Onsdag, 9. juni 2010 kl. 23:03 / humor, hverdag, hygge, kolleger

En afslappet, rar erkendelse

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Ikke særlig svært var det at planlægge.

Seks tøser, mængder af sushi, god hvidvin, kaffe, slik, småkager, masser af snak. Toppet op med en total tøsefilm på DVD.

Hele første del holdt. Perfekt. Vi nåede endda at nyde et enkelt glas vin i de spæde stråler fra aftensolen i haven. Uden at fryse.

Sushien var lækker, vinen var god, og snakken flød let og ubesværet.

Og da solen forlod stuen og lod hyggen indfinde sig, henslængte trætte kroppe sig i sofaen i blødt lys fra masser af stearinlys...i spændt forventning.

Det var lige ved at være en total succes. Lige ved. To ved DVD´en, en med PC, en med kniv og to, der kom med opmuntrende tilråb. Men ak, på trods af vilje, opråb og masser af teknisk snilde, kunne vi ikke se os ud af kniben: En film sad fast og et kabel manglede.

Vi lod os ikke slå ud.

Tiden passede akkurat til et afsnit af Desparate Housewives, med masser af kommentarer og forklaringer, spørgsmål og grin.

Og en afslappet, rar erkendelse af, at selvom vi tit har for travlt til at nå ind til hinanden i hverdagen, så kan vi seks kolleger sagtens finde roen, fællesskabet og hyggen en simpel onsdag aften...

Onsdag, 9. juni 2010 kl. 22:44 / ansvar, hverdag, penge, økonomi

Angst og bæven

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Om 10 timer sidder jeg foran en autoritet. Tror ikke min bankmand kigger på vores kommende møde med samme angst og bæven, som jeg gør. Det håber jeg i hvert fald ikke. Han skal jo leve af det.

Angsten skyldes sådan set ikke, at han forvalter mine penge. Dvs. mit overtræk. Men simpelt og enkelt at jeg skal forstå, hvilket lån det bedst kan svare sig at have... Det føles lidt, ligesom når jeg kigger på en tom Lotto-kupon en onsdag eftermiddag. Vil gerne score aftenens gevinst. Skal bare lige finde de rigtige tal... Skal det være 7? Eller 21? eller 12? Eller...?

På samme måde med banken. Skal jeg juble over et flexlån til en minimal rente. I 1 år. Eller i 3 år. Skal jeg lave et kombilån. Skal jeg afdrage. Skal jeg ikke. Eller skal jeg bare beholde mit 5 % lån, indtil jeg går på pension - og kunne sove trygt og godt om natten ved tanken om, at INTET kan ændre min verdenssituation. Altså på den front...

Jeg er veluddannet. Kultiveret. Velklædt. Veltalende. I det hele taget velfungerende.

Hvorfor føler jeg mig så som en 8-årig med hul på bukseknæet, rottehaler og et sjippetov i hånden, når jeg skal i banken?