Bloggen lukker, Læs mere

Mikkel Carøe

Lørdag, 24. juli 2010 kl. 21:59 / tour de france, tv2, tv2 blog

Andy tabte Touren med sølle 429 meter

10 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

De er berømte. De er berygtede. Marginalerne, altså. Og de har bestemt ikke været på Andy Schlecks side.

Andy Schleck taber Touren med 39 sekunder. Sølle 39 sekunder.

Ifølge min lommeregner svarer det til 429 meter. Sølle 429 meter.

De 429 meter bliver endnu mere sølle med tanke på, at Tour_feltet inden etapen til Paris har kørt 3539,5 KILOmeter.  

Contador har med en gennemsnitshastighed på 39,65 km/t brugt 89 timer 16 minutter og 27 sekunder i sadlen. Det er 4 timer 26 minutter og 26 sekunder mindre end klassementets agterlanterne, Adriano Malori fra Lampre.

Med andre ord er der 175 kilometer og 956 meter mellem Contador og Malori.

Men selvom Andy Schleck altså manglede 429 meter, så kan han tage mange positive ting med fra Tour de France 2010. Og måske det næste år er Andys tur til at marginalerne på sin side...?



10 kommentarer


1. martin2712 25-07-2010 00:05Rapportér/anmeld
Andy finder næppe en Tour rute der favorisere ham mere end den i år hvor han i stedet for en ekstra enkelstart skulle køre på brosten som han er god til.
2. jacobreuther 25-07-2010 08:12Rapportér/anmeld
Til gengæld var han også kun ca. 800 meter fra 'kun' at blive nummer 3!!!

Sådan kan man jo blive ved og ved og ved...
3. kim17051981 25-07-2010 09:38Rapportér/anmeld
Der skal ikke herske nogen tvivl om at hans præstation i år er flot men har i mine øjne også virket underligt arrogant. På prologen gider han ikke kører og mister dyrebare sekunder, han udtaler at der ikke er andre end Contador der kan true ham og derfor kører han kun efter ham osv. Vi skal altså ikke glemme at havde de ikke smidt Menchov på Tourmalethavde han taget røven på alle igår og gået i front! Det klæder ham ikke at være småarrogant og til allersidst skal vi altså ikke glemme at jo han kørte en god enkeltstart igår MEN, og det er et STORT MEN, Contador kørte nærmest skræmmende under standard igår og derfor var det spændende..på en normal dag havde Contador taget 1½-2 min på ham...så manden er altså ikke bedre ligeud...stadigvæk selvom visse kommentatorer tror manden er guds gave til en enkeltstart lige pludselig..

Men som sagt stadig flot han bliver nummer 2...han skal nok bare mere på vagt og realistisk næste år..og satse mere i bjergene
4. huxtable 25-07-2010 09:51Rapportér/anmeld
Så vidt jeg husker det, var det faktisk Andys bror Frank Schleck, der jo styrtede tidligt i løbet med det for cyklesporten typiske brækkede kraveben, der var favouritten på Team Saxo Banks hold.

Næste år er der et nyt Tour de France, og her tror jeg at Andy Schleck vil være helt anderledes klar end i år. Jeg må dog stadigvæk berømme Andy for hans iver, vilje og ikke mindst mod på Col du Tourmalet etapen, hvor de fleste af os der fulgte løbet på TV, havde regnet med at Andy ville køre Alberto Contador agterud de sidste mange kilometer - op mod toppen af dette berømte i Touren skrækindjagende stejle bjerg. Men det lykkedes ikke, og i stedet forærede Contador Andy en etapesejr, da de begge "trillede" i mål.

Hvis og hvis, min røv var spids?

