Bloggen lukker, Læs mere

Vi kommer det nok ikke nærmere end det her

Onsdag, 17. marts 2010 kl. 20:07 / høflig tone, net uden huller, rigtige købmænd

Ja tak, så gerne!

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Man kom ind i en forretning, f.eks. en købmandsforretning. Det var ofte købmanden selv, der selv stod for at diske varerne over disken. Så kom man ind med sit net (som ikke var et rigtigt net, men måske har det nok været det engang, men en stofpose - uden huller!), og så stod man lidt i kø.

Så blev det éns tur, da man kom frem til disken. Der lå brød og der stod mel og andre varer på hylderne bag købmanden, og nogle gange var hans kone også med i butikken. De havde tit et par sønner, som kørte bud til kunderne og hentede kartoflerne i kartoffelkælderen, eller øllerne som også stod dernede.

"Goddag, hvad skulle der være?", spurgte købmanden med sin dybe stemme, eller hvis det var konen var den lys. Så svarede man "Jeg skulle gerne købe en pakke rugbrød", og så tog han en pakke rugbrød ned fra hylden bag sig, men han spurgte først om det skulle være lyst eller mørkt, hvis han ikke vidste det. "Tak", sagde man. Så sagde købmanden "Og skulle der ellers være andet i dag?". Og hvis der skulle, så svarede man "Ja tak, så gerne!", og så fik man også dét.


0 kommentarer


Indlægget er lukket for flere kommentarer.