Tirsdag, 25. august 2009 kl. 17:24 / frø gravid tis
Kan jeg blive mor til en frø?
1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Man skulle tro at ens graviditet gjorde at man blev en smule skånet på sit arbejde, men på Go'morgen Danmark er det lige det modsatte...her man bliver man forsøgsdyr!
Lad mig prøve at beskrive hvordan:
Første forsøg: spyt i et glas, send det til USA, få kortlagt hele din genetiske profil og kom i studiet og fortæl hele Danmark om det på tv. Og fortæl helst også at du er gravid - selvom hele din omgangskreds ikke ved det endnu.
Andet forsøg: få taget et billede af dine nye flotte pigmentpletter i ansigtet, så seerne kan lære lidt om hvordan man beskytter sig bedst når man er gravid og hormonerne flyver.
Tredie (og bedste) forsøg: tis i et glas, send en taxa forbi din bopæl og lever en halv dl. tis i et glas. For at det...selvfølgelig...kan blive hældt ud over en frø! For vi skal da se om frøen så også bliver gravid, det er da helt normalt? Og selvfølgelig skal vi også lige høre at tissen er leveret 'fra vores kollega Mathilde der er i 7.måned'. (tak Anders Breinholt) - Og her kiggede min kæreste så på mig og sagde lidt tørt: "Er det dit tis der står på bordet inde i studiet?" ...efterfulgt af en veninde der skrev en sms :"jeg har lige set dit tis blive hældt ud over en frø - har du tænkt på at det betyder du kan blive mor til en frø?". Og så var det jeg tænkte... hvor langt skal man gå for at hjælpe sin arbejdsplads? Er jeg blevet reduceret til en gravid forsøgsdyr i kampen for seertallene? Vil min gravskrift lyde: "Mathilde, ofrede sig for sit arbejde: leverede væsker og pletter uden at sige et 'kvæk'."
Men så forlod alle de negative tanker mig med ét...for tænk, tænk hvis det her betød at jeg blev mor til en prins!
SE FORSØGET HER: http://go.tv2.dk/video.php/id-24441621.html
SE RESULTATET HER:http://go.tv2.dk/video.php/id-24492109.html
1 kommentar
Indlægget er lukket for flere kommentarer.