Touren 2010 fik sin værdige og rigtige vinder. Contador sad i går utroligt stille og helt uden usikkerhed eller slingren på cyklen, som om han var blevet klistret fast til den, og det var tydeligt, da Andy kom ud på de 30 km., at kræfterne var helt opbrugt, mens Contador hamrede afsted mod målet for tidskørslen som sejrherre,

Vi skal dog ikke glemme Cantalaras kanontid på samme tidskørsel- og enkeltstart. Det kan han Cantalara, selv om han jo ikke var- eller er en trussel for den samlede stilling og afslutningen af Le Tour de France 2010 i dag i byernes by Paris med den traditionelle rundstrækning som skal gennemkøres, så vidt jeg husker 10 gange.
5. danielpoulzen 25-07-2010 23:32Rapportér/anmeld
ingen tvivl! andy er stærk! men contador havde rigtigt nok marginalerne på sin side.... og det er en fantastisk duel mellem de 2 - spanien vs. luxembourg, ungdom vs. rutine, viljekraft vs. explosivitet, men andre ord: schleck vs. contador! tror at de næste 3-5 års tid vil de 2 være rivaler som ingen kan følge.

og ja, menchov var tæt på, men der er en grund til at han ikke nåede ham, nemlig andys evner......
6. tvtoo 26-07-2010 11:07Rapportér/anmeld
Citat: "Andy Schleck taber Touren med 39 sekunder. Sølle 429 sekunder."

39 eller 429 sekunder?
7. ce61 26-07-2010 17:55Rapportér/anmeld
Andy vinder aldrig tour'en.
Hård påstand, men .......

Og der skal ikke herske tvivl om, at jeg synes han kørte en fantastisk flot tur. Jeg tror bare han bliver vores tids Poulidor/Zoetemelk/Van Impe/Ulrich. Fremragende ryttere - men altså ikke champs - "kun" runners up som vinderne har stor respekt for !

Om nogle år, så tror jeg at man kigger tilbage på 2010 med den konstatering, at Andy i 2010 ikke kendte sin besøgelsestid da muligheden var størst.

1.
Ruten var skræddersyet til Andy. Kun en enkeltstart, bjergetaperne i den rigtige rækkefølge, suveræn 1. uge for hans Saxo bank hold.
2.
Han kunne køre egen chance uden "broderlig" hensyntagen.
3.
Da han mistede tid (delvis af egen årsag), så reddede Cancellara ham og fik neutraliseret etapen.
4.
Den eneste "rigtige" konkurrent, var ikke på toppen på afgørende tidspunkter - men der slog han ikke til.
5.
Hans hold var rimeligt kørende. Det var Astana ikke på afgørende tidspunkter.
6.
Han vandt tid på Contador's uheld på det eneste "legale" tidspunkt. For uheld og styrt var accepteret på brostene.
7.
Han begik en KØREFEJL da han skulle rykke fra Contador.
Her tabte han reelt tour'en, for han gik fra plus 31 sek til minus 8 sek. Pudsigt nok, den margin han tabte touren med.
8.
Konkurrentfeltet var ikke så stærkt. De 3-4 næste var reelt ikke stærke trusler.
9.
Han skulle have læst Armstrongs bog. Every second counts. Også dem man smider på prologen!

men .... tiden må vise hvad der sker.
Og uanset hvad, så er der mange store tour'e i vente.

Ps.
Meget kan man mene om Sastre. Han bliver aldrig lige så stor som andy bliver. Men han vandt Tour'en den ene gang hvor omstændighederne gjorde det muligt for ham. Det aftvinger en del respekt.
8. facts10 28-07-2010 13:21Rapportér/anmeld
Utroligt efter så lang en tur.
9. spralleralle 30-07-2010 00:31Rapportér/anmeld
#1

Andy er ikke godt på brosten.. det er naivt at sige det. Han havde med Cancelarra, Breschel, O'Grady og Voigt et godt hold, så han kan tage fordel, men han er ikke lige frem tom boonen selv, når det gælder brostenene.
10. spralleralle 30-07-2010 00:35Rapportér/anmeld
#5

Og lige igen vil beklage mig over kommentar :D

Ungdom vs. Rutine? hvad? Andy er 25 år gammel og Contador er 27. Andy har været prof i 5 år og Contador har været prof i 7 år.. Hvordan kan du så kalde den ene ung og den anden rutineret?

Indlægget er lukket for flere kommentarer.



Sporten