Bloggen lukker, Læs mere

min egen verden

Lørdag, 18. september 2010 kl. 22:36 / bosted, lejlighed, savn..., sorg

tatoveret:) og lidt andet guf..

7 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Jeg har tænkt længe over, hvordan jeg vil bruge bloggen. Efter min lillesøster er død, har jeg brugt den meget til at skrive breve til hende. Men jeg savner også det at skrive almindelige blogs, hvor jeg bare fortæller om, hvad jeg laver til dagligt. For selvom min søster er død, er min dagligdag ikke gået helt i stå. Den går bare meget langsom.

Tror jeg vil lave indlæg som både handler om mig, min hverdag, mit tab og min søster. Hele mig, som det ser ud lige nu.

_________________________________________________________

Min mutti er i Frankrig med sit arbejde. Hun er egentlig stadig sygemeldt efter Petras død, men har valgt at tage med ud og rejse alligevel, og det er svært! Hun tog afsted i mandags og allerede tirsdag, hvor jeg også skrev et indlæg på bloggen, havde jeg mega nedtur. Jeg fik et anfald af lillesøstersavn, og jeg tudede bare helt vildt. Heldigvis har jeg en fantastisk reservemor, som ringede til mig og fik mig snakket ned på jorden igen. Det var rigtig godt. Jeg under min mor at være afsted. Hun trængte til at komme lidt væk og det var en rigtig god mulighed for hende.

Jeg har så været på bostedet indtil onsdag. Jeg er rigtig glad for at være der. Det er virkelig et godt sted. De er rigtig søde og allerede nu, er jeg ved at falde godt til og føle mig godt tilpas. Så det er dejligt. Vi har startet en mandagsklub dernede. Et par beboere og jeg. Rigtig hyggeligt.

Onsdag tog jeg på psyk. Er stadig i udslusning og skulle derud og sove og hente medicin. Det var rigtig fint. Skulle også lige mødes med min gamle kp, min reservemor, og det var bare SÅ dejligt at se hende igen. På psyk kom der en tidligere patient, som er tattovør, og jeg har siden min søsters død overvejet kraftigt, om ikke jeg skulle have lavet den tatovering, som min søster ville have lavet. Nemlig hendes navn Petra på håndledet. Så det fik jeg lavet + en anden drøm. 7 stjerner bag det ene øre. Det var egentlig meningen der skulle farve i, men det tror jeg ikke der skal alligevel. Det kan jeg altid få lavet.

Picture0001.jpg

Picture0003.jpg

Lidt dårlige billeder. De er taget med webcameraet en mørk morgen.

Torsdag tog jeg hjem til min "storesøster", hendes mand og to piger. Der er bare gang i den. Det var rigtig hyggeligt. Fredag var vi i storcentret og shoppe lidt, jeg købte bare et par slappeafbukser.

Senere kørte jeg til strandby ved frederikshavn op til familien og der har jeg været siden. I dag har jeg haft en del hovedpine, så har sovet rimelig meget. Men har ellers spillet partners, hygget med min familie og sådan.

Er en del på webcam med min mutti, det er ikke altid forbindelsen er så god, men det er nu meget hyggeligt. hun kommer hjem på torsdag.

Imorgen aften kører jeg den lange tur til Viborg igen og bliver til onsdag eller torsdag. torsdag skal jeg hjem og tage imod min mor og fredag skal jeg til krisepsykolog.

Det er virkelig en kanon krisepsykolog jeg har fået. regner med jeg stopper ved min almindelige psykolog, og så fortsætter ved min krisepsykolog. er blevet så glad for hende. så det er bare dejligt. hun ser mig også med helt friske øjne. og det har jeg haft brug for.

nå jeg vil smutte igen.

Sidsel

Tirsdag, 14. september 2010 kl. 22:15 / død, savn..., sorg, tab

savner dig så meget, lillesøster i himlen..

4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

kære petra.

har siddet og set lidt videoklip med dig på.. hørt lidt af din stemme.. set dig. det blev alt alt for svært, og jeg brød sammen.. kunne slet ikke holde til det.. hvor er jeg også dum.. de sidste to uger, har jeg slet ikke kunne se på billeder af dig på, og så kaster jeg mig ud i at se videoklip...

jeg håber en dag, at jeg kan syntes det er dejligt at kunne se billeder og videoklip med dig på. men den dag kommer vel ikke før det går op for mig, at du er død.

død. nej du er bare i nangijala.. og venter på mig.. som der så smukt skrives om i brødrene løvehjerte. jeg er sikker på, at vi nok skal mødes igen.

død... nej du er da bare på efterskole, og kommer tilbage til mig nu her snart..

det er så svært. jeg savner dig virkelig.. ville sådan ønske jeg vidste hvad der skete med os når vi døde. det er for mig nu blevet så vigtigt.. for jeg er lige blevet snydt for rigtig mange år med min søster, som jeg gerne vil have tilbage!

savner dig mein liebling.

køs fra søs

Mandag, 13. september 2010 kl. 00:24 / død, savn..., sorg, tab

Lillesøster, du lever videre igennem mig.

3 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven

Det kan være svært at glæde sig, når man lige har mistet en man elsker så højt. men noget jeg har glædet mig rigtig meget til, skete igår.

jeg skulle samles med gymtøserne hjemme ved mig. vi spiste lækkert mad, fik en masse at drikke, spillede spil og hyggede os virkelig.. det var så skønt.

men også svært.

min lillesøster er i alt hvad jeg gør, siger og tænker.. hun er i mit hjerte og sind. hun er i luften omkring mig.. og hun giver mig kraft og mod på livet.. der skal leves i hendes ånd med gåpåmod og humor. og hun ser helt sikkert ikke, at jeg sidder og er trist hele tiden, men at jeg har det godt og trives. jeg vil vise hende, at jeg kan. jeg skal f**** klare det her.

Petra, du lever videre i mig. igennem mig. elsker dig så højt min skat. savner dig så meget, at det gør ondt indeni.

køs fra din storesøster, sidsel




Mine favoritter