Søndag, 1. november 2009 kl. 19:53 / dagbog
Var ude og baske lidt med vingerne i nat.. Det var sådan en bytur der blev bestemt i løbet af nul komma dut.
Meningen var egentlig at vi bare skulle mødes til lidt godt mad, spille hygge og kaffe/kage snik snak. En af mine venner havde besøg af hans bonusdatter og hendes veninde - og tøserne havde lyst til at komme ud og opleve nattelivet... og vi "voksne" var ikke voldsom svære at lokke ;o).
Det var nu en sjov oplevelse at komme ud i nattelivet og se på alle de gamle "hundehoveder" der stadig ikke var kommet videre end da jeg ofte gik i byen for 10 år siden. Og få sig en snak om " gamle dage".
Vi fik da egentlig at vide at Lørdagen var en rimelig "død" aften, da sneen jo faldt aftenen før - og der havde der været nærmest fuld hus.
Men vi fik os moret indtil ungdommen var trætte ved 5 tiden - men allerede kl 9 var det uro i huset igen... af en eller anden underlig grund, følte jeg mig ikke helt udhvilet på det tidspunkt. Så det er da blevet til en morfar på en times tid i dag.
Men hovedsagen er at det har været en GOD weekend..
Tak til de personer der var med til at gøre weekenden god :o)
Fredag, 30. oktober 2009 kl. 11:48 / dagbog, humør
Når jeg kigger ud af mit vindue her på mit arbejde, får jeg den skønneste følelse inden i. Solen skinner fra en himmel så blå.. med enkelte englehår skyer trukket hen over sig. Solen chancerere i de mange forskellige røde/brune og grønne nuancer på alle træerne omkring mig. Humøret får lige en ekstra tak opad.
Nyder virkelig at solen viser sig fra sin bedste side i dag. Kan stadig huske den dag jeg endelig indså hvor vigtig solen er for mit sind. Har da vidst i mange år at jeg var "vintertrist" men at indrømme det, det er jo et kapitel for sig selv. Det føltes som et nederlag at indse at min hjerne ikke selv kan lave "det glade stof" i den mængde jeg har brug for det. Men men nu har jeg fået mig en lys terapi lampe og det hjælper virkelig på de helt mørke dage. Skøn opfindelse de har lavet der :o)
Nu er det jo snart weekend - og der er by night i byen i aften. Måske jeg skal give mine rollinger den oplevelse. Prøve hvad by night er i børnehøjde. Der er besøg at politi og brandvæsen på torvet og hele herligheden afsluttes med fyrværkeri kl 22.
Så kan moderen også begynde at lure efter mulige julegave ønsker... for det begynder at blive lidt svært at finde på noget jeg ikke syntes jeg kan leve uden. Jeg kan ikke se den helt store fidus i at ønske mig tøj - da det forhåbentligt snart bliver sådan at jeg skal have skiftet hele garderoben ud.... Tænk hvis der fandtes en service der hed: Her er julegaven jeg overhovedet ikke anede jeg ønskede mig :o)
Nå her må slutningen være for nu. Tak for din tid.. Og god weekend
Tirsdag, 27. oktober 2009 kl. 11:25 / dagbog, frustration
Så endelig kom brevet fra Sygehuset, hvori der stod: Vi har registreert deres henvisnin, og de vil modtage indkaldelsesbrev, så snart det er muligt at give dem en tid.
Fjong tænkte jeg... et par dage. Men besluttede alligevel at ringe til visitatøren for ovenstående brev. Spurgte om hvad proceduren er iht. min henvisning.. Du får indkaldelse når vi har tid til dig. Og i øjeblikket er der 1½ til 2 års ventetid.
Åhh lød mit svar - så vil jeg gerne omvisiteres straks.
Ja, lød damens stemme. Du skal ringe til patientvejledningen og have dette gjort. Okay - så skal du have tak for hjælpen.
Googler patientvejledningens tlf. nr og får da også ringet op. En anden dame siger en masse bla bla bla og så: Alle patientvejledere er optaget - du er nr. 16 i køen.. Hmm så må jeg vente.... for det vil jo være total galimatias at lægge på og ringe op igen i morgen, der er køen jo ligeså lang. Og det tog "kun" 20 min at komme gennem.
Men så gik det hele så tilgængæld også som smurt.. det tog ca. 10 min at blive omvisiteret til Mølholm i Vejle. Og i løbet af et par uger vil der komme et brev med dato for kirurisk undersøgelse...
Uha uha jeg syntes det er spændende ;O)