Tirsdag, 7. juli 2009 kl. 09:21 / cykling, sport, tour de france
Det er DET man venter på!
4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Siden 1. Juli har jeg befundet mig I en meget forlandt skisports by langt oppe på et bjerg I Østrig, her er jeg på højdetræningslejr med det danske banelandshold. Forberedelserne er i fuld gang mod forårets VM på hjemmebanen i Ballerup, og da jeg ikke har nogle løb for Saxobank under Touren var det en perfekt mulighed at tilslutte mig det banelandshold jeg efterhånden har været en del af i en årrække.
Da dagens træning er veloverstået og vi sætter os til at se Tourens 3. etape, syntes der langt til mål. Men så sker der DET man venter på, Columbia-HTC splitter feltet ad i sidevinden, at se sådan et “move” live, er bare fantastisk og præcis det der gør cykelløb så uforudsigeligt og interessant. Ligeså imponerende var det da Lucky Luke i gult var hurtig på aftrækkeren, og kørte op til de forreste på et split sekund - dog blødte mit Saxobank hjerte da de resterende 8 ryttere blev afstraffet og måtte på overarbejde, da de allerede havde leveret en sublim indsats tidligere på etapen. Medmindre Armstrong gemmer noget i ærmet, tror jeg næppe de 41 sekunder er særligt kostbare for de 2 brødre, som nok skal være der senere i løbet når det er Schleck time…
-Michael Mørkøv
4 kommentarer
Vil give dig ret, det var fantastisk at se på, lige meget hvem man holder med. At Astanas "taktik" så blev fuldstændig udstillet, blev det jo ikke dårligere af :)
Mon ikke Lucky Luke, Jens, Gustav og resten af dieselmotorerne giver den så meget gas idag at Schleck-brødrene holder sig til i klassementet. Det håber jeg.
:-) Lise Bonde.
Indlægget er lukket for flere kommentarer.