Mandag, 22. marts 2010 kl. 09:28 / dansk folkeparti, demokrati, islam, kultur, moral, muslimer, politik, religion, respekt, samfund, ytringsfrihed
Kvindemagt?
2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
I den vestlige civilisation overlades det i høj grad til kvindens individuelle afgørelse, hvem hun vil have børn med, og hvor mange børn hun vil have.Ganske i overensstemmelse med de vestlige menneskerettigheder.Vi kan iagtage, at disse rettigheder tilsyneladende fører til civilisationens undergang.
Kvinden kan vælge at få børn med mænd fra andre civilisationer, så opretholdelsen af disse understøttes i stedet for den vestlige civilisation.Desuden er moderskabet så belastende både fysisk, psykisk, karrieremæssigt og socialt, at kvinder i Vesten får for få børn til bevarelsen af civilisationen.
I den islamiske civilisation bestemmer kvinden ikke selv.Helt i strid med menneskerettighederne hindres hun på det mest racistiske i at få børn med mænd fra andre civilisationer, og hun bestemmer ikke antallet af børn.Hun bestemmer i det hele taget ikke ret meget, da hun diskrimineres systematisk.
Den islamiske civilisation vokser eksplosivt, medens den vestlige sygner hen.De vestlige menneskerettigheder, der giver kvinden magt, afvises af den islamiske civilisation.Måske ønsker de ikke at gå til grunde??Det er vel forståeligt?
Man må derimod undre sig over de mennesker i Vesten, der hævder menneskerettighederne som essencen af de vestlige værdier, der bør forsvares og helst udbredes.Det synes helt grundliggende og indlysende, at den vestlige civilisation aldrig var nået til sin foreløbigt dominerende status, hvis det var sandt.
2 kommentarer
Vi klarer os derfor dårligt i konkurrencen.
Yderligere har vi svært ved at tvinge folk til noget som helst, da de tilladte tvangsmidler er meget begrænsede i menneskerettighedscivilisationen.
Vi har svært ved bare at opdrage dem, der ikke har lyst.
Forbrydelser florerer.
Særligt organiseret kriminalitet har kronede dage i den vestlige kultur, der i endnu højere grad end andre civilisationer kommer til kort overfor bander, fordi alle har så omfattende rettigheder, medens myndighederne er bundet på hænder og fødder.
Det er vanskeligt at overbevise muslimerne om vor civilisations fortræffeligheder, når den helt åbenlyst er selvdestruktiv på længere sigt og fungerer dårligt på kort sigt.
Ligeledes er det svært for alvor at få skovlen under interne rebeller som Dansk Folkeparti, der er stærkt forbeholden overfor fortolkningen af menneskerettighederne, når det gælder sammenblandingen med den islamiske civilisation.
I betragtning af udsigten til det totale sammenbrud ved at følge den kurs, som menneskerettighederne anviser, er partiets vægring jo ganske fornuftig.
Da globaliseringen og dens nære kontakt med andre civilisationer tilsyneladende er uafvendelig, skal vor civilisation nødvendigvis modificeres, så den fungerer både på kort og langt sigt.
Eller vi må opgive enhver indflydelse på fremtidens leveforhold.
Det viser sig, at individet i utilstrækkelig grad frivilligt opfylder de forpligtelser overfor fællesskabet, der må balancere med individets frihed og rettigheder.
Kvinder fravælger belastningen ved at få børn, så kollektivet sygner hen.
Individet og flokke af individer tilsidesætter andres rettigheder i jagten på egne interesser og flyvske ideer, så trygheden og solidariteten i kollektivet forsvinder.
Vor civilisation har ikke den optimale balance, der tager mest muligt hensyn til BÅDE individet OG kollektivet.
Når vi peger fingre af den islamiske civilisation, fordi den tilsidesætter individets frihed og rettigheder, sammenligner vi med vor egen civilisation, der slet ikke har en balance.
Det er til grin.
En civilisation, der virker, vil altid være at foretrække for en, der ikke virker.
Vi må have en civilisation, der virker bedre end de andres, hvis vi vil overbevise dem.
Grupper af individer må ikke slippe godt fra at rotte sig sammen og tyrannisere andre.
Kun staten må lovgive og håndhæve love.
Dette må gennemtvinges med den nødvendige magt, der forhåbentlig vil være begrænset.
Men gennemtvinges skal det, hvis kollektivet skal være en civilisation.
Hvis kan få kvinder til at føde børn uden derfor at forfalde til middelalderlig brutalitet og undertrykkelse, ville det være fint.
Men en civilisation er uinteressant som eksempel til efterfølgelse, hvis den sygner hen, fordi der ikke fødes børn.
Vi kan ikke forvente loyalitet eller andre positive tilkendegivelser overfor en civilisation, der holder ophørsudsalg.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.