Torsdag, 11. marts 2010 kl. 00:10 / arbejde, danmark, dansk folkeparti, df, frihed, konservative, kvindekamp, kvinder, ligestilling, mænd, politik, sf, socialdemokraterne, socialdemokratiet, venstre, økonomi
Ligestilling, er det så stort et problem?
4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Er ligestilling og kvindekamp virkelig så kæmpe et problem i Danmark, som det bliver blæst op til at være?
Kvindekamp og ligestilling kom igen op på tapetet i denne her uge. Denne her gang var det vist i anledningen af kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Selvfølgelig skal der væren en kampdag for kvinders rettigheder, fordi det er der bestemt brug for ude i verden.
Men hvad angår Danmark: Er kvinderne i Danmark ikke ved at have nået deres mål?
Er det så stort et problem i Danmark, at vi behøver et helt ministerium med minister og hele svineriet? Det er i hvert fald noget, som man bruger mange resurser på at måle, registrere og lave statistikker om i Danmark.
Gad hvad vide hvad sådan et ligestillingsministerium egentlig kommer til at koste? Jeg troede ellers, at vi skulle spare.
I det hele taget, så troede jeg faktisk ikke, at det var tilladt at marginalisere og føre regnskab med bestemte befolkningsgrupper efter race, køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering osv. Jeg synes i hvert fald, at det er noget mærkeligt noget at gå op i.
Hvad er ligestilling egentlig? Er det lige muligheder for alle, eller er det ens løn for alle kontra individuel løn?
Men hvis vi alle får ens løn, hvorfor så, om så man er kvinde eller mand, bestræbe sig efter en toppost?
Og hvad havde man tænkt sig i dette ligestillingsministerium for at ændre demografien på arbejdspladserne? Skal kvinder på topposter have statsstøtte eller positiv særbehandling?
Skal vi da have indført uligestilling ...
Ja, det er sørme nogle fine 10-taller i har der, men vi nupper Bentes 7-tal, fordi hun er kvinde! :(
Er det ikke en diskrimination af mænd?
Kort af det lange: Kan kvinder og mænd ikke bare få lov til selv at bestemme, hvad de vil med deres liv? Kan udviklingen ikke bare gå sin gang? Er det virkelig så stort et problem, at der er flere mænd på topposter? Sæt nu mænd generelt er bedre end kvinder til at bestride topposter.
Netop fordi kvinder og mænd har lige muligheder i dag, så er jeg sikker på, at samfundsbilledet vil ændre sig mere ligeligt med tiden, om vi så har et ligestillingsministerium eller ej.
Jeg ved godt, at der findes fine statistikker, der viser, at kvinder oftest får mindre i løn end deres tilsvarende mandlige kollegaer, men findes der virkelig diskrimination af kvinder i Danmark ude på arbejdspladserne? Det forekommer ikke på min arbejdsplads i hvert fald, og jeg har svært ved at forestille mig det på andre arbejdspladser i et moderne land som Danmark.
At der er forskel på lønnen blandt visse mænd og kvinder, behøver jo ikke at have en sammenhæng med diskrimination af kvinder. Nu har vi jo individuel løn i Danmark uanset om man er mand eller kvinde. Der er også mænd, der får højere løn end deres tilsvarende mandlige kollegaer.
Jeg tror simpelthen, at kvinders typisk lavere løn end nogle mænd mere er et spørgsmål om, at flere kvinder skal være mere modige og ture at banke i bordet, når de går ind til chefen for at forhandle løn. Mange kvinder tør ikke vise, hvad de er værd, hvor de fleste mænd mere har det der i sig at banke i bordet. Nogle mænd tror måske lige frem mere om dem selv end sandheden tillader, hvor kvinder i hvert fald oftest er langt mere ærlige.
Der er altså nogle naturlige forskelle på mænd og kvinder, hvor det hårde og det at gå lige på dominerer mere hos mænd og modsat dominere det bløde og mere eftertænksomme hos kvinder. Og sådan er det, om vi kan lide det eller ej. Der ved er det selvfølgelig ikke sagt, at der ikke er nogle henholdsvis kvinder eller mænd, der skiller sig ud fra de andre.
