Torsdag, 14. maj 2009 kl. 20:02 / socialisme

Multikulturalisme, Vesten´s selvpåførte nederlag og Islam´s triumf

0 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg vil forsvare alle vestlige lande, men jeg føler mig særligt tilknyttet til Storbritannien, hvilket gør det så meget mere sørgeligt, at se hvor ydmyget denne engang så store nation i øjeblikket er. Det engelske sprog erobrede engang verden. Nu erobrer resten af verden de engelsktalende lande. Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil folk i Singapore kende engelsk, men nationen der skabte det engelske sprog, vil være ophørt med at eksistere.

På samme tid som sharia lov har opnået officiel anerkendelse som del af det britiske juridiske system, og muslimer stolt taler om besejringen af Vesten, er en kvinde blevet arresteret grundet en angiveligt ”racistisk” dukke hun havde i vinduet. I al-Britannien kan en muslimsk mand kræve børnepenge for flere koner og prale om underlæggelsen af landet mens denne reducerer landets traditionelle indbyggere til andenrangs borgere, men man kan ikke have en ”racemæssigt usensitiv” dukke i sit hjem. I al fald ikke hvis man er hvid.

I en undersøgelse fra april 2008 mente hver tredje læge i Storbritannien, at ældre patienter ikke skulle gives gratis behandling, hvis ikke der var mulighed for at det ville virke på længere sigt. På samme tid gives muslimske mænd med mange koner godkendelse til at hæve ekstra velfærdsgoder.

Baronesse Warnock, en indflydelsesrig regeringsrådgiver om etiske spørgsmål foreslår, at ældre der lider af demens, kan have en ”pligt til at dø”, da de er en finansiel byrde for staten. Ældre briter skal dø med eller uden ”opmuntring”, så staten kan få råd til at betale for alle indvandrerne fra Nigeria og Bangladesh, der oversvømmer landet. ”Velfærdsstaten” betyder nu, at de indfødte skal se bedstemor dø, da hun alligevel er ved at blive gammel, og vi har behov for penge til at betale muslimer med mange koner og utallige børn, så de kan føle sig komfortable, mens de koloniserer landet.

Disse begivenheder kan synes urelaterede til hinanden, men det er de ikke. Tag ikke fejl: Chikane af de indfødte for at knuse dem mentalt og ødelægge enhver idé de måtte indeholde og forsvar af landet mod fremme kolonisering, er myndighedernes overlagte strategi og det regerende multikulturelle oligarki, uanset om man identificerer dette med British Labour Party eller E.U.

Det handler selvfølgelig om hele den vestlige verden, ikke bare Storbritannien, men Storbritannien er utvivlsomt det værste eksempel af alle. Jeg er ikke bekendt med arrestationer for ”racistiske” dukker, selv i Sverige, Belgien eller al-Canada, og de er grimme tilfælde af selvmorderisk multikulturalisme. Storbritannien 2009 er ikke længere nationen der gav os Shakespeare, Newton eller Adam Smith; det er verdens største friluftsfængsel, en forstørret marxistisk genopdragelseslejr, en rædselshistorie hvor myndighederne fører kulturel og demografisk krig mod landets indfødte befolkning. De eneste gode nyheder er at jeg har på fornemmelsen, at briterne bliver mere og mere vrede dag for dag, og ikke vil gå stille ind i natten.

Disse destruktive tendenser er dog ikke begrænsede til Storbritannien. I en kommentar til Takuan Seiyo´s seneste essay i sin formidable serie ”Fra Meccania til Atlantis” i The Brussels Journal, lavede den amerikanske læser Queen følgende kommentar om situationen i Californien:

”San Francisco er et TredjeVerden´s toilet. Den har en højere mordrate end New York, og næsten lige så høj som Chicago. Den lugter dårligt (kloakkerne har ikke fungeret i årevis) og er beskidte og nedslidt. Byen har et underskud på 450 millioner dollars, men har for nylig brugt flere hundrede tusinde dollars på en kampagne der skal skaffe illegale indvandrere ID kort, så de gratis kan benytte byens tjenester. Seiyo nævner ikke det værste aspekt af Bologna familie slagtningen: den illegale indvandrermorder var beskyttet fra deportation af et skattefinansieret program, der betalte for afskibningen af illegale crack handlende, gruppevoldtægtsforbryder indvandrere under den kriminelle lavalder til ”gruppehjem” i andre dele af Californien, så F.B.I. Ikke kunne finde dem og deportere dem. De i ”gruppehjemmene” kunne simpelthen bare gå deres vej og returnere til et liv i kriminalitet i San Francisco. Det er bare ærgerligt for Bologna familien, der mistede deres far og to sønner. Man kan undre sig over hvordan en by der mestendels økonomisk er afhængig af turisme, ikke kan se at den ikke vil overleve sin nedtur til Den Tredje Verdens toilet”.

