Klimaarbejdet fortsætter jo verden over, og jeg har forsømt min blog i det par uger, og imens er der kommet en masse kommentarer til et indlæg, forhåbentligt er det ikke noget, jeg behøver at kommentere så meget, men bare bloggerne der diskuterer indbyrdes.
Nej, klimaarbejdet forsætter jo verden over, og selvom landene ikke fik udformet en fast aftale om CO2 reduktion, så er en masse personer og organisationer i hele verden blevet meget mere engagerede end hidil, og det er ikke dårligt.
Dog er det også trist, når man hører små og halvstore børn i radioen fortælle om deres klimafrygt, hvor de f.eks. tror at Danmark er blevet helt oversvømmet, når de er blevet voksne, jeg vil håbe at deres forældre, lærere og pædagoger indgiver dem en noget større optimisme.
Tit og ofte hører man gennem medierne om spændende små gode klimaprojekter rundt omkring igangsat af lokale Storm P'er og entusiaster, eller man ser et link om klima hist og her, og det hjælper altsammen.
Og hvad statsmænd nødigt vil underskrive pga. økonomi, kan fremsynede idealister verden over være med til at sætte igang, sommetider hurtigere end politikerne ville have gjort det. Og her kunne det være på sin plads at nævne den gode sang, 'Du er et lille hjul', på dansk ved Erik Grip.
Onsdag, 30. december 2009 kl. 15:00 / klima
Greenpeace hedder jo ikke Green Peace for ingenting.
De kaster altså ikke med bomber, så når det lige efter aktionen lød, at de kunne jo have haft bomber med ind, så må det være fra journalister og politikere, der ikke kender eller forstår greenpeaces sindelag.
Aktivisterne burde istedet få en medalje for at afsløre den manglende sikkerhed, for de har formentlig lgesom journalister somme tider gør det, peget på en sikkerhed der halter. Måske har politiet ageret nikkedukker i mødet med alle de fine gæster.
Ingen der ikke er inviterede burde jo kunne komme ind til sådan et arrangement, så politiet må jo gribe i egen barm, og se deres procedurer efter til en anden gang til store internationale arrangementer.
For i andre tilfælde, hvor der ikke er tale om GREEN PEACE og lignende kan det jo være farligt.
Den marxistiske idelologi bygger på en forestilling om alle landes individuelle og ekstremt langsomme historiske udvikling fra stenaldersamfund frem til et HYPER-INDUSTRISAMFUND, som til sidst bryder sammen, fordi de gode unge idealistiske mænd fra borgerskabet dengang for 100 år siden i industrisamfundets start forestillede sig, at ekstremt undertrykte mennesker pludselig ville få uanede kræfter til at rejse sig og i flok gøre oprør, så man ville komme frem til det rigtige og gode samfund ad den vej.
Det er tilsyneladende ikke sket i de såkaldt kommunistiske lande, med et menneskeværdigt humanistisk samfund tilfølge, snarere tværtimod, selvom der er gjort mange forsøg, med delvis held. I de fleste af disse stater er der bare statskapitalisme og stadig stor ulighed eller anden undertrykkelse. Og stor forurening i produktivitetens navn, og vi i vesten "hjælper" f.eks. Kina med at forurene, når vi køber deres billige produkter, jeg selv inklusiv, for jeg er også bare et menneske. Jf. mit første indlæg om årsag til CO2. Og når minearbejderne dernede dør i kulminerne, for at finde kraft til produktionen, har vi så indirekte skyld i det, eller er det kommunismens skyld?
CO2-forureningen og bæredygtigheden står i direkte modstrid til den ekstreme industrialisme, der 'skal have fuld skrue', så vi kan 'gøre oprør'.
Det er et af tegnene på at også marxismen i sin oprindelige udgave ikke holder i vor tid. Og også er en 'falsk bevidsthed' om man vil. Fordi den ideologi forudsætter et aggressivt industrisamfund, med deraf mere og mere forurening, efterhånden som flere og flere lande bliver industrialiserede. Men det kunne ideologerne for 100 år siden ikke tænke sig til, dengang var alle bare glade for, hvilke muligheder industrialiseringen gav os. jf. Johannes V. Jensens industrifascination. Men VI kan tænke os til det idag.
Desværre er der mange også blandt politiske ledere, der står med det ene ben i marxismens historieopfattelse og samtidig skal forsøge at nedbringe CO2-indholdet, eller lade som om de vil.
Det er noget af et regnestykke, og mon ikke vi almindelige mennesker skal til at gøre oprør over dette? Måske er det nu vi skal gøre det oprør? Selvom det ikke er i den marxistiske ånd, men i bæredygtighedens og humanismens. Der er jo ligesom også sket en del udvikling siden for 100 år siden, og ligesom Freud var en af psykologiens foregangsmænd, men ikke den eneste rigtige, fordi verden hele tiden udvikler sig, således var Marx og Lenin m.fl. også "bare" foregangsmænd , et skridt på vejen, for et bedre samfund.
Men istedet er mio. af mennesker verden over stivnet i deres opfattelse pga. denne politiske ideologi, fordi den er så forjættende ligesom alle andre religioner og ideologier.
Gad vide hvad, CO2-skeptikerne har i deres bagage af ideologier eller religioner?