Onsdag, 24. marts 2010 kl. 14:28 / poker, tankesport
I skrivende stund er jeg tættere på at vinde penge ved en European Poker Tour-turnering end nogensinde tidligere. Der er 86 spillere tilbage, penge til 80 og mere end tre millioner kroner til vinderen.
Dagen i går, tirsdag, var en vild yoyo-tur, og selvom det bliver lidt pokerteknisk, så gennemgår jeg her de vigtigste hænder.
Jeg starter i 47.000, ryger ned i 23.000 efter første level (niveau med faste indskud som støt stiger red.). Kommer ind med 5♣5♦ mod Knægt♦5♠ og rammer en femmer i billetten (det sidste kort red.).
Buster herefter shortstack (slår spiller ud med få chips red.) med es♥8♦ mod 3♦3♣ og får så en donation da en muppet (mindre god spiller red.) skubber 27 big blinds med es♣5♠, mod min es♣,dame♥ holder. Pludselig har jeg 150.000 efter andet level. På de næste par levels uddeler jeg øretæver og er i 250k, da jeg får doblet en semi-short. Jeg betaler med 10♥9♦ i position fordi Villian (skurken red.) er fisket (ikke særlig dygtig spiller red.) og jeg kan få ham af en del flops (de tre første kort dealeren vender red.). Jeg ender med at ramme toppar og må doble hans esser (fordoble modstanderens chipsstak red.).
I hånden lige efter laver jeg for alvor ballade:En østrigsk Stars Team Pro raiser i middle (modstanderens position ved bordet i forhold til de faste indskud red.), jeg har længe siddet og ledt efter nogle spots at give ham på nakken (re-raise når han forhøjer de faste indskud red.). I dette tilfælde virker det som om han udnytter forvirringen over den netop overståede hånd til at stjæle sidste hånd inden pausen.
Han siger 5.100, jeg gør det til 13.800, han caller. Jeg har 190k, han har ca. 140k. Flop: 9♥5♦4♠. Check, jeg byder 14.300. Han kalder. Turn: 5♣. Check, jeg byder 23.800, callRiver: Konge♥ Check, jeg sætter ham rest for ca. 90k (ca. pot). Han tænker 5 min og folder. Jeg kan ikke dy mig for at vise med dame♥8♦ op. Han tager dog sin hævn lidt senere.
Jeg har 250kish og raiser utg (i tidlig position red.) til 6.600 med knægt♦, 10♦ , utg+1 (spilleren i næste position red.) en donket, halvtiltet og generelt ubehøvlet russer caller, vores østrigske ven i big blnd caller. Flop konge♣, dame♣, otte ♦ . Check, jeg better 9.400. Russeren går all in for i alt 40k, Østrigeren betaler og efterlader sig med 50k. Jeg tænker lidt og får betalt.Turn ruder es (og dermed en straight red.) - DIIING! Østriger rest for 50k. Mig fist-pump-snap-call.
Shortie konge♠, knægt♥Østriger: es♣, 10♣
River (sidste kort red.): klør otte (østrigeren rammer dermed en flush red.). Hmm.
Lidt senere får jeg åbnet min 150k stack fra midt til 6.600 med 10♦,9♦. FTP pro Johan Brynelius re-raiser til 19k og har yderligere 120k bag. Jeg caller. Flop: 6♠, 7♣, 8♦ - DIIING. Ham bet 24k. Mig call. Turn: Knægt ♦ - Ham bet 62k - Jeg sætter ham all-in og han betaler dødt (uden chance for at vinde hånden red.) med dame♥, dame♣.
Sidste interessante hånd kommer på sidste level med 1 time tilbage. UTG - Unibet hollænder (300k) jeg har siddet med hele dagen åbner utg til 9.000. Nasr El Nasr (260k), hyperaggressiv tysk highstakes regular forhøjer til 24.000.
Jeg sidder i midt med 250k og får gjort det til 56k med 10♣, 8♣. Tilbage til hollænderen som tænker i 5 min inden han rester. Doh. Nasr snap-fold, mig ligeså. Efter spillets afslutning fortæller hollænderen at han hverken havde AA eller KK (to esser eller to konger red.). Jeg tror ham ikke rigtigt, bare mærkeligt at lyve for der er nye seating draws imorgen alligevel (der trækkes lod om hvilke borde man skal sidde ved hver dag red.).
Jeg ryger ned i 150k, men får samlet lidt op de sidste 10 hænder og slutter i 187.500.Jeg glæder mig spændt til onsdag. Forhåbentlig er dette mit potentielle gennembrud på EPTen. GL til Toft, Bække samt Tox (tre andre tilbageværende danske proer red.) som også er med imorgen, når vi starter 86 med penge til 80.
Mandag, 22. marts 2010 kl. 23:31 / poker, tankesport
Hvis jeg var en "gambling man," eller lad mig omformulere det til, hvis jeg var en "gambling man" i endnu højere grad end jeg er, så ville jeg give mig selv odds 2:1 på at jeg kommer hjem fra destinationen Saalbach-Hinterglemm uden brækkede knogler.