Man sagde i almindelighed tidligere, at tendenser der begynder i Californien før eller senere vil nå resten af U.S.A. Jeg ser ingen grund til at forvente, at denne nedtur vil stoppe under administrationen af præsident Obama, der i en generation har været medlem af en organisation af anti-hvide marxister, dedikerede til at hade landets hvide befolkningsflertal. Dette forekommer udelukkende i vestlige lande med hvidt flertal, eftersom hvide folk i så lang tid er blevet dæmoniserede, at mange af dem tror, at de fortjener den slags nedgørelse.

I modsætning til de absurde påstande om ”Eurocentrisme”, så har europæerne traditionelt været de mindst etnocentristiske folk på planeten, hvilket er hvorfor vi opfandt videnskaber såsom arkæologi, da vi var de eneste der indeholdt lærdommens objektivitet til at gøre dette. Så vi er de mindst etnocentriske på jorden, alligevel er vi de eneste der konstant angribes for etnocentrisme.

Jeg kunne derudover tilføje, at jeg ikke godter mig over tilstanden i U.S.A. Som indikeret i mit essay ”Barack Hussein Obama and the Triumph of Marxism”, var jeg tilsyneladende én af de få europæere, der ikke støttede valget af Obama. Jeg er træt af at se visse amerikanere godte sig over forfaldet i U.S.A, på samme måde som jeg er træt af at se visse amerikanere godte sig over forfaldet i Europa. Hele den vestlige verden er i øjeblikket i forfald, ikke blot i procentvis del af den globale befolkning eller økonomi, men i reelle termer af funktionelle samfund.

Det værende sagt, selv om vestlige lande uden undtagelse synker i knæ under vægten af Den Tredje Verden´s masseindvandring, og i den forbindelse bliver en del af Den Tredje Verden, så synker de ikke lige hurtigt. Med undtagelse af Frankrig, Belgien og muligvis Holland og Sverige, så leder den engelsktalende del af verden opløsningen af Vesten, ideologisk og demografisk. Hele den vestlige verden er syg, men anglosfæren er sygere end de fleste. De engelsktalende lande har stadig de mest dynamiske militærtraditioner i Vesten, men tæller ikke meget, så længe de anvendes til promoveringen af Multikulturalisme i stedet for af beskytte hjemlandet.

Jeg kan ikke se, at anglosfæren har mere ytringsfrihed end kontinentale europæiske lande har. U.S.A. med sin First Amendment har, hvilket er fortræffeligt (så må vi se hvad deres nye præsident, har tænkt sig at gøre ved det), men al-Canada er ravende gale og Storbritannien er en multikulturel bananrepublik. Australien og New Zealand kunne være en del af Stor Kina omkring midten af århundredet. Måske vil de være mere velstående end Frankrig vil være som del af Stor Algeriet eller U.S.A. som en del af Stor Mexico, men de vil være asiater, ikke vestlige.

Jeg er ikke sikker på, hvorfor det står så skidt til med anglosfæren. I tilfældet Storbritannien har jeg mistanke om, at det delvist skyldes et Post Imperialistisk Stress Syndrom, for en nation der engang regerede meget af verden, og nu ikke kan s meget som regere sine egne forstæder. Imperiet var deres identitet. Meget af det samme kan siges om Frankrig. Faktisk har jeg mistanke om, at én af deres motivationer for at støtte det rædsomme E.U. projekt, var for at genoprette noget af fortidens storhed i én eller anden form.

Dette kan dog ikke forklare handlingerne hos U.S.A., der stadig er verdens største magt, selvom dette måske ikke varer evigt. Der findes én eller anden form for universel national erklæringsidé, med rødder der rækker tilbage til Oplysningstiden på spil her. Det er konceptet, at landet ikke er en nation baseret på delt arv, men en abstrakt entitet der kan sammenbindes med absolut hvem som helst, lidt ligesom en udvidet videoklub. Hvis man hævder, at U.S.A. er en universel nation, og at Hamas støttende muslimer, med hvilke vestlige absolut intet har til fælles, kan og bør importeres til U.S.A., så støtter man et konceptet om national erklæringsidé. Denne idé vil før eller siden dræbe U.S.A., som vi engang kendte det.