Jeg skal ikke kunne sige det, men det kan måske være en forklaring og er mit bud på, hvorfor kvinder har lavere løn end nogle mænd.
En anden ting og meget stor forskel, tror jeg, er, hvad vi søger eller ser som det vigtigste i vores arbejde. Jeg tror, kvinder ser på langt mere vigtigere emner som f.eks. arbejdsforhold, mindre stres, et godt arbejdsmiljø, måske pensionsforhold osv., når det drejer sig om arbejdet, hvor vi mænd er meget fokuseret på lønsedlen og de kolde kontanter i slutningen af måneden. Jeg må nok indrømme, at kvinder er nok lidt klogere, hvad det angår. Igen kvinder er mere eftertænksomme.
Det er som regel også kun mænd, der overskrider "the point of no return" under lønforhandlingen, og som kan finde på at forlade arbejdspladsen efter en lønforhandling uden at tænke på f.eks. finanskrise og om, der er andet arbejdet, når man går ophidset ud af døren. Så dumdristige vil kvinder aldrig være, de vil som regel have tænkt sig om og stoppet i tide under lønforhandlingen.
Men sæt nu chefen gav sig, og man ikke behøvede at tage sit tøj og gå for ikke at tabe ansigt, men i stedet fik den lønforhøjelse, som man inderst inde og under en roligere situation nok ikke havde regnet med, ja, så er der endnu en mand, der har højere løn end os andre; både mænd og kvinder. Mange mænd tager altså også større chancer.
Det samme kan man igen sige om forfremmelser. Hvis ikke der er nogle kvinder, der melder sig til en ledig forfremmende stilling, så er der heller ingen kvinder, der bliver forfremmet. Der skal nok være flere mænd om budet, hvor halvdelen i hvert fald ikke er egnet, selvom de har nok så høje tanker om sig selv. Men de fleste kvinder gemmer sig mere. Jeg tor ikke så meget, at det er børn og familie, der holder kvinderne tilbage, men nu er jeg jo ikke kvinde, så det er bare mit gæt.
Hvis der virkelig er kvinder ude i det danske samfund, der bevist bliver diskrimineret, fordi de er kvinde, så skal de melde det. Man kan få både økonomisk og rådgivende hjælp af sin fagforening til sagsanlæg, hvis man er blevet diskrimineret. Diskrimination er ulovligt ifølge dansk lovgivning. Og det var det også før, at vi fik et ligestillingsministerium.
Det gælder i øvrigt også diskrimination af etnisk oprindelse, seksuel orientering osv.
Ligestillingsministerium eller ej: Det skal nok gå alt sammen.
Folk skal vælges ud fra deres kvalifikationer og ikke efter deres køn!
4 kommentarer
Så der er såmænd ikke noget at banke i bordet for til en lønforhandling. Fordi mange kvinder vil hellere gå kl. 16
Skal vi ikke lige staret forfra og fra bunden først:
Hvad med ligestilling af kvinderne ved muslimske møder.
Her er kvinderne bortdømt til at måtte benytte indgang, kun for kvinder.
Kvinderne må kun benytte sig af specielt udvalgte rækker, hvor de kan sætte sig.
Kvinderne (måske af ren beskedenhed, har ikke taleret).
Kvinderne, de som måtte have interesse i at sidde sammen med sine mænd, nægtes dette og truse med vold.
Øøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøøø!
1.) Hvorfor har du glemt denne del af samfundet?
2.) Berøringsangst eller blot en forglemmelse?
I øvrigt ellers et godt indlæg ...
Mvh.
frober
Som jeg nævnte, så var der stort behov for kvindekamp og ligestilling ude i verden. Men det her indlæg gælder altså primært om Danmark.
Jo tak. Det var også svært at skrive. Det ægrer mig bare, at jeg ikke kunne finde en bedre overskrift. :)
Ja, det er endnu en mulig årsag for lavere løn hos de fleste kvinder. De fleste kvinder har mere fokus på meget andet end lønnen.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.