Bloggen lukker, Læs mere

Lad os nu se

Fredag, 19. marts 2010 kl. 19:02 / skat

Frelst? Eller bare træt af at betale for andre, der ikke gider betale?

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg har lige læst om golfspilleren Søren Hansens retssag for skattesvig, der er startet i dag. 

Om hvordan han var opløst i tårer, fordi han har det så hårdt og bliver SÅ meget misforstået.

Lige før jeg blev rørt til tårer.

Hvis ikke det altså var fordi jeg er SÅ træt af at betale så meget i skat. Jeg betaler egentlig min skat med glæde, når jeg tænker på, hvor godt vi har det i Danmark i forhold til mange andre lande. Mine børn får en fantastisk uddannelse og kan gå til læge og tandlæge, når de er syge eller har tandpine, uanset om de har penge eller ej osv.

MEN: når jeg så tænker på, at hvis alle betalte, hvad de skulle til fællesskabet, så er det altså, at jeg bliver sur og gal!

Hvis alminelige folk ikke lavede/fik lavet sort arbejde, hvis de rigeste ikke flyttede dem selv eller deres penge i skattely osv., så kunne jeg faktisk betale et par procent mindre i skat! Ja, undersøgelser viser faktisk hvor meget vi almindelige danskere betaler for meget i skat, fordi vi også skal "forsørge" svindlerne.

Ja, naturligvis har jeg også venner og bekendte, der ikke er blege for at spare nogle penge ved at hyre en "sort" håndværker. Og naturligvis kan jeg godt forstå at det kan være fristende at spare nogle kroner ved at få tingene lavet sort.

Det jeg prøver at sige er simpelthen: Hvis alle lod være, så skulle jeg og andre ikke betale regningen, og så ville vi alle have råd til mere, fordi skatteprocenten ville være lavere.

 Så når/hvis I laver/får lavet sort arbejde, så husk lige at sige tak til familien og naboerne for bidraget til jeres projekt!

Og folk som Søren Hansen, og alle de andre "celebrities", der har så mange penge, at de er nødt til at flytte dem til "skattely-lande", for at slippe for Danmarks skattetryk..............Dem har jeg bare så ondt af.......(altså ikke ondt af, men ondt i r......  af!)

Hvis jeg skal være helt ærlig!

P.S. Ved godt, at jeg faktisk lige nu, efter ganske få timer på bloggen, sandsynligvis har parkeret lige midt på "øretævernes holdeplads"



3 kommentarer


1. farmor-farfar 19-03-2010 19:33Rapportér/anmeld
Hej
Du er da helt rigtig på den. Som pensionister mener vi det samme som dig. Og med en lille bagtanke: Måske blev der så også lidt mere i pension til os, der har tjent lille Danmark som ganske almindelige arbejdere i et helt langt liv. Det er ikke nemt at få pensionen til at række til andet end det mest nødvendige. Vi er glade for at der nu findes genbrugsbutikker, loppemarkeder o.s.v.
Vi har ikke haft råd til at betale til pensioner! Men har betalt skat, og somme tider synes vi, alt for meget. Men vore børn kunne gå i skole, vi kunne få gratis lægehjælp, komme på hospitalet, uden at betale een øre. Vi har tænkt som du. Alligevel er vi glade og tilfredse for vores enkle liv.

Venlig hilsen

de to pensionister
2. frankras 22-03-2010 13:22Rapportér/anmeld
Fra mig får du også kun debut-klapsalver, for jeg er helt enig i det skrevne. Jeg håber bestemt, at denne golfspiller får én over nakken, hvis der virkelig kan føres dokumentation for, at han har forbrudt sig sort når talen falder på skattebetalingen.
3. theresalillelund 22-03-2010 19:12Rapportér/anmeld
Hej (igen)

Jamen, jeg kan sagtens forstå dig!!!
Jeg kan heller ikke tage svindlerne, og for mig er det lige meget om det er de rige, der flytter pengene, eller om det er de fattige, der snyder ved at have forskellige adresser. Snyd er snyd i mine øjne...
Ja, selvfølgelig har vi selv tænkt ordene "sort arbejde", men det ender altid med, at vi selv gør tingene eller betaler os lovligt ud af det.
Jeg er også en af dem, som betaler min skat med glæde, så de svage ikke bliver svigtet, men jeg gider heller ikke betale mere end nødvendigt pga. svindlerne!!

knus Theresa

Indlægget er lukket for flere kommentarer.