Bloggen lukker, Læs mere

Lotte og Mads' danse-blog

Torsdag, 29. oktober 2009 kl. 00:38 / vild med dans

Lotte’s drøm går i opfyldelse

9 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hej alle

 

For os har de sidste par uger været helt fantastiske. Det hårde arbejde i træningslokalet er virkelig begyndt at give pote om fredagen. Det er helt fantastisk, at mærke den opbakning som rigtig mange af jer giver os – det giver os en kæmpe motivation.

 

Som danselærer må jeg indrømme, at jeg meget stolt af Lotte. At komme fra en helt anden verden, som er så langt fra danseverdenen, som man kan komme og så til at udvikle sig til at kunne danse sådan en rumba som Lotte præsterede i fredags er for sejt. Det er netop det ”Vild med dans !” handler om - ikke at have nogen tilknytning til dans, men at være på topniveau med noget andet for derefter at blive god til at danse.

 

I denne uge har vi arbejdet ekstra hårdt på de to danse, som vi skal danse på fredag. Lotte har fra starten af ”Vild med dans!” ønsket sig at danse Vals, det kan man virkelig mærke i træningslokalet – det er super fedt. Lotte elsker virkelig Valsen og man kan mærke på hende, at det er en stor drøm, som går i opfyldelse. Udover Vals træner vi også på Paso Double, som vi skal danse som holddans.

 

I denne uge har vi også været 2 dage i Odense, da Lotte har deltaget i DM i svømning. Hold da op hvor svømmer Lotte bare stærkt. 100 meter på under 55 sekunder. Når man er sammen med Lotte til hverdag, tænker man slet ikke over, at hun jo egentlig er verdens bedste – Lotte er bare Lotte – så meget nede på jorden som man kan komme. Når man så ser hende stå og varme op til et DM, bliver man klar over hvilken fantastisk atlet, hun egentlig er. Fantastisk fokuseret og målrettet. Efter de indledende heats havde hun endda overskud til at tage ud i træningslokalet og træne Vals og Paso Double. Det var super fedt at opleve et svømmestævne – publikum giver virkelig en fed stemning i en svømmehal.

 

For os er ”Vild med dans!” en kæmpe oplevelse og vi vil gøre alt hvad vi kan, for at blive så gode som mulig og give jer et fedt show på fredag. Vi håber, at i vil heppe på os.

 

Vi ses på fredag til endnu en fantastisk aften på dansegulvet!

 

Kram

Lotte og Mads

picture.php.jpeg

Søndag, 18. oktober 2009 kl. 23:35 / vild med dans

Lotte er klar til nærkontakt i en sensuel Rumba

13 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Hvor var det bare fedt i fredags. Vi havde trænet meget hårdt hele ugen, da vi havde et klart mål om, at vi bare ville vise dommerne, hvor meget vi egentlig kan. Hele aftenen gik perfekt og vi nød virkelig at danse Samba og Wiener Vals. Da dommerne gav os vores første 7 taller, var vi bare så glade og jublede for vildt.

 

Men uden alle jer som har stemt på os, da dommerne ikke troede på os, ville vi nok ikke være, hvor vi er nu. Vi skylder jer en kæmpe tak. I skal vide, at vi hver eneste dag træner alt hvad vi kan, for at blive ved med at kunne give jer et fedt show om fredagen. Tusinde tak for støtten og vi håber, at i bliver ved med at støtte os.

 

Dansens verden er meget langt væk fra den verden, hvor Lotte normalt befinder sig i. Derfor er der specielt for Lotte så mange nye ting, hun på meget kort tid har skullet vende sig til. Hvor skuespillerne er vandt til at performe og musikerne har musikforståelse har Lottes udgangspunkt været 0. Men på godt 2 måneder har hun rykket sig så meget. Der er kommet meget mere rytme og udstråling, men vi arbejder stadig meget hårdt på at udvikle os endnu mere. Vi elsker at arbejde hårdt og vi vil det så meget. Det er jo lige præcist det som ”Vild med dans!” handler om. At en ikke danser bliver danser.

 

Nu er vi gået i gang med Rumba. Lotte finder sig rigtig godt tilpas i Rumba, da hun er vild med bevægelserne og stemningen.  Mads har lavet en meget svær og krævende koreografi, så vi knokler på livet løs. Koreografien giver virkelig anledning til nærkontakt og Lotte har smidt alle hæmninger og giver den gas. Stemningen er helt i top og vi gør alt hvad vi kan, for at vi på fredag kan give den max gas. Vi vil så gerne komme langt i ”Vild med dans!” og bevise at verden bedste svømmer bliver en lækker danser.

 

Vi glæder os til at danse for jer på fredag.

 

Kram Lotte og Mads

picture.php.jpeg

Søndag, 11. oktober 2009 kl. 23:01 / vild med dans

Duften af Rio De Janeiro og Samba-fest!

17 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det var så fedt at danse Argentinsk Tango i fredags og specielt synes vi, det var fedt at få lov at danse til sangen fra James Bond. Vi er så glade for, at i kunne lide vores show og stemte os videre i ”Vild med dans!”. I skal vide, at vi er meget glade og ydmyg over for de stemmer vi får. Vi vil gøre alt for at give jer det største samba show på fredag.

 

I år 2016 skal Lotte muligvis forsvare de danske farver til OL i Rio De Janeiro. Men allerede her i weekenden har hun fået en lille smagsprøve på, hvordan man danser den brasilianske Samba. Det har været sjovt og fuld af god energi. Men Lotte kan ikke bruge mange af de ting, som hun bruger når hun vinder guld i 800 meter crawl. Teknikken er som nat og dag i forhold til Samba.

 

I Crawl skal man vende fødderne lidt ind – i Samba skal de vende lidt ud.

I Crawl  skal man være stærk og spændt i maven og hofterne – i Samba skal de være frie og bevægelige.

I Crawl skal man bare være hurtigst – i Samba skal man have en forståelse af rytmer, bevægelser og historien.

 

Der er langt fra Crawl til Samba, men her i weekenden har man virkelig kunnet mærke verdensmesteren i Lotte. Hun VIL vinde og kæmper med teknik, udstråling og en svær koreografi. Vi vil begge gøre alt for at overbevise dommerne og give publikum en fed Samba-fest.

 

Vi glæder os til at have den fedeste Samba-fest sammen med jer på fredag.

 

Kram

Lotte og Mads

picture.php.jpeg

1
23Næste »



dans2009