutning af bøgerne og affattes regnskab for det forløbne
år. Det skal indeholde et driftsregnskab og en statusopgørelse.
Regnskabet skal under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier
og forpligtelser samt under foretagelse af nødvendige afskrivninger og
henlæggelser opgøres, således som ordentlig og forsigtig forretningsbrug
tilsiger.
Værdipapirer, der er genstand for offentlig kursnotering, må højst opføres til
den ved regnskabsårets slutning senest noterede køberkurs.
Værdipapirer, der ikke er genstand for offentlig notering, opføres til den
formentlige værdi på afslutningsdagen, dog ikke til højere pris end den,
hvortil de er erhvervet.
Fremmed valuta optages højst til de ved regnskabsårets afslutning noterede
kurser.
Faste ejendomme må ikke opføres til højere værdi end anskaffelsesprisen
med tillæg af omkostninger til forbedringer og med fradrag svarende til
deres forringelse ved alder og brug, dog ikke over ejendomsskyldværdien.
Andre aktiver må højst opføres til deres værdi i handel og vandel.
Når regnskabet er tiltrådt af repræsentantskabet, fremsendes det tillige med
beretning om bankens virksomhed i det forløbne år til ministeren for handel,
industri og søfart.
Når Regnskabet er godkendt af Den Kgl. Bankkommissær, bliver det at
offentliggøre tillige med bankens beretning om virksomheden i det forløbne
år.
§ 18.
Bankens regnskab revideres af 2 statsautoriserede revisorer, der udnævnes
af ministeren for handel, industri og søfart for 1 år ad gangen.
§ 19.
Bankens overskud tilfalder staten, for så vidt det ikke henlægges til
reservefonden eller særlige sikringsfonds.
Af det regnskabsmæssige årsoverskud udbetales som forlods afgift til staten
1 mill. kr.
7
Derefter sker henlæggelse til reservefonden med 25 pct. af det
tilbageværende overskud, for så vidt denne fond er mindre end 25 mill. kr.
Resten af overskuddet tilfalder staten efter følgende regler:
Dersom restoverskuddet udgør højst 4 mill. kr., udbetales halvdelen til
statskassen og halvdelen afskrives på statens grundfondbevis. Dersom
restoverskuddet udgør over 4 mill. kr., udbetales der 2 mill. kr., medens
restbeløbet afskrives på grundfondsbeviset. Når dette er fuldt indfriet,
udbetales hele restoverskuddet til statskassen, medmindre repræsentantskabet
med Den Kgl. Bankkommissærs godkendelse beslutter at henlægge
en del af beløbet til sikring af banken.
Skulle tidligere års tab have medført, at grundfonden har måttet angribes,
bortfalder al afgift til staten, indtil grundfondens tab er erstattet.
Skulle tidligere års tab have bragt reservefonden ned under den størrelse,
som den havde, da banken begyndte sin virksomhed, udredes forlods afgift
til staten ifølge denne paragrafs 2det stykke, men i øvrigt anvendes hele
overskuddet til at bringe reservefonden op, indtil den atter har nået det
oprindelige beløb.
Forskellige bestemmelser.
§ 20.
Ministeren for handel, industri og søfart kan efter anmodning fra bankens
direktion meddele denne sådanne oplysninger angående bank-, sparekasseog
fondsbørs-forhold, som kan tilvejebringes hos banktilsynet,
sparekassetilsynet og fondsbørstilsynet, og som efter bankens og
ministerens skøn har interesse for dens arbejde som landets centralbank.
På tilsvarende måde kan ministeren efter henvendelse fra de nævnte tilsyn
til brug for disse søge sådanne oplysninger hos banken, som har interesse
ved tilsynsarbejdet.
§ 21.
Banken er fritaget for alle direkte skatter til stat og kommune. Dog udreder
den ejendomsskatter af faste ejendomme, som ikke anvendes til dens egen
virksomhed, og sådanne afgifter, der har karakteren af vederlag for bestemte
ydelser.
8
§ 22.
Banken kan benytte ustemplet papir til sine sedler og bøger og til
anvisninger, forskrivninger og andre dokumenter, som den udsteder
vedrørende sin bankvirksomhed.
§ 23.
