Fredag, 4. marts 2011 kl. 10:21 / ansvar, drømme, familie, fremtid, frustration, følelser, kærlighed, sorg
En meget svær beslutning
4 kommentarer | Rapportér/anmeld | Send til en ven
Sådan kort fortalt så bunder det hele i at min søde gamle bedste fik fred sidste weekend efter kort tids sygdom. Hun nåede at være enke i 24 år og 10 mdr. Det betyder så at min bedstefars gravsted udløber i år.Inden min bedste døde snakkede min mor så om at sløjfe min bedstefars gravsted da det jo skulle fornyes, da hun ikke syntes hun havde råd. Jeg var meget imod at hun ville "skille" dem ad. Synes det var mangel på respekt for sine forældre. Ydermere ville hun så brænde min bedste da det ville være billigere at købe et urne gravsted i stedet.
Jeg holdte stærkt på min mening. Mine argumenter er som følger.
1. Jeg har i forvejen meget svært ved bistættelser. Jeg synes det er en barsk måde at sige farvel på. Jeg synes ikke det er et ordentligt farvel. Jeg føler jeg får sagt ordentlig farvel når kisten kommer i jorden. Kan bedre forholde mig til at i den kiste ligger den jeg skal sige farvel til. Jeg kan slet slet ikke forholde mig til (ja undskyld udtrykket) en krukke sand/ aske. Da slet ikke nu hvor det er en af mine virkelige kære.
2. Hun kunne ikke være bekendt at skille dem af nu hvor de endelig kunne være sammen igen.
3. De har aldrig været nærrige på hendes vegne!
Enden på det hele bliver at gravstedet bliver forlænget i 10. Min bedste bliver brændt men kommer ned til min bedstefar på hans gravsted.
Jeg prøver allerede nu at lægge bånd på mig selv, da jeg virkelig gruer for bistættelsen. Jeg kan slet ikke få tankerne på plads i mit lille hovede over den måde jeg nu skal tage afsked med bedste på.
Har jeg handlet egoistisk???
Ved godt det i den sidste ende ene og alene er min mors beslutning, men hun spurgte jo hvad vi andre syntes.
Pas godt på hinanden derude - mens I stadig har hinanden!
Mini.