Den vestlige elite er dedikerede post nationale globalister. E.U.´s oligarker ønsker at importere 50 millioner afrikanere, derudover at åbne grænserne til E.U. for at inkludere muslimer fra Nordafrika og Mellemøsten. So jeg tidligere har dokumenteret i mine essays, så er der tale om en planlagt ødelæggelse af alle europæiske og faktisk alle vestlige nationalstater gennem transnationale organisationer såsom E.U. og F.N. i samarbejde med multikulturalisterne. Der er intet tilfældigt ved dette. Vi må principielt støtte alle europæiske patrioter, der kæmper for deres land og værdighed, på den betingelse at de ikke hyller totalitære ideologier. Vi er alle i samme båd.

Som vi ved, så er en ”nazist” i vore dage ikke én af muslimerne eller én fra det venstreorienterede heppekor, der råber ”Død over jøderne!” i Europa´s gader; det er enhver hvid person der ikke på kommando lægger sig ned og dør. Hvis vi ikke lægger os ned og dør, så må vi være nazister. Vi er jo trods alt europæere.

Europæerne har lært de forkerte lektier af nazismen. Eksempelvis promoverer E.U. nu aktivt og med fuldt overlæg islamisk immigration til Europa i millionvis, vel vidende at de gradvist vil erstatte de oprindelige indbyggere på kontinentet. De ved også, at de folk der flytter ind, har en kultur af ekstrem anti-semitisme og foragter kristendommen, præcist som nazisterne gjorde. Eurabianismen har på nogle områder foruroligende ligheder med nazismen om med kommunismen på andre måder. E.U. promoverer Lebensraum for det nye herrefolk i Europa, på samme måde som nazisterne gjorde. De er kun uenige om hvilket herrefolk der skal promoveres. Genopstandelsen af voldelig anti-semitisme er det direkte resultat af politikkerne i E.U. og de nationalpolitiske eliter. At høre dem afsværge andre som ”fascister”, er det ultimative fupnummer.

E.U. er i øjeblikket planetens mest ondskabsfulde organisation, som et institutionaliseret angreb på selve de indfødtes eksistens på et helt kontinent, den mest indflydelsesrige og kreative civilisation i menneskelig historie. E.U. er en organiseret kriminel handling mod menneskeheden, og vi burde støtte absolut alt, der kan underminere E.U., såvel som globalisme og multikulturalisme over hele den vestlige verden.

Det værende sagt, så er den engelsktalende verden, med U.S.A. i særdeleshed, ansvarlig for at hylle én af vor tids farligste ideer: national erklæringsidé. Alle fra Saudi Arabien til Somalia kan angiveligt importeres til U.S.A., og det amerikanske politiske system bør eksporteres til andre kulturer, om nødvendigt med magt. U.S.A. skulle angiveligt være en ”universel nation”, men sådan noget findes ikke. Under Obama frygter jeg, at U.S.A. ikke længere vil være frihedens land, hjemlandet for de brave, men snarere en global gennemtvinger af ikke-diskrimination og mangfoldighed, Det Multikulturelle Imperium. Nogle vil argumentere, at dette allerede var tilfældet under Clinton og Bush, men det er i al fald helt sikkert tilfældet nu.

E.U. er en anden slags multikulturelt imperium, selvom det også hyller en form for national erklæringsidé. Jeg har mistanke om, at ideen ultimativt kan dateres tilbage til nogle af de værre dele af oplysningstanken. Franskmændene der for en stor dels vedkommende har skabt det ideologiske og bureaukratiske grundlag for E.U., har deres egne ideer om assimilation af folk fra hele verden. De af os der lever i Vesteuropa, har dermed det uheld at være udsat for indflydelsen af ikke mindre end to multikulturelle imperier på samme tid.

Den ”konservative” franske præsident Sarkozy, der priste det arabiske sprog som sproget af videnskab og høj civilisation efter at millioner af franskmænd stemte på ham, i det håb at han ville forsvare Frankrig og den franske kultur, har erklæret, at det er franskmændenes pligt at blive mindre franske, kulturelt og genetisk, og at staten aggressivt burde promovere denne agenda. Multikulturalismens mål er at ødelægge en tidligere stor europæisk nation til en islamisk domineret tredjeverdens entitet. Tag ikke fejl: Det er hvad multikulturalisterne har liggende til os, hvis ikke vi stopper dem.