Når det sandsynliggøres, at et af banken udstedt indlånsbevis eller
modtagelsesbevis er bortkommet, er banken berettiget til ved en
bekendtgørelse, der indrykkes i Statstidende i det første nummer i et
fjerdingår, med 3 måneders varsel at indkalde ihændehaveren. Hvis ingen
melder sig, kan banken udbetale det efter beviset skyldige til den, der efter
bankens bøger er rette kreditor.
§ 24.
Hvis der for et af banken ydet lån er stillet kaution, og låntageren udebliver
med hovedstol, afdrag eller renter, skal der inden 6 måneder efter de
pågældende ydelsers forfaldstid ved anbefalet brev gives meddelelse til
enhver af kautionisterne eller til den eller dem af disse, der er bemyndiget til
at modtage meddelelsen på samtlige kautionisters vegne. Undladelse heraf
medfører, at banken taber sit krav over for kautionisterne i det omfang, i
hvilket disses regreskrav mod låntageren er blevet forringet ved
undladelsen.
§ 25.
Banken er undergivet bestemmelserne i lov om banker nr. 122 af 15. april
1930 § 9, stykke 1-4 og 6-9, dog må bankens direktører og filialbestyrere
ikke optage lån i banken, opnå bankens garanti for lån eller indgå kaution
for gældsforpligtelser til banken. Endvidere finder samme lovs § 21
tilsvarende anvendelse med hensyn til nærværende lov, de i henhold til den
givne forskrifter og repræsentantskabets beslutninger.
§ 26.
Repræsentantskabet udfærdiger efter indstilling fra bestyrelsen og med
stadfæstelse af ministeren for handel, industri og søfart et reglement for
Danmarks Nationalbank, hvori der gives nærmere regler om bankens
virksomhed, bankens ledelse og direktionens og personalets lønnings- og
pensionsforhold m.m. samt om revisorernes opgaver.
9
Reglementet kan ændres af repræsentantskabet med stadfæstelse af
ministeren for handel, industri og søfart. For at vedtagelsen skal blive
gyldig, kræves, at flertallet af samtlige repræsentanter stemmer derfor.
Overenskomst om overtagelse af Nationalbanken i Kjøbenhavn.
§ 27.
Ved overenskomst mellem Nationalbanken i Kjøbenhavn og som
repræsentanter for Danmarks Nationalbank, ministeren for handel, industri
og søfart samt finansministeren kan det bestemmes, at samtlige den gamle
banks aktiver og passiver, rettigheder og forpligtelser overgår til den ny
bank mod vederlag i obligationer, der indfries inden for et vist åremål.
Staten garanterer obligationernes forrentning og indfrielse. Det vederlag,
aktionærerne i den gamle bank i form af obligationer modtager for aktierne,
skal ikke for nogen dels vedkommende henregnes til den pågældendes
skattepligtige indkomst.
Samtidig med påbegyndelsen af den nye banks virksomhed opløses den
gamle bank. De med opløsningen forbundne forretninger udføres af
Danmarks Nationalbank. Lovgivningens regler om likvidation behøver ikke
at iagttages. De ovennævnte obligationer udstedes til ihændehaveren. Såvel
obligationerne som transporter på disse samt alle andre dokumenter, der
udfærdiges i anledning af overdragelsen, er fritagne for stempel- og
tinglysningsafgift.
Oktrojens bortfald m.v.
§ 28.
Oktroj af 4. Juli 1818, jfr. lov nr. 157 af 12. Juli 1907, lov nr. 483 af 30.
august 1919 og lov nr. 201 af 20. maj 1933 træder ud af kraft. Endvidere
bortfalder bankens pligt til at afgive fortjenesten ved fritagelsen for
forpligtelsen til at indløse bankens sedler med guld.
De forskrifter, der ved lovgivningen i øvrigt er fastsat for Nationalbanken i
Kjøbenhavn, omfatter fremtidig Danmarks Nationalbank.
Overgangsbestemmelser
§ 29.
Den i § 2 nævnte grundfond indskydes ved lovens ikrafttræden af staten i
form af en grundfondsforskrivning. Efterhånden som der af årsoverskuddet
10
henlægges midler til grundfonden, foretages der tilsvarende afskrivninger på
grundfondsforskrivningen.
