Fredag, 19. marts 2010 kl. 19:35 / islam

Fører kulten

15 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Tyskere er populære i Indien og Pakistan, men ikke altid af de rigtige årsager. Mange i syd Asien har intet andet end beundring for Hitler og associerer stadig Tyskland med Det Tredje Rige. Hverdagsmødet med kærligheden til alt nazistisk får tyske besøgende til at krumme tæer.

Pakistan er det modsatte af Tyskland. Bjergene ligger i nord, havet i syd, de økonomiske problemer er i vest, og i øst går det godt. Det er ikke svært for en tysker, der bor i Pakistan at vende sig til disse forskelle, men en enkelt forskel er svær at kapere: De fleste folk kan lide Hitler.

Jeg var for nylig ved frisøren, hos en ældre mand der ikke bruger elektriske klippemaskiner. Alt hvad han havde, var en knirkende saks, en kam og en spraybeholder med vand. Han lavede et nydeligt arbejde, men jeg var ikke helt tilfreds.

Jeg sagde: "Jeg ligner Hitler".

Han så på mig i spejlet, gav mig et tilfreds smil, og sagde: "Ja, ja, meget fint".

Jeg besluttede mig for ikke at modsætte mig ham, men tog hjem og prøvede at slippe af med den meget skarpe skilning, han havde givet mig.

Jeg var glad for, at jeg slap for den sædvanlige Hitler konversation. Pakistanere kører altid rundt i emnet, når som helst de taler med tyskere. "Vi er også ariere", siger de, fordi der fandtes en indo-germansk race, ariererne. Ud over det var Hitler et militært geni, tilføjer de.

Til tider er det bedre at forholde sig stille om sin tyske oprindelse. Det skaber forlegenhed, da folk her tror, at de gør os en tjeneste, ved at udtrykke deres beundring for den nazistiske leder. Jeg har en mistanke om, at de fleste indere og pakistanere ikke har nogen ide om, hvad denne mand gjorde. De ser ham som en modig fører, der udfordrede briterne og amerikanerne.

I den islamiske verden, ikke blot i Pakistan, men på tværs fra Iran til det nordlige Afrika, spiller anti- semtisme naturligvis en rolle. Samtaler med tyske besøgende kommer hurtigt til at handle om uretfærdigheden palæstinenserne lider, der fik frarøvet deres land.

Man kan prøve at afkorte sådanne konversationer, som en tysk bekendt af mig for nylig gjorde. Han sagde til en taxi chauffør i Iran, at han skulle holde op med sit sludder, fordi han som mørk hudet person ikke ville have overlevet længe i det nazistiske Tyskland. Taxi chaufføren så forbavset på ham, og sagde: "Men jeg er en arier!"

Alternativet er, at man ønsker, at jorden opsluger en, som da tyske venner besøgte os, mens vi var på besøg hos vor pakistanske familie i London. Ud af den blå luft begyndte en onkel at tale med beundring om Hitler, hans angiveligt militære heltegerninger, og hvordan han førte Tyskland ud af økonomisk elendighed. Vore venner sad bare med forstenede ansigter, og vidste ikke, hvad de skulle sige. Senere undskyldte mine forældre dem.

Jeg ved ikke, hvor denne facination kommer fra, ikke blot for nazisterne, men for alt tysk. De fleste folk er ikke klar over, at dagens Tyskland er meget forskellig fra Det Tredje Rige. Det er ikke overraskende. Mange har aldrig så meget som været i den næste store by i deres eget land, så hvordan skulle de vide, hvordan tingene er i Tyskland nu?

Som resultat heraf skifter pakistanere meget let fra Hitler til Mercedes. For få dage siden kørte en hvid Mercedes bygget i 1970´erne foran mig i centrum af Islamabad, indeholdende en familie på syv personer. På bagsmækken sad et klistermærke med et sort hagekors i en hvid cirkel. Under det stod der: "Jeg kan lide nazisterne".

Det er ikke kun muslimerne, der vedligeholder nazi kulten. For få år siden åbnede en hindu forretningsmand i Indien en restaurant med navnet "Hitler´s Cross", fuldbyrdet med et portræt af Føreren i indgangspartiet. En anden hindu solgte sengetøj dekoreret med hagekors, der ikke havde meget at gøre med det hinduistiske hagekors for lykke. Lagener, puder og dynebetræk blev annonceret som en del af "Nazi kollektionen". Engelske udgaver af Hitler´s "Mein Kampf" kan findes i boghandler i selv de mest afsides liggende dele af Indien. Og indiske skolebøger er kendte for at fejre Hitler som en stor leder.

Engang besøgte min kone og jeg cafeen i det smukke Hotel Imperial i New Delhi. Det har en have med palmer på rad, fremragende te og venlige tjenere i uniform, der genkalder sig kolonitidens æra. En ung mand betjente os. Navneskiltet på hans uniform fangede min interesse, så jeg spurgte ham, hvorfor han havde dette for en indisk mand temmeligt usædvanlige navn. "Åh, mine forældre navngav mig efter en stor historisk person", forklarede han.

Navnet, skrevet med sorte bogstaver på en gylden plade, lød: Adolf.

Torsdag, 18. marts 2010 kl. 04:47 / islam

Erdogan opfordrer tyske tyrkere til ikke at integrere sig

2 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Den tyrkiske regering har angiveligt gjort tyrkisk-tyske politikere vrede ved at invitere dem til en konference i Istanbul, og så opfordre dem til at modstå politisk og social integration i deres adopterede hjemland.

Ved et møde i sidste måned opfordrede den tyrkiske præmiere minister Recep Tayyip Erdogan tyrkere der bor i fremmede lande til at fralægge sig statsborgerskab i deres nye hjemlande - ikke at lade sig integrere, men hellere blive mere politisk aktive, ifølge hjemmesiden for magasinet Der Spiegel.

