Bloggen lukker, Læs mere

Michael Mørkøvs blog

Lørdag, 10. oktober 2009 kl. 22:47 / cykling, dagbog, sport

Genindkaldt.

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Egentligt havde jeg sammen med min sports direktør, vejleder og træner Bradley Mcgee, aftalt at min første sæson som Saxobank rytter, allerede skulle ende den 30. August med éndages løbet Châteauroux Classic de l´Indre.

Hidtil forløb det også efter planen, og sæsonen sluttede oven i købet med personligt succes, da jeg netop i Chârteauroux  Classic, fik spurtet mig til årets første top 10. Placering. Mere præcist en 7. Plads efter en solid hjælp fra min ven Jonathan Bellis – Tænker efterhånden på ham og hans familie hver dag, da han som følge af et trafik uheld stadig ligger i koma –

De første 13 dage af september brugte jeg i min lejlighed i Luxembourg, uden en eneste cykeltur og et eneste trænings pas. Det er sjælet jeg holder sådanne pauser, men når jeg har besluttet mig for at det er det bedst, nyder jeg det.

Den 13. september drog jeg til Livigno på højdetræningslejr, her stødte jeg til banelandsholdet og var der indtil den 4. oktober, altså præcis 3 uger. Det var som altid hyggeligt at være på lejr med baneholdet. Vi var kun 5 ryttere af sted denne gang, da Casper Jørgensen stadig er knæ skadet og Jens-Erik Madsen og Alex Rasmussen endnu begge havde løb at køre for hver deres hold. Træningsmæssigt havde jeg dog strenge ordrer fra Bradley, om kun at køre max. 4 timer om dagen og at jeg skulle holde mig i de laveste træningszoner muligt, for stille og roligt bygge formen op mod vinterens 6-dagesløb og ikke mindst næste års landevejs sæson. Det gik som planlagt, vi havde en god lejr og jeg syntes selv jeg fik et godt udbytte med fra Livigno.

Da jeg vendte hjem til Luxembourg igen mandag den 4. oktober, var planen at jeg skulle fortsætte den lette træning et par uger endnu, før der skulle bygges videre på. Men allerede tirsdag aften ringede Kim Andersen og spurgte om jeg havde mulighed for at køre til Paris onsdag for at deltage i Paris- Bourgers torsdag og Paris- Tours søndag. Jeg kan ikke sige nej til cykelløb, jeg elsker at køre løb og være ude med holdet, så efter en snak med Bradley, besluttede vi at jeg godt kunne drage til Frankrig for at genoptage sæsonen.  J

Grunden til at holdet pludseligt fik brug for mig her til slut, er et ualmindeligt stort mandefald blandt rytterne mod slutningen af sæsonen, mange har allerede sluttet sæsonen og en stor del af de ryttere som var ment deltagelse i disse løb er blevet syge. Det er aldrig sjovt at køre løb når man ikke er i form, men som Lars Bak meget rigtigt siger det, kan jeg jo lure ruten og svingene af, til de kommende år, når det netop er de løb jeg satser på.

Det er en lidt underlig start opstilling vi har i morgen, holdet består af Marcus Ljungqvist, Kurt-Asle Arvesen, JJ Haedo, Lars Bak, Lasse Bøchman og mig selv.

Ud af os 6 er vi kun 2 der køre for Saxobank i 2010, JJ Haedo og mig selv. Marcus indstiller karrieren, Kurt skifter til det nye Team Sky, Lars skifter til Columbia, ligesom Lasse også forlader holdet. Min første sæson med Saxobank er gået stærkt og jeg har køre flere løb med nogle, end andre, men ens for alle 4 er at de er nogle gode kammerater, som jeg rigtigt gerne havde kørt på hold med i fremtiden også.

-Michael

Livigno træningslejr med banelandsholdet

Tirsdag, 14. juli 2009 kl. 19:48 / cykling, sport, tour de france

Cavendish, hvem ellers...

1 kommentar | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Han er på toppen, han er suveræn og ingen kan slå ham. Jeg beundre hans spurt og ikke mindst hans imponerende ”tog” (hjælpere). Columbia-HTC har et fantastisk hold til disse spurter. Når de beslutter sig for at dagens udbrud skal køres ind, sætter de gerne Bert Grabsch og Bernhard Eisel frem, de køre en jævn fart indtil de bliver suppleret af Michael Rogers og Kim Kirchen. De arbejder indtil 3-4 km fra mål, hvor så George Hincapie og Tony Martin tager over, de forcere farten og strækker feltet ud, med ca. 400m til mål, er Mark Renshaw klar til at åbne spurten, han spurter indtil han bliver overhalet af Mark Cavendish, som indtil nu i årets tour, har vundet 100% af  de spurter han har deltaget i…!

Jeg har selv kørt mod Cavendish i flere år, han og jeg har samme alder og er derfor støt på hinanden flere gange siden drenge årene. Mest på banen, hvor jeg sammen med Alex Rasmussen tit har kørt mod et Engelsk par inkluderet Cavendish. Han blev godt nok verdensmester før Alex og jeg, men vi har aldrig haft synderlige problemer med at slå ham i parløbs disciplin. Derfor har det for mig, de seneste år, været svært at forstå hvor god han er på landevejen, men specielt i år, er jeg kommet til erkendelsen, han er ikke kun heldig, han er fantastisk god.

 

Tilslut vil jeg mindes min Far, han sov stille ind i 2007, som følge af kræft, på denne dag, den Franske nationaldag. Mens jeg med banelandsholdet forberede mig i Kina, frem mod de Olympiske Lege.

-Michael

Tirsdag, 7. juli 2009 kl. 09:21 / cykling, sport, tour de france

Det er DET man venter på!

4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Siden 1. Juli har jeg befundet mig I en meget forlandt skisports by langt oppe på et bjerg I Østrig, her er jeg på højdetræningslejr med det danske banelandshold. Forberedelserne er i fuld gang mod forårets VM på hjemmebanen i Ballerup, og da jeg ikke har nogle løb for Saxobank under Touren var det en perfekt mulighed at tilslutte mig det banelandshold jeg efterhånden har været en del af i en årrække.

Da dagens træning er veloverstået og vi sætter os til at se Tourens 3. etape, syntes der langt til mål. Men så sker der DET man venter på, Columbia-HTC splitter feltet ad i sidevinden, at se sådan et “move” live, er bare fantastisk og præcis det der gør cykelløb så uforudsigeligt og interessant. Ligeså imponerende var det da Lucky Luke i gult var hurtig på aftrækkeren, og kørte op til de forreste på et split sekund - dog blødte mit Saxobank hjerte da de resterende 8 ryttere blev afstraffet og måtte på overarbejde, da de allerede havde leveret en sublim indsats tidligere på etapen. Medmindre Armstrong gemmer noget i ærmet, tror jeg næppe de 41 sekunder er særligt kostbare for de 2 brødre, som nok skal være der senere i løbet når det er Schleck time…

-Michael Mørkøv




Tour de France