Hop til indhold

Formel1 fra sofaen

Tirsdag, 2. februar 2010 kl. 11:57 / formel 1

De kører hele tiden rundt - men hvor f..... kører de hen?

5 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Legoland 2004 009-copy.jpg

Formel 1 sæsonen er ved at køre i stilling til start i disse dage.

Det bliver en sæson ulig noget som helst andet vi har set i flere årtier - med Schumacher tilbage, med nye teams og med nye regler.

Netop Schumi tilbage er et af hjørnepunkterne i mine tanker om sæsonen! Hvorfor nu dette comeback? Formel 1 har været ramt af sparekniven længe før resten af verden mærkede den svie og dette har medført nogle ændringer, som jeg mener kommer sporten til skade i øjeblikket.

I øjeblikket har man i F1 næsten ingen muligheder for at teste og man har teknik som er "frosset" (det vil sige at der ikke må udvikles på det), disse ting gør en kæmpe forskel på sporten. Det er ikke længere muligt at tage unge talenter og lade dem knokle sig til en rutine, ved at teste tusindevis af kilometer og dermed både udvikle sig selv og bilerne.

Her kommer vi så tilbage til Michael Schumacher - en legende, en F1 gud, en rekordindehaver og en monster publikumsmagnet - MEN; 41 år gammel og pensioneret! I F1 er der (i år) 26 sæder med tusindevis af aspiranter til. Alle disse håbefulde unge talenter, har sporten givet et ordentligt los i ansigtet ved at "tvinge" de forskellige teams til at ansætte pensionister til at udføre et af verdens mest eftertragtede jobs.

Jeg har ufatteligt meget respekt for Schumacher, Barrichello, de la Rosa, Trulli og flere af de rutinerede, men det er altså tid til at nogen af dem skifter til Le Mans serien, WTCC eller en anden mindre prestigefyldt motorsportsklasse.

Desværre er det ikke så ligetil som jeg kunne ønske mig. Det koster stadig nogenlunde det samme som et afrikansk lands statsbudget at udvikle og drive en F1 bil og derfor er man  fra teamside naturligvis meget forsigtig med hvem man sætter ved roret i dem. Når valget står mellem en sulten ung man med kæmpetalent, enorm speed og - risiko og en ældre mand med enorm erfaring, publikumstække og stort markedsføringspotentiale - så vælger man det kendte frem for det ukendte.

For ganske få år siden havde man det man kaldte "fredagskørere". Det gav både teams og unge kørere muligheder for at udvikle sig og for at få testet noget nyt grej. Det kostede ikke en forfærdelig stor sum penge, da man i forvejen var der og blot havde en ekstra bil med. Det gav mange flere biler på banerne under fredagstræningerne og dermed tilskuerne mere at kigge på. Jeg mener at man burde overveje kraftigt at genindføre dette koncept. Det virkede godt og det ville holde de unge kørere på tæerne og give dem den forberedelsesmulighed der i dag mangler.

På grund af de ringe testmuligheder og fastfrysning af teknikken, er det ikke længere super interessant at være i sporten som motorleverandør for bilfabrikkerne. Der er simpelthen ikke længere nogen udfordring i at følge en udvikling. Det er klart at de fabrikker som har forladt sporten, har benyttet sig af forskellige undskyldinger for at spare pengene men faktum er dog at hvis de markedsføringsmæssigt og udviklingsmæssigt havde kunnet se en fordel, så var de blevet!

Tag ikke fejl! Jeg glæder mig usigeligt til at følge den nye sæson, hvor vi kommer til at se gode nye navne forsøge sig i toppen af motorsporten. Vi kommer til at se nye taktikker, på grund af forbudet mod tankning og (formodentlig) forbudet mod at starte løbet på anden dæktype end der køres kval på. Vi kommer til at se nogle MEGET interessante holdparringer; Schumi vs. Rosberg, Hammilton vs. Button, Massa vs. Alonso og disse sammensætninger skal nok give os masser af samtalestof i løbet af sommeren 2010.

God fornøjelse!

Jens




5 kommentarer

Skriv kommentar
1. kennyhansen 02-02-2010 12:22Rapportér/anmeld
Hej igen Hr.Winter ;o)

Det er netop blevet vedtaget at bilerne som deltager i Q3 skal starte løbet på de dæk de brugt i Q3.

Yderligere er ændringerne i pointsystemet blevet godkendt så 1'eren får 25, 2'eren 18, 3'eren 15, 4'eren 12, fra 5-2 er der 2 points til forskel og endelig 1 til 10'eren.

Herudover er antallet af tørvejrsdæk blevet reduceret fra 14 til 11 sæt over en løbsweekend.

God Formel 1 sæson til dig - rart at se dig her igen ;o)

Venligst
Kenny
2. kennyhansen 02-02-2010 12:49Rapportér/anmeld
OOPS - My bad

Det er kun godkendt af Formel 1 Kommissionen - FIA tager stilling i løbet af ugen, men det regner man med bliver en ren formalitet.
3. jesperb-64 02-02-2010 17:16Rapportér/anmeld
Hejsa Junior, godt at se dig her igen.Giver dig helt ret i at manglen for at teste er en katastrofe og at man ikke må udvikle på bilerne får vel også en betydnig for almindelige billister, da mange af de ting som startede i F1 er almindelig idag på vores "almindelige biler".
Nå men jeg glæder mig nu til at se hvad Michael og Ross kan trække op af hatten i år. Det bliver bestemt også spændende at følge Alonso når han nu endelig har fået plads i Verdens bedste bil.
4. prebbish 02-02-2010 22:01Rapportér/anmeld
"...forbud mod tankning..." hvad sker der lige for det, har jeg da ikke hørt noget om andre steder. Et kæmpe stort taktisk moment, som forsvinder, det er sørgeligt...
5. gluver69 15-02-2010 14:53Rapportér/anmeld
Med alle de ændringer, der sker hvert år i alskens regler, bliver det samtidig sværere og sværere at sammenligne mestrene fra år til år. Tænk nu hvis dette år 2010 blev et rent hyggeår, hvor langt på literen, placeringsevne og aerodynamik var eneste reelle konkurrenceparametre? Så ville Schu´macher sgu vinde igen. Lad os håbe Vettel er både sulten og har teamet til at vinde vha. ægte ræs og speed.
Iøvrigt er det jo kæmpe tankvogne de kører rundt i nu!!