Tillykke til Frankrig, og tillykke til vores nordiske brødre fra Sagaøen.

Men mest af alt, skal der lyde et dundrende tillykke til håndboldsporten, som er løbet af med den helt store triumf ved dette, netop overståede, EM 2010.
Det har været et mesterskab, som vil blive husket for et højt niveau over hele linien. Der har været dramaer og overlegne sejre. Teknik og fight. Taktik og individualisme. Vi har fået leveret hele viften af spektakulære momenter, og det har været en fornøjelse at følge det på skærmen.

Bronzemedaljerne gik tidligere på dagen, fuldt fortjent, til Island, som leverede en rigtig mandfolkeindsats, hvor man kunne se, at de altså kørte på pumperne.
De fightede det bedste de havde lært, og efter at de havde kørt polakkerne ud af banen i første halvleg, så blev det alligevel spændende til sidst.
For de polske spillere havde fået en opsang i pausen, og viste en helt anden indsats i anden halvleg.
De nåede næsten op på siden af Island, men en heldig og genial udskiftning på den islandske målmandspost, blev afgørende for kampen.
Fuldt fortjent, at det blev vores nordiske naboer, som kunne lade sig hylde på podiet i Østrig, på en mindeværdig søndag i januar.

For ikke blot tog Island deres første medalje i EM sammenhæng, men også Frankrig skrev sig ind i historiebøgerne.
Og det gjorde de, ved at vinde en forholdsvis udramatisk finale mod Kroatien, for derefter at kunne kalde sig regerende OL, VM og EM titelholdere, som den første nation nogensinde.
Der er kun et ord, som kan beskrive denne præstation, og det er FANTASTISK!

Franskmændene beviste endnu en gang, at de er en klasse bedre end alle andre, og på trods af, at det kroatiske landshold kæmpede det bedste de havde lært, godt bakket op af de mange tusinde fans, så var de oppe mod overmagten.

Frankrig har den bedste målmand, det bedste forsvar, den bedste spiller, samt den bredeste trup, og den eneste mulighed, som jeg kan se, for at vælte dem af tronen er, hvis de alle vælger at stoppe nu.
Men det gør de jo nok ikke.

Det eneste minus ved denne slutrunde er, som jeg ser det, at det var forhåndsfavoritterne, der satte sig på semifinalepladserne, og de helt store overraskelser udeblev.
Ærgerligt, men et tegn på, at der findes en elite indenfor herrehåndbold, som er ganske suveræn.
Noget, som Danmark og de andre nationer på niveauet lige under, må forsøge at gøre noget ved.
Allerede om et år, når VM ti<x>tlen er i spil igen.

For at komme dertil, så skal Danmark lige besejre Schweiz undervejs, men set udfra det nuværende styrkeforhold imellem de to nationer, så bliver det en ren walkover for de danske drenge.
Men det skal samtidig understreges, at dansk herrehåndbolds fremtid ligger i hænderne på de 16 spillere samt trænere, som skal spille de to kvalkampe.
Noget af et pres, men som de helt sikkert kan stå imod. Og når de er kommet over denne forhindring, så ligger bonussen i, en proppet R20;danskR21; hal i Malmö.
Noget som jeg allerede nu glæder mig til at følge, og især hvis niveauet bliver ligesom i år.

Tak for denne gang, og tak for interessen omkring denne blog.