Forrentningen af de i § 27 nævnte obligationer afholdes af bankens drift,
forinden det regnskabsmæssige overskud fremkommer.
§ 30.
De af den gamle banks generalforsamling valgte repræsentantskabsmedlemmer
overgår til den nye banks repræsentantskab og overtager de
funktioner, der er tillagt de i § 4 c) nævnte medlemmer. De bevarer deres
sæde i repræsentantskabet, indtil deres funktionstid udløber efter de hidtil
gældende regler. Ved de nyvalg, som repræsentantskabet foretager indtil
udgangen af juli 1938, finder reglerne i § 4 c) kun anvendelse, hvis det ikke
drejer sig om genvalg.
§ 31.
Når de i § 27 nævnte obligationer udloddes til aktionærerne i
Nationalbanken i Kjøbenhavn, udleveres de til dem, der har aktiebrevene i
hænde med en i formen lovlig adkomst.
For aktier, der ifølge bankens bøger lyder på navn, kan obligationer dog
også udleveres efter følgende regler:
a) Når det anmeldes og gøres antageligt, at et aktiebrev er bortkommet,
skal Danmarks Nationalbank være berettiget til ved bekendtgørelse i
Statstidende med 6 måneders varsel at indkalde den, der måtte have
aktiebrevet i hænde. Hvis ingen melder sig, kan banken udlevere de til
aktierne svarende obligationer til den, der i bankens bøger er indtegnet
som ejer af aktien.
b) Er der mangler ved adkomstrækken på et aktiebrev, skal Danmarks
Nationalbank, hvis den formener, at ihændehaverens påstand om at eje
aktien er begrundet, have ret til med ovennævnte varsel at indkalde den
eller dem, som måtte have nogen indsigelse at rejse mod
ihændehaverens ejendomsret til aktien. Hvis ingen melder sig med
indsigelse, kan banken udlevere obligationerne til aktiens ihændehaver.
Hvis et aktiebrev, der ifølge bankens bøger lyder på ihændehaveren,
anmeldes at være bortkommet, og dette findes antageligt, og hvis
anmelderen besidder de til aktien hørende kupons, skal Danmarks
Nationalbank være berettiget til at udbetale ham renterne af de obligationer,
der svarer til aktien. Hvis banken ikke finder det antageligt, at aktiebrevet er
tilintetgjort, udbetales renterne ikke til ham før den 1. februar 1937. Er der
11
ikke inden 5 år efter denne lovs ikrafttræden fremkommet noget, der taler
imod anmelderens ret, skal banken kunne udlevere obligationerne til ham.
Skal der udloddes kontante beløb til aktionærerne, kan de udbetales mod
aflevering af udbyttekupon for det ved lovens ikrafttræden løbende
regnskabsår.
Når 5 år er forløbet efter denne lovs ikrafttræden, skal al ret til at kræve
obligationer i stedet for de gamle aktier eller kontant udlodning være ophørt,
og de ikke udleverede obligationer og kontante beløb tilfalder da Danmarks
Nationalbank uden erstatning til de tidligere aktieejere. Hvad banken måtte
indvinde herved, henlægges til dens reservefond.
§ 32.
I tiden indtil udgangen af 1948 kan foranstående bestemmelser kun ændres
med tilslutning af et flertal af samtlige repræsentantskabets medlemmer, jfr.
dog § 14, sidste stykke.
Ikrafttræden.
§ 33.
§ 27, stykke 1, træder i kraft straks. I øvrigt træder loven i kraft til det
tidspunkt, som fastsættes ved den i § 27 nævnte overenskomst. Ministeren
for handel, industri og søfart bekendtgør tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
*
Stk. 2. Loven træder i kraft for Grønland den 1. juli 1967.*
Opsumering
Hvorfor er det så sjældent nævnt at denne statsmagt eksisterer?
Hvordan lavede regeringen de 100 mia kroner der blev brugt til bankernes redningspakke?
Er det ikke i forvejen bankerne der har aktiemajoriteten i nationalbanken?
Det er en emne jeg har brugt lidt tid på, på det sidste. Har du nogle indvendinger eller nogle ideer til noget jeg har misforstået må du meget gerne sige til...