Ali Ertan Toprak, vice formand for Alevi samfundet i Tyskland, siger til magasinet, at repræsentanter for regeringen har sagt: "Vi må injicere europæisk kultur med tyrkisk".

Erdogan fortalte de mødende lande der ikke tillod todelte statsborgerskaber, at de forbrød sig mod grundlæggende rettigheder, og sammenlignede også Islamofobi med anti-Semitisme.

Deltagere fortalte Spiegel, at Erdogan gentog elementer af sin bredt kritiserede tale i Køln i 2008, i hvilken han sagde: "Assimilering er en forbrydelse mod menneskeheden".

Invitationen til politiske og religiøse ledere af tyrkisk afstamning inkluderede et femstjernet hotel i Istanbul og tilbød at dække deres rejseomkostninger.

titlen på mødet var: "Hvor end en af vore landsmænd er, der er vi også".

Omkring 1.500 tyrkere fra adskillige europæiske lande deltog, inklusive et belgisk parlamentsmedlem og repræsentanter for selskaber og NGO´er.

Mødet var organiseret af Erdogan´s regerende parti AKP, der har konservativt religiøse tendenser, og er blevet kritiseret for at trække væk fra sin sekulære tradition.

Faruk Celik, en minister i Erdogan´s kabinet, beskrev tyske politikere som "mine ærværdige parlamentarikere" og beskrev Erdogan som "vor præmiere minister".

Tyske politikere og religiøse repræsentanter af tyrkisk afstamning var chokerede over den skamløse politiske lobbyisme, og kritiserede skarpt Ankara.

"Det var en absolut klar lobby begivenhed af den tyrkiske regering", siger Ali Ertan Toprak. Han siger, at han er forfærdet over hvor ofte den tyrkiske regering har sagt at tyrkiske tyskere bør repræsentere Tyrkiet´s interesser.

"Hvis modstandere af (Tyrkiet´s) indtræden i EU havde været til stede, så ville de have fået en hel del materiale til deres argumenter", siger Toprak.

Canan Bayram, et tyrkisk født medlem af de Grønne i Berlin´s parlament siger, at hun var rejst til konferencen i rollen som integrations talskvinde for sit parti, men havde insisteret på at betale for sig selv.

"Det var vigtigt for mig at gøre det klart, at jeg som tysk parlamentsmedlem ikke var financieret af den tyrkiske regering", siger hun.

Tidligere medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokraterne og forretningsmand Vural Öger siger: "Den tyrkiske regering burde bekymre sig om Tyrkiet´s interesser i Tyrkiet fremfor at prøve at bruge tyskere af tyrkisk afstamning som deres budbringere". 

Torsdag, 18. marts 2010 kl. 02:42 / islam

Tyrkisk præmiere minister truer med at udvise 100.000 armenere

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Tyrkiet´s præmiere minister har truet med at udvise tusindvis af illegale armenske immigranter efter at amerikanske og svenske lovgivere har vedtaget at stemple de ottomanske tyrkeres drab på armenere under Første Verdenskrig som folkemord.

Det muslimske Tyrkiet, et NATO medlem og kandidat til at optages i EU, hjemkaldte efter de ikke-bindende stemmer tidligere på måneden sine ambassadører fra Washington og Stockholm, og advarede om, at dette efter et århundredes fjendlighed kunne skade de skrøbelige bestræbelser på forsoning med de kristne armenere.

På et spørgsmål i et interview på BBC Turkish sagde den tyrkiske præmiere minister Tayyip Erdogan: "Der bor i øjeblikket 170.000 armenere i vort land. Kun 70.000 af disse er tyrkiske statsborgere, men vi tolererer de resterende 100.000".

"Om nødvendigt kan jeg blive nødt til at bede disse 100.000 om at tage tilbage til deres land, da de ikke er mine landsmænd. Jeg er ikke forpligtet til at beholde dem i mit land".

Kommentatorer har sagt, at den amerikanske stemme kunne påvirke Washington´s brug af Incirlik Air base i det sydøstlige Tyrkiet, der skaffer vital logistisk støtte til amerikanske tropper, der bevæger sig til og fra Irak.

Erdogan´s bemærkninger blev mødt med en barsk reaktion fra Armenien.

"Den slags politiske erklæringer hjælper ikke med at forbedre relationerne mellem de to stater", siger præmiere minister Tigran Sarksyan.

"Jeg er enig i det synspunkt, at når den tyrkiske præmiere minister tillader sig sådanne bemærkninger, så vender begivenhederne i 1915 omgående tilbage i vores hukommelse", tilføjer han.

Tusindvis af illegale armenske immigranter, mestedels kvinder fra de fattige landområder, arbejder som rengøringskoner og i andre ufaglærte jobs i Istanbul, hvor mange slog sig ned efter et jordskælv i deres hjemland i 1988.

Det præcise antal armenske immigranter i Tyrkiet er ukendt. Men tyrkisk-amerikanske grupper siger, at tyrkiske politikere oppuster antallet af illegale arbejdere, og truer med udvisning så snart spændingerne eskalerer mellem Ankara og Yerevan.

Erdogan siger, at armenske immigranter er blevet tilladt at arbejde i Tyrkiet, som en "afbilledelse af vores fredelige tilgang, men vi må have noget til gengæld".

Aris Nalci, en redaktør ved den tyrkisk-armenske ugentlige avis Agos, siger, at det ikke er første gang, at Erdogan er kommet med en sådan bemærkning. "Vi opfatter det ikke som en alvorlig trussel", siger han.