Hurra! Jeg har gjort noget fantastisk i dag! Noget helt uovertruffent, aldrig før set! Sikken landvinding for videnskaben, menneskeheden og demokratiet!

Jeg har egenhændigt sat en lampe op i min stue!!!!! Sådan med ledninger, fatning, skærm og det hele!

Jaja, ledningen blev alt for kort, så den hænger så sært tæt ved loftet... jaja, jeg kunne ikke finde ud af sætte kapslen på, så ledninger hænger og stritter ud af loftet... Jojo, jeg havde en erfaren ven i telefonen, der guidede mig...

Men jeg førte selv skruetrækkeren! Og vigtigst af alt; Der er lys i pæren! :D
Lyder det som en ubetydelighed? Det er det måske som enkeltbegivenhed, men set i en større sammenhæng, er det af stor betydning for mig, at jeg selv kan. At jeg ikke behøver at vente på, at en ven eller et familiemedlem forbarmer sig over mig og mit stearinlysforbrug, og kommer og gør det. Selvfølgelig er det ikke perfekt i første forsøg, men så må jeg jo prøve igen, nu ved jeg, at jeg kan!

Jeg har altid levet efter devisen; Man kan, hvad man vil. Nogen gange er det hårdt, men stædighed er en stærk medspiller, og selvom jeg inderst inde ønsker, at det ikke var nødvendigt for mig at lære lampeopsætning etc - som skrevet i et tidligere indlæg - så er jeg nu alligevel ret stolt af min lille månelanding. :)

Rigtig god søndag!

Jeg føler mig ret privilegeret i denne tid. Jeg kan følge alle de andre på sidelinjen, inden det bliver mig, der kommer i krydsilden. Jeg er spændt på, hvordan det bliver, og om jeg vil blive modtaget med samme varme, som de har oplevet.

Men indtil videre er det altså stadig hverdag for mig. Og hvilken hverdag! Normalt klarer jeg de fleste af dagliglivets strabadser selv. Sådan er det jo at være alenemor. Men oftest mærkes savnet af tosomhed lige netop i de få ting, jeg ikke kan selv!

Jeg har en boremaskine, men er ikke nogen ørn til at bruge den. Jeg ved i teorien, hvordan man sætter lamper op, men tør ikke rigtig røre ved det der strøm. Ting i den dur, ting, man burde have en mand til at klare! Tænk at kunne få lov til at være svag en gang imellem, og se bedende på én, der både kan og vil gøre ens verden et bedre sted!

Denne gang blev det udløst af en lille dum barnecykel, der skulle gøres køreklar til mandag morgen. Formåede egenhændigt at slå bremseklodserne skæve og kludre i at sætte låsen på, ja i sådan en grad, at jeg til sidst sad i skrædderstilling - midt på fortovet - med frustrerede tårer trillende ned ad kinderne! Der ønskede jeg godt nok, at jeg også havde en rod at gå løs på, men mest af alt, at jeg havde haft en, der stille og rolig havde taget skruetrækkeren ud af hånden på mig, og gjort resten ordentligt...

Så sad jeg der med alle mine talenter og havde selv glemt alle mine fine ord om regnbuer. Skørt, ikke?
God torsdag til alle! Lillan

Yes! Jeg bestod min eksamen og fik endda ros! Så er livet ikke så tosset!

At al offentlig transport så rottede sig sammen mod mig i dag, så jeg nær ikke var nået på arbejde, det må man jo tage med... Det har ellers været noget af en dag! Våd, kold, og med tanker, der farer vild i sig selv. Kender I det, at man har så mange tanker i sit hovede, at man slet ikke kan holde styr på, hvad der er skidt og kanel? Det sker ret ofte for mig, især hvis jeg får sovet for lidt, eller har lidt for travlt, og når så begge faktorer er tilstede, ja så kan det kun gå galt. :-(

For at blive afledt lidt, satte jeg mig til at kigge lidt på billeder, jeg har taget og fandt dette. Det er taget for nyligt på en af de sjældne dage, hvor solen skinner i regndråberne. Det så virkelig ud, som om denne regnbue endte lige præcis bag huset foran mit. Det satte for alvor mine tanker i gang, for hvad er det lige, regnbuen repræsenterer?
I bibelen beskrives, hvordan Gud sætter regnbuen på himlen, som tegn på, at han aldrig mere vil oversvømme hele jorden. Tak for det! :-D Og så kom det til mig, midt i al den følelsesmæssige forvirring; Blot fordi man har nogle hårde dage, betyder det ikke, at verden går under! Det står en regnbue og stråler et fantastisk budskab ud til os. Men vi bestemmer selv, om vi vil se regnbuen, eller kun regnen.
Nu er min verden trods alt ikke brudt helt sammen i dag, men jeg har jo været der, hvor dagen i morgen var en overhængende trussel, snarere end en åben mulighed. Og de dage, hvor frustrerede tårer strømmer ned af kinderne, er det bare så svært at se andet end de grå regnmasser! Men for mig er det vigtigt at minde mig selv om, at der rent faktisk er en regnbue, selvom jeg ikke lige kan se den!
Glæden er der et eller andet sted, det er bare med at finde den! Jeg fandt den i et billede i dag. I morgen, kan det måske være i et knus fra min søn, en sms fra en ven, anerkendelse på arbejdet eller i skolen... Disse små opmuntringer har hver deres farve, og tilsammen danner de regnbuen i mit liv. Jeg kan ikke altid se den, men den er der!