Hop til indhold

En depression..

Lørdag, 21. april 2007 kl. 10:50

Solen skinner igen....

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Ja, som overskriften antyder er mit humør langt bedre igen. Har været hårdt.. Efter min medicinøgning er det kun gået fremad! Og er også startet hos min psykolog igen, selvom det er fandens dyrt!
Jeg bliver stadig hurtigt træt, men det går ikke så meget ud over humøret som tidligere. Jeg får også nogle ting fra hånden hver dag, og generelt er mine tanker blevet mere positive!

Desværre er der det minus ved medicinen, at jeg tager på i vægt. Vejede mig til morgen og havde til min skræk og rædsel taget 2,5 kg på! Så nu må jeg vist hellere tage mig selv i nakken og få muget godt ud i køkkenskabene, for derefter at fylde op med noget sundt!

Nå, men det er dejligt at være på banen igen!

God dag til alle i blogland!


Tirsdag, 27. marts 2007 kl. 12:28

Det bliver bedre og bedre..

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

selvomj eg stadig er træt... Har været ude i solen lidt idag, det skulle jo være så sundt! Havde planer om lidt rengøring, men jeg er for træt, jeg gider ikke rigtig gå i gang. Men hvad fanden, det løber jo heller ingen steder, og jeg har sat mig for, jeg ikke vil dunke mig selv oveni hovedet med det.


Mandag, 26. marts 2007 kl. 08:19

Humøret er bedre, energien er nul...

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Så er jeg her igen. Det er vist nogle dage siden, jeg har fået skrevet. Humøret er ganske langsomt blevet bedre og bedre, det er virkelig dejligt, selvom der vel nok er lang vej igen..
Desværre er jeg stadig så træt!! Jeg har simpelthen ikke overskud til noget som helst i disse dage, såda har jeg det engang imellem og det skyldes en fysisk sygdom, jeg også slås med. Men jeg ved det vender igen!

Jeg er blevet lidt mere social igen. Og jeg nyder det. Før sad jeg bare og følte mig så dum, når jeg var sammen med andre mennesker. Jeg véd, jeg ikke er dum, så det begynder altså at virke, medicinen.

Jeg er også begyndt at tænke lidt på nogle ting, jeg gerne vil gøre i løbet af året, det er også et fremskridt. Så alt i alt ret positivt, selvfølgelig med nogle nedture, men der bliver færre, og de varer ikke så længe.

Kan i have en god dag!


1
2345Næste »