Lørdag, 15. august 2009 kl. 22:25 / underholdning
Det er nu hyggeligt at se Barnaby! Og især på sådan en stormfuld og mørk lørdag aften. Det har rigtig været efterår i dag, i hvert fald hvor jeg bor, lige bortset fra at temperaturen har været oppe på 20- et-eller-andet ;-)
Men det jeg vil sige er at jeg synes man sagtens kan være ung og vælge at blive hjemme fra byen og nattelivet en lørdag aften, og så hygge sig i godt selskab med Barnaby.
Serien er jo indbegrebet af hygge, og man får lov til at se skuespillere, der ligner helt almindelige mennesker, og så den her engelske underfundighed! Jeg kan godt lide figuren Barnaby, for han er sådan en hyggelig onkel, og han er afdæmpet som helt.
Jeg ved ikke om der er mange unge der ser kriminalkommissæren. Jeg vælger i hvert fald ind imellem det hektiske/ overfladiske (?) gå-i-byen liv fra og vælger en aften på sofaen i hans selskab. Uuh, det er hygge :-)
Er jeg alene om at se Barnaby eller hvordan har I det...?
Torsdag, 13. august 2009 kl. 19:01 / dagbog, følelser, tanker
Jeg er så fuld af følelser, at jeg har svært ved at navngive dem. De bevæger sig i hele min krop. Samtidig er mit hoved fyldt med tanker der farer lige så hurtigt rundt. Det har medført en rastløshed, og jeg kan ikke følge med. Måske det er nemmere at få et overblik over hvad årsagen er, hvis jeg opridser nogle af tankerne her:
Jeg tænker bl.a. på at jeg er gået fra min kæreste, der ikke helt var den rigtige for mig... men alligevel var det i to år?! Vi havde et velfungerende forhold. Han gav mig tryghed, omsorg, stabilitet, og af og til var jeg også forelsket i ham Men den følelse slukkes hurtigt når man aldrig får at vide det er gengældt. Han har aldrig sagt han elskede mig. Ja, han kunne faktisk ikke beskrive hvad han følte for mig. Han holdt af mig på sin helt egen maskuline, tavse måde.
Til sidst måtte jeg gøre op med mig selv om det var det rigtige for mig, - denne skønne mand, som havde utrolig svært ved at udtrykke sine følelser og åbne sig op overfor mig.
Jeg er kun 25 år, og jeg vil møde en der ser på mig, høre det jeg siger, og brænder efter at vide mere om mig. Jeg vil være smask forelsket. Ellers kan det være lige meget.
Det er måske meget ungt, naivt og lyserødt. Men hvis jeg ikke har lov at drømme om en berusende og altoverskyggende kærlighed til et andet menneske, der vel at mærke gengælder det, så er det hele da virkelig trist. Det er jo forventningen om dette, der gør at jeg er håbefuld.
Jeg tænker også på hvordan det bliver at flytte til Århus. Jeg glæder mig meget og kan næsten ikke vente. Jeg skal forhåbentlig starte på sygeplejerske uddannelsen til næste sommer. Der går dog mindst 9 måneder endnu før jeg flytter derop, da jeg skal arbejde og have sparet en masse penge op. Hmm... Måske jeg bliver rigtig ensom og isoleret - eller måske jeg finder ud af at jeg passer ind perfekt ind? Jeg er fortrøstningsfuld og tror nu nok det skal blive godt. Jeg er så spændt på at møde nye mennesker, få nye venskaber og nye oplevelser. Århus nu nu nu!
Jeg kan heller ikke lade være med at spekulere på om jeg nogensinde får A. at se igen. Det var jo en lille smule pga. ham jeg gik fra min x-kæreste. Han kom bare lige pludselig og fortalte mig jeg var dejlig, og at han gerne ville lære mig at kende. Der fik han rigtig skabt røre i dammen. Jeg må da nok indrømme jeg tænker lidt på ham hver dag. Og det til trods for at jeg nu ikke har hørt fra ham i snart to uger. Men jeg tænker nok mest på hvad der kunne være sket. Det er jo uvisheden om dette der er frustrerende... Han var bare så sød og dejlig. Jeg håber sådan vi kan samle den op og prøve igen når han kommer hjem fra ferie. Fingrene forbliver i hvert fald krydset.
Jeg har også brugt hele dagen i min nye lejlighed. Persiennerne og reolerne blev hængt op, jeg fik sat lamper op og malet det sidste. Det er faktisk gået hen og er blevet en ganske hyggelig lejlighed, og jeg regner med jeg nok skal falde godt til. Det bliver lidt mærkeligt at skulle bo selv igen. Men jeg tror ikke jeg bliver ensom. Nu er det jo kun for et år, måske mindre tid, så jeg tror ikke det bliver slemt.
Okay, faktisk er det jo ikke så mange tanker. Men de forårsager bare at jeg føler en masse på en gang. En dag føler jeg mig på toppen, er sprængfuld af energi og kan klare alt. Den næste dag føler jeg mig tappet for gårsdagens energi, og kan slet ikke få samlet mig selv op. Jeg tror det er et udtryk for kedsomhed blandet med min i forvejen stærke rastløshed. Jeg har dog flest af de gode dage, og jeg føler mig også ret sikker på at det hele nok skal gå op i en højere enhed. Gør det som regel :-)
Onsdag, 12. august 2009 kl. 00:41 / mænd, tanker
Ak ak ak.. Jeg har nu forsøgt mig med netdating. Det er nu altså mest for at se om jeg kan få en god flirt med en sød fyr :-)
Men altså, jeg oprettede en profil, skrev et par ord om mig selv og uploadede et billede. Derefter begyndte brevene at dumpe ind i min online postkasse. "Yes" tænkte jeg, "nu bliver det spændende at skulle vælge og vrage mellem lækre mænd".... Hvor blev jeg skuffet!!Hvorfor er det at en masse mænd sidder et sted derude og sender standard beskeder som "Skal vi ses og være frække" og "Hvis det er rigtigt at vi bliver hvad vi spiser, så kunne jeg vågne op som dig i morgen"??? Tror de selv helt seriøst at kvinder falder for sådan et brev?! Endvidere kalder de sig for "sundoglækker", "den du vil have", "den hvide hingst", "need girls" og den værste - "slavetøs" der spørger om man har lyst at skrive med ham. Jamen altså det er jo håbløst... Det var ikke lige sådanne mænd der var i mine tanker, da jeg spændt og forhåbningsfuld oprettede en profil. Mænds hovder må da så absolut være jordens største mysterium... næst efter kvindernes selvfølgelig ;-)
