Onsdag, 24. februar 2010 kl. 22:53 / arbejde, dansk folkeparti, df, europa, grænsehandel, konservative, sf, skat, socialdemokraterne, socialdemokratiet, tyskland, venstre, økonomi
Regeringen vil gøre det dyrere at forbruge!
6 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Nu vil regeringen også lægge højere afgifter på de i forvejen højere afgifter i Danmark.
Regeringen vil øge afgifterne men ikke øge dem for meget, som om der er et potentiale for afgifter.
Der er ikke noget potentiale for højere afgifter på varer i Danmark: Sukker, slik, cola, cigaretter, øl, spiritus er allerede dyrere end i andre lande syd for grænsen, og det kan alt sammen købes i vores naboland Tyskland mindre end 100 km's afstand fra de fleste danskere og med den åbne grænse, så er det bare om at leje en anhænger.
Men regeringen har en plan og tanken er skam fin. Afgifterne skal få os danskere til at leve sundere, men der er noget regeringen har misforstået. Nydelsesmidler i Tyskland er ikke sundere end i Danmark! De er billigere! Folk i Danmark lever ikke sundere og længere bare fordi, vi danskere køber vores nydelsesmidler i Tyskland.
Nå, men når vi køber øl, slik, sodavand osv. i Tyskland, så er der andre steder, hvor vi ikke handler mere. Og det er i Danmark; især i grænseregionen.
Nu har vi jo fået skattelettelser og fået udbetalt vores ATP-opsparing for at øge forbruget, og det er også godt nok. Vi har måske fået råd til en anhænger til bilen, hvor der er god plads til alle disse herlige varer, som regeringen ikke vil have, at danskere må forbruge af.
Jo, nu skal vi, hvis ikke vi er ude at rejse for vores penge, ned og bruge vores ATP-opsparing i Flensborg, eller hvor disse lavprisvarehuse nu er skudt op. En ting er sikkert. Der vil skyde endnu flere lavprisvarehuse op i den tyske grænseregion i den komne tid, hvis regeringens sundhedsplan føres ud i livet.
I Tyskland klapper de i hænderne, mens vi i Danmark forbereder os på at lukke forretningen.
Jo, regeringen skaber vækst! I Tyskland altså! Det var godt, at vi fik skattelettelser og vores ATP-opsparing udbetalt, så vi kan styrke forbruget!
Nu skal der også spares, det kan vi alle sammen godt se og forstå.
Alle de, der nu mister deres job på grund af butiksdøden, skal jo have noget at leve af. Er det deres overførelsesindkomster, der skal spares væk?
Hvad hvis folk går ned med flaget, fordi de har mistet deres arbejde? Der bliver god tid til at drikke øl og ryge cigaretter, og så kan de købes billigt i Tyskland og en anhænger, kan man altid eje et eller andet sted, men at leve længere eller at blive sundere, nej, det kan man ikke kalde det.
Afgifterne skal nok blive vedtaget, lige som de blev på sukker, slik og cola, fordi alle politikerne inde på borgen er enige, om så det er oppositionen, eller om folk kalder sig liberale.
Afgifter på forbruget: Det styrker nemlig forbruget!
6 kommentarer
Jeg tror ikke at folk køber cigaretter i Tyskland, da f.eks. Prince kun indeholder 18 stk. og smager af ingenting.
Jeg tror såmænd heller ikke at forbruget øges væsentligt af vare som sodavand, slik, øl. Det vil til alle tider være billigere at handle de varer i Tyskland og selvom regeringen sætter større afgifter i Danmark på de vare så stiger forbruget jo ikke. Man gør bare som man altid har gjort - trailer på wartburgen og asted til Tyskland.
Den grænsehandel har altid været en torn i øjet på regeringen, men de har selv skudt sig i foden med åbne grænser og øgede afgifter.
Den sovepude regeringen bruger om at man skal blive sundere ved at blive "afgiftet" er bare en anden måde at beskatte folk og som tillæg så skulle det være med til at begrænse underskuddet. Men hvis man skulle følge den tankegang så vil det jo i realiteten ikke løse et underskud lige pt. da de selv ser det som en langsigtet investering. Ergo bare luft og en famlen ned i vores lommer.
Sukker, slik og cola er biligere i både Sverige og Tyskland.
Folk køber cigaretter i Tyskland. Mine forældre er storrygere, så det ved jeg alt om.
Hver gang jeg er på ferie sydpå, så skal jeg lige have et kartong med hjem til min mor og far, fordi cigaretter er så dyre i Danmark. Og nu bliver de måske endnu dyrere.
Forretninger lukker på den danske side, hvis ikke folk køber de dyrere varere.
Ingen solgte varer = ingen moms til Staten. Og så kan afgifterne være nok så høje.
Cigaretter, sodavand, slik, øl, spiritus, kage, chokolade osv. er vel også forbrug. Det meste af det producere vi enda selv i Danmark. Det vil sige det skal ikke importeres.
Man kunne sige, at f.eks. al indenrigsflyvning i Danmark skulle beskattes.
Folk kan jo ikke rigtig tage til Tyskland for at flyve indenrigsflyvning i Danmark.
Se indlæget: "Klima: Beskat indenrigsflyvning i Danmark"
Nu er der mange i erhverslivet som bruger indenrigsflyvning, så det ville da være som at skyde sig selv i foden.
Hvorfor det? Man kan jo ikke flyve indenrigsflyvning i Danmark i f.eks. Tyskland eller Sverige. Det er lige som lidt svært. Men du kan købe varer i Tyskland i stedet for i Danmark, hvis der er afgift på varer.
Man får måske nogen over i toget? Men det er jo stadig i Danmark. Desuden gavner det miljøet. Er det ikke det samme, man gør med biler, får at få folk over i s-toget.
Der er da potentiale for afgifter på flybilletter i forhold til en togbillet på den samme strækning.
Jeg så helst skat på alt flyvning, men det går USA, EU og Kina nok ikke med til!
Det kan da godt være, at der er mange i erhvervslivet, der flyver. Men nu er der jo mange almindelige mennesker, der ryger, drikker, og spiser slik i ny og næ. Måske enda nogen fra erhvervslivet også drikker en øl. Man må da håbe, at han køber sin øl i Danmark.
I øvrigt så tror jeg ikke, at erhvervslivet går så højt op i prisen på en flybillet. Det er jo ikke erhvervslivet, der bruger lavprisselskaberne, det er de almindelige private mennesker. Det er i hvert fald mit indtryk.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.