Bloggen lukker, Læs mere

Om alt og intet!

Fredag, 13. november 2009 kl. 12:50 / jylland, mit liv, nyt job, vejret

Sikke dog et strålende vejr der er i Jylland.. - og lidt om arbejdssituationen!

8 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

umbrellas.gif

Uff, billedet siger vist alt om vejrert her i det jyske!

De seneste dage har jeg været i Jylland, og har naturligvis haft min cykel med på turen som en god og trofast følgesvend! Synes desværre ikke jeg har haft så mange muligheder for at cykle rundt, først pga. maveproblemer og sidenhen pga. vejret - jeg har ikke taget regntøj med, og da vejret har været "strålende" næsten hver dag har det været lidt træls at cykle...

Jeg burde nok have sagt det til mig selv, det er jo efterår og november måned, vi skal - traditionen tro - have noget regn og blæst i denne periode. Senere synes jeg ofte det bliver bedre vejr igen, når frosten har sat ind så bliver vejret mere udholdeligt..

I aften er vi inviteret på hjemmelavet thailandsk mad hos en af Martins bekendte hvis kone har rødder i Thailand. Jeg har netop været ude og købe en værtindegave, det er super svært når man slet ikke kender hverken ham eller hende. Var i en blomsterforretning og faldt over 2 små søde trolde som var pakket ind som værtindegave med en lille æske god chokolade - det håber jeg de bliver glade for!

Martin er ikke meget for stærk mad, så vi må se hvordan det går - bliver også spændende om min mave står af igen, eller den godt kan klare mosten! :)

abe.gif

Til slut et lille hjertesuk i forbindelse med mit forsøg på at finde nyt arbejde..

F*** og andre slemme ord hvor er jeg ved at være træt af rekrutteringsbureauer. Jeg føler virkelig ikke de læser ansøgning og CV igennem, når man dagen efter man har sendt en ansøgning afsted melder tilbage: "tak for din ansøgning, vi har nu gennemlæst alle ansøgninger og fundet de kandidater vi ønsker at arbejde videre med"... MIN BARE!! Ofte er ansøgningsfristen slet ikke afsluttet når afslaget kommer, det virker som om de bare tænker "duer ikke - væk".... Eller også har de allerede meget tidligt i processen fundet de få kandidater de arbejder videre med, til trods for der senere måske kommer andre kompetence kandidater?!?

Konklusionen er i hvert tilfælde, at jeg bedst kan lide at søge job hos de virksomheder hvor det ikke  går via et eller andet fancy rekrutteringsbureau. Så må vi jo se om det ender med at bære frugt for mig på den ene eller anden måde indenfor nærmeste fremtid. Lige nu har jeg vel ca. 5-6 ansøgninger ude, men med en "ekspeditionstid" på 3-5 uger må man jo væbne sig med tålmodighed - dagpenge here I come! ;)

/Lisbeth - fortrøstningsfuld trods alt..



8 kommentarer


1. frumejse 13-11-2009 12:58Rapportér/anmeld
Kan kun give dig ret i vejret, her på Thy bliver det da vist ikke lyst i dag, gråt på gråt ufff, vådt og klamt.
Thaimad fra en rigtig indfødt, det er guf og jeg er overbevist om at maverne kan klare det. Min thai kollega lavede mad til hende og til os, mange spændende retter som sagtens kunne spises med stor velbehag, hendes egen suppe??? kors den bed, men med de rigtige ris til forsvandt den skarphed som vi danskere ikke helt er vant til. God fornøjelse. Mejse
2. sunfunny 13-11-2009 12:58Rapportér/anmeld
Hej Lisbeth.
Jeg tror du skal helt væk fra bureauerne og i stedet primært bruge dit netværk og hvad der ellers er i aviser og på nettet.

Jeg prøvede det samme på et tidspunkt og havde dårligt resultat med bureauerne, så dem droppede jeg.

Og så er det mega svært for tiden, for der er ikke ledige jobs i nævneværdig grad. Så på med vanten, og held og lykke. Du må bare ikke miste modet, selvom jeg ved det er svært.;-O))

Stort knus
Majbrit
3. konsinski 13-11-2009 13:13Rapportér/anmeld
#1: Hej Mejse :)

Det bliver rigtig spændende med thaimaden i aften - jeg glæder mig meget til de nye indtryk og smagsoplevelser.. Jeg har tidligere prøvet vietnamesisk mad et par gange pga. en kollega samt indisk vegetarmad pga. en anden kollega, og selvom det er fremmed i forhold til det mad vi laver her i Danmark, så er det jo super velsmagende og inspirerende.. :)

Skal nok berette om hvad jeg synes når vi kommer hjem og jeg igen har adgang til internettet :)

/Lisbeth
4. konsinski 13-11-2009 13:15Rapportér/anmeld
#2: Hej Majbrit,

Det er desværre ikke sådan lige at komme udenom de der bureauer - mange virksomheder hyrer dem simpelthen til at rekruttere til de stillinger der er slået op, så al henvendelse på en opslået konkret stilling går via et rekrutteringsbureau. Så vil man søge stillingen er der desværre ingen vej uden om. Jeg tror ikke på det der med at henvende sig til dem ellers, så det har jeg ikke gjort :)

Ang. netværket så er det ofte den vej man får nye job - mit netværk indenfor mit felt er desværre ikke så stort, men håber da det måske kan kaste noget af sig - også derfor jeg netværker en del for tiden :)

Knus Lisbeth
5. anditt 13-11-2009 14:11Rapportér/anmeld
Hej Lisbeth
Jeg synes også bare, det er mørkt, mørkt, mørkt for tiden. Ligenu lever vi vidst op til navnet: Det mørke Jylland.
Det er hårdt at være på jobjagt. De der bureauer giver jeg heller ikke meget for. Desværre er stillingerne jo også ofte besat, når de slås op. Så er tiden jo heller ikke lige med dig for øjeblikket.
Men engang så lykkes det ;o)
God aften i aften, lyder spændende. Håber maven kan holde til det.
Knus Annitta
6. eltani 13-11-2009 18:34Rapportér/anmeld
Kære Lisbeth.
Ja hvilket vejr vi kan byde dig her i Jydeland. :O))
Det lyder godt med thaimad og jeg håber, at I får en kanonhyggelig aften.
Det lykkes lige pludselig en dag at få et nyt job, men hvorlænge du skal vente er ikke godt at vide. Surt er det at skulle vente på svar og endnu mere surt, at få afslag.
Jeg håber og ønsker, at du snart må blive set af et firma, der sikkert ikke vil fortryde, at de gav dig jobbet.
God weekend sødeste lisbeth.
Knus fra Ellen.
7. munkholm200 13-11-2009 22:40Rapportér/anmeld
Hej Lisbeth
Ja, man skal have tøj på, der passer til vejret... også i Jylland.
Du må ikke tabe modet nu, med den indsats du gør, skal du nok få et job.
Knus Laila
8. konsinski 16-11-2009 10:50Rapportér/anmeld
#5+6+7: Annitta, Ellen og Laila,

tusind tak for de rosende ord om min jobjagt, selvom jeg er et positivt menneske kan jeg jo godt miste modet en smule! Meeen, håber og tror det lykkes snart!! :)

Knus Lisbeth

Indlægget er lukket for flere kommentarer.