Torsdag, 29. december 2011 kl. 16:11 / bloggen, lillespiren
Tiden flyver, det er mange år siden jeg oprettede min blog her på TV2, og der er sket meget i mit liv igennem disse år.
Den seneste store ting i mit liv (den største faktisk!) - og som også er årsagen til at jeg ikke har været her særlig meget - hedder Christian..
Denne lille fantastiske gut tager al min tid og min opmærksomhed, og han er i dag 1 måned og 1 dag gammel - til trods for jeg først har termin i morgen! :) Nå pyt, drengen er dejlig, og vi har haft fornøjelsen af ham i en måned allerede..
Billedet er taget d. 11/12 da vi er på vej hjem fra hospitalet - Christian er 13 dage gammel og tøj i str. 50 er stadig ALT for stort :)
Til de af jer der har lyst til stadig at følge mig (og nu også Christian) så har jeg netop oprettet en blog på blogspot: konsinski.blogspot.com som jeg vil opdatere løbende... :) Håber jo at holde kontakt med mange af jer gode blogvenner, jeg synes i hver især har været fantastiske og jeg har haft rigtig mange gode timer her på bloggen! :)
Ellers vil jeg benytte lejligheden til at ønske jer alle en rigtig glædelig (bag)jul og et godt og lykkebringende nytår... Og tak for tiden her på Bloggen!
/Lisbeth
Lørdag, 10. december 2011 kl. 13:40 / lillespiren
Hej alle blog-venner :-)
Må hellere lige fortælle at grunden til mit fravær fra bloggen er, at jeg har født en dejlig lille dreng små 5 uger før termin og derfor ligger på neonetalafdelingen med ham (ikke alvorligt - bare gulsot) :-)
Han blev født d 28.11 kl 8.59,, er 46 cm lang og vejede 2340 g :-) en fin lille fyr... :-). Vi er utroligt glade og stolte over at være blevet forældre - det er fantastisk :-) billeder følger senere...
Ang. Lukningen af bloggen så må de af ker som jeg følger da meget gerne fortælle hvor jeg kan finde jer i fremtiden :-)
Knus Lisbeth
Der har været stille på min front i den seneste tid - har haft meget at se til og meget at være gal over...
Jeg er edderspændt rasende på verden, som jeg pt. synes er OND, DUM og URETFÆRDIG!
Min mor har fået lungekræft - en besked vi med sikkerhed fik Mortens aften efter en indlæggelse og diverse undersøgelser. Mange vil jo nok mene, at hun "ligger som hun har redt" idet hun har været ryger i mange år, men jeg synes nu alligevel det er rigtig uretfærdigt når en kvinde på blot 50 år rammes af sådan en umenneskelig sygdom.. Heldigvis er hun i gang med et rygestop, så det glæder mig midt i alt denne frustration og afmagt..
Nå, men nu ved jeg jo hvad en del af min barsel kommer til at gå med, jeg skal være der for min mor (og min far naturligvis), jeg er enebarn og vi har ikke så mange ud over hinanden. Min far er ikke så vild med sygehuse, så tror han vil sætte pris på hvis jeg vil tage med til nogle af undersøgelserne, både så han ikke skal tage fri hele tiden, men også fordi han som sagt ikke er så glad for at være på hospitaler.
Torsdag i denne uge skal min mor til undersøgelse igen, der skal vistnok sprøjtes noget radioaktivt væske ind i hendes krop, og så kan de scanne hvor og hvor meget kræft der er i kroppen. Jeg glæder mig (hvis man kan glæde sig til sådan noget?!), for så ved vi ligesom hvor vi står, om det "kun" er det de har fundet i lungerne, eller om det har spredt sig... Jeg er selvfølgelig HELT sikker på at det IKKE har spredt sig, og det er så lidt at det kan opereres væk eller fjernes med kemo, så min mor lynhurtigt er frisk igen..
Jeg bliver glad når jeg hører hvor meget hun har lyst til livet og vil blive rask - det er for mig at se positivt, samtidig med at hun heldigvis ikke føler sig syg, men blot blev "opdaget" ved et tilfælde...
Min mor glæder sig vildt til at blive Mormor, og hendes ønske er ikke kun at møde den kommende Lillespire til nytår, men også hans brødre/søstre (og ja, hun sagde faktisk flertal!)... :) Jeg ved hun er en fighter - jeg ved hun nok skal blive rask... :)
I går holdt jeg en fridag og fik lov at få min mor hjem fra hospitalet efter nogle tests. Vi tog i stof2000 og fandt det sødeste stof til et babytæppe min mor vil sy til Lillespiren, samt garn til en flot trøje hun vil strikke til ham når hun i den kommende tid skal være på hospitalet for at vente på undersøgelser, svar mv.
Indlægget blev lidt rodet - det passer sQ nok meget godt med de tanker der kører rundt i mit hoved omkring alt det herl... Så egentlig havde jeg bare brug for lige at få lidt luft for mine frustrationer, men også lige fortælle min mor (som af og til læser med på min blog), at jeg
elsker hende af hele mit hjerte, vil være der for hende igennem den kommende tid, og glæder mig til alle de mange gode stunder vi skal have i de kommende mange år!
/Lisbeth