De næste dage står nemlig i pokerens, skisportens og sjussernes tegn. Jeg har godt nok aldrig stået på ski før, men jeg er forholdsvis sporty, har lånt et snowboard, skaffet et lyseblåt skisæt (taget direkte ud af 1980'erne), og så har jeg på fornemmelsen, at jeg er rigtig god til afterskiing.
Som evig optimist, der altid spiller sandsynlighederne, har jeg derfor stor tro på mine (uprøvede) evner på ski. Jeg tog til Østrig lørdag for at spille European Poker Tour_turneringen Snowfest, og jeg regner bestemt med at turneringen lever op til sit navn.
Det er en win-win-situation. Enten ryger jeg hurtigt ud, og får en masse dage på ski, eller også så når jeg langt og spiller med om de milloner der uddeles på finalebordet. Indtil videre har jeg klaret mig videre til dag to, og har også nået at nyde livet og omgivelserne.
Samtidig er det lykkedes mig at finde et rigtig godt hotel med en stor spa-sektion, så jeg kan få varmet mine gennemfrosne, ømme knogler op efter de indledende ture på pisterne. Ingen tvivl om at det bliver tiltrængt.
Under alle omstændigheder er der lagt op til et hedt forår. Fra Snowfest, til Irish Open i Dublin over San Remo til Monte Carlo før turen går til VM i fodbold og World Series of Poker i juli.
Good luck ved bordene (og på pisterne),
Jesper "Tomba" Hougaard
Fredag, 5. marts 2010 kl. 23:50 / poker, tankesport
Man kan sige meget godt om København i marts, men Las Vegas er et neonskilt eller to foran. Derfor sidder jeg også nu i en suite på Caesars Palace og lægger sidste hånd på min TV 2-blogdebut.
Om få timer går jeg i gang med første dyst ved det stjernespækkede "NBC National Heads-Up Poker Championship." De pokerkyndige vil vide at "heads up" er en duel mand mod mand, og modstanderen er Allen Cunningham.
Det bliver en SÅ vild turnering. Peter Eastgate, Gus Hansen, Phil Ivey, Daniel Negreanu og Jesper "Kipster" Hougaard for blot at nævne nogle få. De 64 bedste navne i pokerverdenen er samlet under ét tag til en turnering hvor hver spiller lægger over 100.000 kroner for at være med. Alt for liret.
At sidde og kigge en af spillets største navne i øjnene, og have en ikke usandsynlig chance for at slå ham er alle pengene værd. I "Heads up"-dyster har du chips i puljen ved hver hånd, og det er derfor helt afgørende, at du forstår at justere til lige netop den modstander du sidder overfor. Hvad der er den rigtige beslutning mod én spiller kan være den helt forkerte mod en anden.
Yderligere er det meget vigtigt hele tiden at være opmærksom på om modstanderen er i gang med at justere til, hvordan du spiller nu. Det er ligesom skak, hvor det hele tiden gælder om at være et træk foran din modspiller. Både hvordan han tænker om dig, og hvordan han tænker om poker generelt.
Verdensstjernen Phil Ivey sagde på et tidspunkt. "Jeg har evnen til altid at vide, hvad mine modstandere gør og tænker. Det er skræmmende. Det er ligesom om jeg kan lugte det." Når det kommer fra lige præcis Phil Ivey, så er det altså et vildt citat for manden er berømt for at kunne tilpasse sig alle modstandere.
Da jeg vandt mit første World Series of Poker-armbånd lykkedes det mig lige netop også at justere mit spil på det rette tidspunkt. Jeg havde langt flere chips end min modstander til at starte med, men spillede alt for aggressivt indledningsvis, og kom ud i nogle store puljer med middelmådige hænder. Derfor lagde jeg stilen om, holdt puljerne små, og min modstander formåede ikke at holde igen. Han forhøjede hele tiden, og da jeg endelig fik nogle store hænder som es_es, es_konge og dame_dame fangede jeg ham.
Med lidt held så gør jeg noget lignende mod Cunningham på Caesars Palace i dag. Uanset hvad så er Vegas på denne tid af året er helt fantastisk sammenlignet med juni og juli, hvor jeg normalt plejer at være her. I øjeblikket er der 15 grader så Eastgate og jeg kan går fra hotel til hotel når vi har lyst. Om sommeren kan man kun holde ud at være på de afkølede kasinoer.
Jeg har derfor fået trænet en del om dagen, og om aftenen har vi afprøvet alle de bedste restauranter i Vegas sammen med to andre gode venner. Det er både blevet til Nobu og Cut, og hver gang har regningen sneget sig op omkring 10.000 danske kroner. Men eftersom vi jo er pokerspillere, så deles vi ikke om regningen med spiller om den. Sten, saks og papir eller lodtrækning om VISA-kort afgør ofte hvem regningen ender hos.
Indtil videre har jeg ikke betalt for én eneste gang, og hvis min gode stime fortsætter så kommer jeg hjem fra Las Vegas i vanvittig god form både trænings-, poker- og madmæssigt.
Keep your heads up,
Kipster